The prison start

4.7K 125 10
                                    

Jared:

Jeg fortsatte ind i kantinen sammen med Kevin som fortsatte med at snakke. Jeg var vant til fængsler, men det her var et nyt. Siden jeg ikke kunne udføre tjenesten for ham ved at fange pigen, blev jeg nød til at gøre noget andet, som fik mig til at ende her. Det jeg gjorde, var langt værre end hvad jeg først var blevet sat til. Jeg kaster tanken væk og ser rundt i lokalet. Nu er jeg i hvertfald her og skal tjene nogle måneder. Jeg har ikke styr på hvor mange, men det er også lige meget. ,,Som du kan se, er kantinen en af fordelene ved fængslet." Siger Kevin og jeg nikker bare med et tomt blik. Følelser var slået fra som altid, men endnu mere fra i et fængsel. Det gjaldt bare om at finde sig nogle venner hurtigst muligt, så man ikke endte hos de forkerte typer. Kevin fortsætter med at fortælle om maden, men jeg stopper helt op med at høre efter, da jeg får øje på pigen. Mit blik stivner på hende. Jeg kan kende hende, selvfølgelig kan jeg kende hende. Hun sidder i et hjørne med en anden fyr, og jeg kan se at han også tilhører fængslet. Hendes fine mørke hår, lægger sig pænt om hendes skuldre og hendes søde læber bevæger sig elegant, imens hun forklarer ham fyren noget. De har en bog foran sig og de ligner noget lektieværk. Men selvom hun sidder og fortæller, om hvad der står i bogen, hører fyren ikke efter, det er tydeligt at se. Han sidder og stirrer betaget på hende og sidder bare og giver hende ret med nik. Det er tydeligt at se hvor betaget han er af hende, for han blik rammer skiftevis hendes ansigt, skiftevis hendes bryster. ,,Hvem er hende der?" Spørger jeg Kevin og nikker diskret imod hende. Det er ikke mærkeligt at spørge, det er én kvinde i et fyldt mandefængsel. Han smiler lidt triumfende. ,,Det der, min ven, er politichefens datter." Siger han og kigger også på hende. Politichefens datter? Hvad laver politichefens datter i det miljø, jeg mødte hende i første gang. ,,Hvad laver politichefens datter i et fængsel?" Spørger jeg lidt skeptisk og irriteret. Hun skal da være i sikkerhed. Bare tanken om at nogen rørte hende forkert, gjorde mig irriteret. ,,Som du kan se, hjælper hun dem som stadig gerne vil have lidt skolegang. Så hjælper hun også til i køkkenet og på biblioteket." Siger han og begynder at gå lidt. Det er måske meget smart, så står vi ikke bare og stirrer. ,,Men ingen af dem som vil have hjælp til skolegang, vil rent faktisk have hjælp. Der er ingen som sidder og lytter, de sidder bare og stirrer på hende. Det er fandme også forståeligt nok, se på hende.." Siger han og smiler et lille smil, som irriterer mig. ,,Og dem som rent faktisk laver deres ting, er udelukkende fordi de vil fedte for hende. Man kan melde sig på sådan en liste og så får man en halvtime med hende. Vi lyder måske desperate, men hun er den eneste kvinde her i fængslet og hun er fandeme ikke grim." Siger han og griner lidt. ,,Hvor er den liste?" Spørger jeg og ser lidt væk for ikke at stirre på hende. Hvor var hun dog irriterende smuk. ,,Den hænger på biblioteket og den er godt fyldt. Det er min tur i morgen." Siger han med et tilfreds smil og går hen til bordet hvor de andre fyre sidder. Han præsenterer mig kort og jeg giver dem et kort bekræftende nik, da jeg sætter mig. Jeg kaster et sidste blik hen på pigen og det er som om hun ved at jeg kigger på hende. Hun kigger op og møder mit blik. Idet vi kigger hinanden i øjnene, går der et sug igennem maven på mig. Hun ser lidt forskrækket ud som hun kigger mig i øjnene, men vi holder alligevel øjenkontakten, indtil hun kigger væk igen.

Jeg skal finde den liste.

Fængslets fristelserKde žijí příběhy. Začni objevovat