1. Starten.

43 2 1
                                    

(Pigen deroppe er Maggie Lindermann, som også skal være Emma i historien)

Ugh.. så er det i dag. I dag er dagen hvor jeg skal flytte fra alle mine danske venner til min allerbedste norske veninde! Jeg vil sige jeg er glad for at slippe væk fra pigerne i min gamle klasse.. da de har mobbet mig siden 2. klasse, men det er svært at sige farvel til de drenge der har hjulpet mig siden 2..

Jeg går ind på snap og tager et billed af mine sidste flyttekasse og skriver inde på: "De volder seje!!" mine drengevenner + min gruppechat at jeg kommer til at savne dem:

------------------samtalen------------------

(E) Emma (N) Nathaniel (F) Frederik (O) Oliver (B) Benjamin (A) Austin

E) Jeg kommer til at savne jer gutter!

A) Vi kommer også til at savne dig!

F) Same

N) Vi savner dig allerede!

E) Aww

O) Jaer vi gør!

B) Men nu får du jo endelig mødt.. øhm.. din internets veninde!

A) Nårhh ja

N) Hils hende girl!

E) Det skal jeg nok

F) Hva?

E) ?

F) Du glemmer os ikk vel?

E) Alrdig!

F) Phew.

O) same

A) jaer same

N) Jeg kommer til at savne dig mest girl!

B) Styr dig bøsserøv! Vi kommer jo allesammen til at savne hende volder meget..

------------slut--------------

Jeg melder mig ud af gruppen, da jeg synes det blev for hårdt..

"Emma? Har du pakket alle dine ting?" spørger min far nede fra stuen af. Jeg skynder mig ned af trappen med min kasse. "Jeez, den ser tung ud!" udbryder min storebror, August. "Det er den vel også?" svare jeg ham. "Her så skal jeg nok tage den" han rækker ud efter den men jeg undviger. "Næhæ, jeg vil ikke ha' at det går i stykker!" siger jeg og får det til at lyde som jeg er stærkere end ham, hvilket jeg ikk er. Han rynker brynende + næsen. "Øhm undskyld mig! Men alt det her: * Han peger på sine armmuskler * kommer ikke af sig selv!" vrisser han af mig. Han hader når jeg disser hans muskler. "Nej det siger du ikk, hvad har du spist siden der er kommet sådan en stor bums!" siger jeg og han kigger forskrækket på sin arm, vrider den næsten om, så han kan se om han virkelig har fået en bums. Hvilket han ikk har! Jeg fniser og sætter mig ind i bilen.

Pga min fars familie er fra norge og min mors har folnyeligt flyttet til Norge, skal vi også.. "Hey Emma?" spørger min mor. "Mhh?", "Er det ikk noget med at du har en veninde i Norge?", "Jo?", "Ved du hvor hun bor?", "Nej, ikk andet end i nord Norge?" siger jeg træt. "Nå, det var bare om hun vidste hvor Trofors ligger..", "Det tror jeg ikke? Men jeg kan da spørge?", "Ja kan du ikk gøre det? Så kan det måske være vi bor tæt på hende?" svare min mor mig begejstret. Jeg tager min telefon op ad lommen og går ind på messenger:
————-samtalen————-
(E) Emma (F) Frida
E) Hey Mulle??❤
F) Hva' så ?❤️
E) Min mor ville hører om du kender Trofors??
F) Aha! Self gør jeg da det!
E) Øhh oke?
F) Har jeg ikk fortalt dig at jeg bor i Trofors ?
E) Æhh nej?
F) Nåehh ups ?
E) Vi skal til sejle derover, så min mor tænkte over om du vil møde os derover??
F) 🤭😱
E) ??
F) Self!!!
E) Tak
F) Hvor er det egentlig i kommer til at bo
F) ?
E) Aner det ikk, jeg spørger lige..
------samtale næsten slut------
"Far?" spørger jeg omme fra bagsædet. "Jaer? Hva' så skat?", "Hvor skal vi egentlig bo i Norge?", "Øhm.. Tro..øh Trofårs", "Trofors?!" afbryder jeg. "Ja, vent, hvor vidste du det?" spørger min far som tilsydenladene ikke havde fulgt med i samtalen. "Frida bor der!" råber jeg næsten. Jeg er såååå glad! Nu skal jeg ikk bekymre mig så meget over at finde nye venner!

Nutid, datid, vi to, altid!Donde viven las historias. Descúbrelo ahora