The asian guy (Dansk)

Cafeen

Jeg vågner af lyden af min lillebror på 11 år, der skriger. Jeg skynder mig op og ud i køkkenet. "Far stop det" råber jeg og kigger bekymret på min bror. Jeg kan se at han skal lige til at græde men holder det i sig. "Stop nu med at råbe af ham" gentager jeg. "Det er mig der bestemmer her i huset" siger han derefter strengt. Jeg går hen til min bror, kysser ham på panden og tager hans taske, og vi går ud af huset. Jeg følger ham i skole og går derefter over på gymnasiet.

Efter skole

Jeg træder ind på cafeen, og duften af maden fylder hele rummet, jeg sætter mig i hjørnet som altid. Jeg bestiller en varm kop kakao og finder min bog frem. Efter en times tid, ringer min telefon, det min far. Jeg tager telefonen "hvor er du?" "Øhm på cafeen" "er du nu der igen, jeg vil have at du skal komme hjem nu, du skal ikke bruge alt din tid der, du skal studere herhjemme". Jeg tager en dyb indånding og siger så "ja undskyld jeg tager afsted nu". Min far vil ikke lade mig blive på cafeen efter skole i mere end en time, jeg skal studere derhjemme, han vil have jeg bliver læge, og skal være fuldstændig forberedt til eksamen. Jeg vil virkelig ikke være læge, det siger mig intet, jeg vil bare danse..

Hjemme

Jeg går ind i stuen hvor min far sidder i stolen. "Jeg vil ikke have at du er på den cafe mere" "HVAD HVORFOR?" "ja du ved udmærket godt hvorfor" "det er så uretfærdigt" siger jeg og ryster på hovedet. Jeg går ind på mit værelse og smækker med døren. Jeg glæder mig bare til at jeg har sparet nok penge sammen til at flytte hjemmefra. Min far burde ikke bestemme så meget over mig, jeg er trosakt 18 år. Og som om jeg aldrig tager på den cafe igen, det kan han godt glemme, jeg tager derhen når jeg vil.
Jeg sætter lidt musik på, og skruer ikke for højt op, min far skal helst ikke høre mig danse. Jeg sætter mig på gulvet, sangen starter og jeg bevæger mig stille og roligt til musikken. Glemmer alt omkring mig, og alle mine tanker.