Det eneste man kunne høre ude på gangen var Toves gråd. Ove og Anne kom løbende ud med bekymrende udtrykker i deres ansigter.
"Hva fåck er dit problem, Tove?" Spurgte Anne med en hård tone.
"Jeg er ked af det" Hunkede Tove. "Jeg har et problem, som ikke kan gå væk, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre"
"Hvad er det?" Spurgte Ove.
"Jeg er gravid" Sagde Tove og brod ud i gråd.
"Så, det er ikke fedt?" Spurgte Anne og gik ind i klassen igen.
Ove kiggede undrende på Tove og rakte ud efter hendes hånd. Den var blød og varm.
"Hvem er faren?". "Jeg ved det ikke" sagde Tove, mens tårene trillede ned ad hendes kolde og hvide kind.
"Jeg skal nok hjælpe dig". Ove smilede til hende og kiggede direkte ind i hendes skinnende blå øjne. Alt var stille og Ove blev forvirret.
Var det ikke Anne, som han havde følelser for?
