Nutid, datid, vi to, altid!

5. Sandheden og fodbold

(Det er en ukendt person der spiller August i historien)
Da jeg kiggede op igen. Lænede han sig ind imod mig. Jeg kiggede forskrækket og skulle til at rejse mig op før hans læber ramte mine...
Jeg trak mig hurtigt og satte mig forskrækket op. "Hvad fan' har du gang i?!" vrissede jeg af ham. "Hvad mener du? Måtte jeg ikke kysse dig?" spørger han med sit player smil og sætter sig halvt op. "Øh nej?!", "En skam dem ku..", "Jeg skrider!" afbryder jeg og rejser mig op. "Hey Emma vent nu!" siger han og rejser sig hurtigt op samt han tager et skridt tættere på mig. Jeg træder et skridt tilbage. "Emma.." jeg skynder mig at løbe til siden og spænder ellers. "Emma for fanden vent dog!" kunne jeg høre ham sige overraskende lige bag mig. Han får fat i mig så vi ligger igen nede på jorden. Tilgengæld ligger vi i ske.."Emma hør nu" sagde han koldt men bestemt. "Hvorfor skulle jeg!" vrisser jeg og prøver at vride mig fri. "Fordi.. je.. undskyld Emma.." stammer han. "Du ved jo slet ikke noget om mig! Kan du ikk bare please slippe mig?!" vrider jeg mig i hans arme. "Nej.. jeg kender dig måske ikke så meget, men hvad jeg ved er: Du elsker fodbold og Frida, Frida er din bedste ven, du kan også rigtig godt lide retfærdighed og at vinde.. og jeg ved også at du ikke kan li' mig.. men jeg har lagt mærke til der er noget du kun har Frida.. som.. måske gør ondt? Som du ikk vil snakke med mig om.." forklare han. Jeg stopper overrasket op med at prøve med at vride mig ud. "Hv.. hvordan ved du alt det om mig?! Jeg har kun kendt dig i så'n 3 fkn dage!" skifter jeg emne. "Du skifter emne.. hvad er det du kun har fortalt Frida?"

-Martinus's synsvinkel-
Jeg kan mærke hun bliver ked af det.. så det måtte være noget der fylder meget i hendes hverdag.. "Please Emma? Jeg fortæller det ikke til nogen! Heller ikke Emma's bamser!" Hun vender sig om og kigger på mig, eller nærmere ned i jorden. "Ikke engang Emmas bamser?" spørger hun mig og kigger trist op på mig. "Ikke engang de bamser" siger jeg og prøver forsigtigt med et smil. "Det er fordi je... jeg går rundt med.. nogle dumme tanker.. og jeg kan ikke få dem til at gå væk, uanset hvor meget jeg end prøver!", "Vil det sige at du har.. angst?", "Nej.. du lover ikke at sige det til nogen?", "Jaer jeg lover! Amma halshug og alt det der..", "Selvmordstanker.. det gik engang så langt at jeg stod med en kniv foran mit spejl.. Jeg kiggede på mig selv og.." hun stoppede og kiggede ned i jorden og græd ligeså stille.. "Jeg overvejede det så kraftigt! Jeg er så dum! Jeg stoppede kun fordi min bror kom og tog kniven fra mig!" Hun brød totalt sammen, jeg anede hvad jeg skulle sige så jeg krammede hende og kyssede hende blidt i håret. "Je-jeg kan ikk mer.. Hv-hvis du en dag f-finder mig død eller noget så er det derfor!", "Ikk sig det! Du såre mange hvis du siger sådan" sagde jeg og fik selv tåre i øjnende.. jeg ved ikk helt hvorfor? Måske fordi hun græd så meget selv eller fordi jeg.. aha nej! Jeg kan da ikke li' Emma... Kan jeg?

