The secrets

Mødtes igen...

Aella's synsvinkel.

(Er på mission)
Jeg hiver en kniv op fra min støvle "NEJ! Vis mig nåde, jeg skal nok fortælle dig alt hvad jeg ved vis mig nu nåde" ber mit offer/mål jeg går langsomt hen imod ham men leger samtidigt med min kniv "jeg Beder dig vis nu nåde" siger han igen med en undertone af frygt. Jeg presser kniven hårdt mod hans hals, der løber en dråbe blod ned af halsen "tal!" Siger jeg hårdt og smiler, (sprænger snakken over) "har du sagt alt det du ved!" Spørger jeg koldt han nikker hurtigt som svar "tak for snakken farvel!" Siger jeg smilende og lader kniven løbe hen over hans hals, blodet løber ned af Hans krop og danner en blodpøl på gulvet. så er mit job er færdigt, nu er det bare op til de andre at rydde det rod jeg har lavet op Siden jeg har forladt det sted hvor jeg udførte min mission har jeg følt mig overvåget, men i stedet for at reagere så vælger jeg at lade som ingenting fordi hvis jeg vælger at reagere vil personen vide at jeg ved at personen som gemmer sig i skyggerne er der. Jeg går og glæder mig over at jeg er den bedste lejemorder i den mafia gruppe jeg er i, jeg mærker pludselig en hånd tage hårdt fat om min skulder, min overfaldsmand må være professionel for en amatør vil ikke kunne være så stille jeg vender mig hurtig om og laver et sidespark mod hans hovede. Mit slag/spark bliver stoppet ved at tage fat i min ankel inden jeg når at reagere sparker han benene væk under mig så jeg lander hårdt på ned asfalten "argh" udbryder jeg.

Jeg kæmper for komme op men bliver sparket ned i asfalten en gang til, han lægger mig i et politi greb og gennemsøger mig for våben, dog overser han et våben og det er min kniv fra tidligere den jeg havde i støvlen. Jeg bliver vendt om så jeg lægger på ryggen jeg lægger på mine arme der stadig er i politi greb han sætter sig på mig så jeg ikke kan komme op "flyt dig dit svin!" Siger jeg koldt med et snert af vrede, jeg overvejer de muligheder jeg har men der er fandme ikke særlig mange. Han tager hårdt fat i min kæbe og tvinger mig til at se på ham, det går op for mig at det er Zeth overfaldsmandender sidder på mig "hvad... laver du her!" Spørger jeg hårdt men forvirret, men han ignorere mig Zeth er min forlovede den dag han friede til mig kom der pludselig nogle mennesker de trak os væk fra hinanden, det er det sidste jeg husker, Zeth knapper pludselig mine bukser op. En følelse af frygt rammer mig jeg har aldrig haft denne følelse før hvorfor nu HVORFOR! jeg vrider mig i alle de retninger jeg kan for at komme fri, Zeth lægger mere vægt ned på min krop så jeg ikke har nogen mulighed for at kunne bevæge mine arme, han lader sin ene hånd glide op under min trøje "STOP! Lad hver!" Råber jeg bedende, vi får øjenkontakt Zeth sender mig et helt igennem koldt blik.

Jeg skriger så højt jeg kan i håb om der er nogle der høre det i forhold til at jeg er leje morder så er det her pænt ydmygende, en stor hånd bliver lagt hen over min mund " hmf hmf hhhmmmfff" mumler jeg og ryster mit hovede voldsomt. Yes hans hånd flytter sig jeg får fat i hans hånd med munden og bider så hårdt jeg kan, en smag af metal rammer mig blod! Zeth trækker hånden til sig "av forhelvede" siger han og ømmer sig, jeg kan en svigende smerte han slog mig!? jeg vender hovedet kigger ham i øjnene med et udtryksløst ansigt "hvad har jeg gjort dig?! Hvorfor er du her kan du ikke huske mig? Spørger jeg koldt. Zeth finder en/sin iPhone frem og vender den om så jeg kan se skærmen, mine øjne bliver store shit, shit shit! "som du nok kan se har min boss sendt mig ud efter dig!" Svarer han koldt. Zeth lægger iPhonen tilbage i lommen han vender blikket mod mig vores øjenkontakt bliver intenst, han lader sin hånd for anden gang glide ind under min trøje hans hånd finder vej op til mit ene bryst og tager blidt fat om det han begynder at massere "mmf stop! Mmf Zeth stop!" Får jeg klemt frem mellem de ufrivillige støn. Hvad fanden skal jeg gøre argh! Jeg mærke noget vådt glide ned at min kind, først nu er det gået op for mig at jeg græder jeg vender mit hovede og ser i en anden retning en ru hånd tager hårdt fat i min kæbe og tvinger mig til at se ham i øjnene hans blik er fyldt med begær.

Det er nok det værste tidpunkt at gøre det her på men jeg har ikke andre muligheder "Zeth!" Siger jeg han reagere slet ikke hvorfor skal det her være den eneste mulighed? "ZETH! Hør på mig" siger jeg en del højere end før. Han flytter langst sit blik fra mine bryster op til til mine øjne "tal!" Siger han koldt, ej hvor er det her pinligt "siden første gang jeg så dig og alle de gange vi har hængt. Hver gang jeg har set dig har mit hjerte slået et ekstra slag jeg elsker dig og har gjort det længe, jeg ved godt det lyder som en hvid løgn men jeg taler altså sandt!" Siger jeg og mærker at mine kinder brænder, Zeth kigger på mig med et tomt blik. Jeg tager chancen og sparker mellem benene så hårdt jeg kan det må fandme gøre ondt "aaaarrrggghhh!!!" Udbryder shan og falder sammen over mig men ruller ned på siden, jeg rejser mig op "du kommer ikke væk Her fra i live!" Hvæsser han en hånd lægger sig om min ankel. Jeg laver et lavt sidespark, jeg rammer mellem skulder og hals "argh!" Udbryder han i smerte jeg hiver min kniv op fra støvlen og presser den mod hans hals "det tror jeg nu nok jeg gør vi ses på den anden side" snerre jeg koldt, smilerr Istedet for at dræbe ham slår jeg ham ud med et slag, og går begynder min færd hjem ad.

Hej mine ællinger.
Så er min nye bog skudt igang
Jeg håber i kan li det første kapitel
Hvis i synes der er noget jeg kan gøre
Bedre så giv endelig en kommentar

.Emilie.