-Emmas synspunkt-
Jeg lå her på græsset og brød sammen foran Martinus?! Jeg kunne pludselig se han fik blanke øjne men han holdte dem inde. "Hvorfor græder du?", "Ærligt ved jeg det ikk? Måske fordi du gør? Det smitter!" siger han og griner forsigtigt. "Aha, forstår dig.." indrømer jeg og tørre mine kinder/øjne af i min trøje. "Skal vi ikke lege en leg? Jeg stiller et spørgsmål jeg gerne vil vide om dig, hvor du skal svare 100 p ærligt! Og så kan du spørge mig, om hvad der falder dig ind.." forklare han. "Jaja, hvorfor ikk?", "Oke hvad er din mening om mig nu?" spørger han. Jeg kigger ned i græsset, da jeg sys det bliver for akavet ellers.."Øhm, jeg vil sige.. uforudsigelig.. nogle gange rar, sjov og sød.. men ellers pervers og lidt af en player.." indrømmer jeg og kigger op på ham og afventer et svar. "Mh hm, jeg bad jo om dit svar" siger han og smiler forsigtigt. "Hvad er dit y-fodbold trick?" spørger jeg og så'n fortsætter vi...
Jeg tror vi har snakket i en halv time og fandt faktisk ud af, at den "personlighed" (Altså playeren der mobbede Frida) Jeg hader allermest ved ham er en facade, da han ellers er bange for at blive såret.. Så han er måske ved at blive sød? Nahh idk? "Hvad sys du så om mig?" spørg jeg nysgerrigt, ærligt har jeg hele tiden ville vide det, siden han selv spurgte. "Øhh" tøver han og rødmer lidt. "Jeg sys du er sød, sjov, talentfuld, rar? Også, øhm.." tøver han. "Jaer?..." siger jeg afventende. "Nejj glem det.. Jeg kan ikke finde flere ord" forklare han og klær sig i nakken. "Det går nok" svarede jeg. "Emma?! Er dig og Martinus blevet venner?!" udbryder Frida over ved døren, hun stod med Marcus ved siden af sig. "Hvad sker der med jer to? I ser mega glade ud? Gik det godt?" spørger Martinus glad. Frida kigger overrasket på Martinus da han havde taget sin facade af, mens Marcus bare bliver gladere. "Jaer, der er faktisk noget vi vil fortælle jer" indrømmer Marcus med et mega stort smil. "Vi er.. blevet kærester!" udbryder Frida, og smiler volder meget. Jeg rejste mig op og løb over mod Frida. Jeg krammede hende sygt. "Tillykke Mulle!" sagde jeg og krammede hende lidt mere. "Ihh tak! Jeg er selv så glad!", "Forståeligt!" svare jeg og stopper krammer og går over til Marcus. "Du har bare at passe på hende! Ellers kommer jeg efter dig!" siger jeg og bryder ud i grin. "Aha, det skal jeg nok" svare Marcus fnisende.
Vi sidder alle bare og snakker lidt om hvordan Frida og Marcus blev kærester! Indtil min bror kom og afbrød.. "Hey drenge? Vi kommer forsent til træning, hvis I ikke snart lætter jeres små numser nu!", "Jaer vi kommer nu August" svare Marcus og rejser sig op. "Kan I ikke bare tage med?" spørger Martinus. Marcus stopper op og giver både Frida og jeg hundeøjne, hvor Frida så også begynder! "Fint!" svare jeg bare. "Yay! udbryder Frida. "Hva' bliver det i dag drenge?" spørg August. Da drengene går kommer August op til os, han havde vidst ikke set at det var os da han havde retter håret og kommet "sexet" op til os. "Ajj, var det bare jer?" spørger min bror og kigger irriteret på mig. "Hva? Dater i to drengene?" spørger min bror og kigger på os. "Ja", "Nej!" sagde Frida og jeg i munden på hinanden. "Aha, Emma for fan' du har ikke en chance ved Martinus, han er min bro!" griner August. "Har du da sagt at han ikke må røre mig eller hvad?", "Nej? Ikke endnu, men hvis han gør!" siger han og laver en "knytnæve mod flad hånd."
"Take a chill pill! Nope, han har ikke rørt mig og kommer heller ikk til på den måde!" vrissede jeg af ham. "Man ved aldrig? Anyways, Frida? Du sagde ja?" spørger min bror og kigger ventende på hende. Hun begynder bare at rødme. "Jaer.. Marcus og jeg er lige blevet kærester i dag.." forklare Frida. "Nånå.." svare han bare totalt ligeglad.
Efter der var gået lidt tid kommer drengene og min bror rejser sot og kommer over og gir' Marcus en kæmpe krammer. "Tillyk bro! Vidste da ikk du havde dame på?" smiler og driller August. "Ha.. jaer.." svare Marcus, han synes nok det var lidt akavet. "Jaja, min bror har dame på, hvilket jeg også snart gerne selv vil ha" siger Martinus og blinker til mig. Ugh geez! Ikke playeren igen! "Ah ah, ikke min søster! Fingerende for dig selv bro!" forsvare min bror. "August? Du crusher på vores "ven" Rebecca? Og så må jeg ikke crushe på din søs?" spørger Martinus og løfter et øjenbryn. "Ikke foran Emma!" vrisser August. "Drenge for fan' sku' vi ikk afsted?!" afbryder jeg. "Jo det sku' vi!" vrisser Marcus og kigger strengt på Martinus og August. "Jaja.." svare August bare. "Frida og jeg kommer om lidt, vi skal bare lige hente vores fodbold-tøj!" råber jeg og sætter i løb. "Emma vent dog!" råber Frida bag mig. Jeg låner tøj af Frida, da vi cirka havde samme størelse.
-Springer gå turen over-
Da vi kommer over til fodboldbanen er de allerede godt i gang. Frida forklare at deres træner også var hendes holds træner, så vi skulle bare introducere mig og så var jeg stensikkert på holdet. "Træner Laurits? Jeg har en spiller du skal møde!" råber Frida og løber over mod ham. Hvilket en oke hot fyr på banen hør og kigger over mod mig og smiler. Jeg smiler forsigtigt tilbage. Martinus ser det nok da han bliver mere aggressiv på banen. "Jamen hej med dig? Er dig der er Emma?" spørger træneren da jeg kommer der over. "Øh ja?" svare jeg forsigtigt. "Ikk vær genert! Jeg bider ikk, kun i min bøf" svare han og griner af sin platte joke. "Jaer oke, god joke.. men tror du ikke vi kunne finde en plads til hende? Hun har været med i EM!" råber Frida. "Shh Frida ikk så højt!" siger jeg og bliver genert. "Joo, men er det dig der har tævet mit pigehold? Dengang?", "Øhh ja? Det var sådan jeg mødte Frida..." svare jeg genert. "Hmm, Emma Bøjsjov Hansen ikk?", "Jo? Men det er Beuschau", "Ja! Jamen så har vi da plads til dig! Du var den bedste på dit hold og på samme niveau som Frida! Du er på holdet, jeg finder lige en trøje til dig! Vi ses på Tirsdag!" siger han. Vi går lidt væk. "What the fuck? Hvordan kendte han mig?" spørger jeg som det første. "Han holdte øje med dig da vi spillede mod jer. Jeg ved ikke om du kan huske da han kaldte på mig og sagde noget til mig?", "Jo?", "Jaer, det var hvor han sagde at jeg skulle holde særligt øje med dig, da du havde mange tricks i ærmet" forklare hun. "Ligesiden har han været fascineret i at få en som dig på holdet, og nu er du her.. så nu bliver du favoritten.." slutter Frida af. "Hvad mener du? Hvem er det nu?", "Mig fjolle..", "Jamen jeg gider sku' ikk at være en fkn favorit!" sagde jeg og brokkede mig. "Stol på mig! Jeg gør så'n han tænker: Faq, hvorfor tog jeg hende med på holdet?" siger jeg og griner. Vi sidder og kigger på hvordan drengene spiller, da ham drengen fra før kommer hen til os. Han har sin drikkedunk med. "Hey piger.. Hvornår kom der modeller til fodbold?"...
—————————————
Nånå, så både Emma og Frida har fået en ny fan? Da vide hvordan drengene reagere?
1833 ord
-Knus Emma