The asian guy (Dansk)

Min-Jun

"Du har bare at komme hjem når jeg ringer til dig i morgen, ellers er det fulstændig slut med den cafe, det skal jeg nok sørge for". Jeg har lovet mig selv ikke at lytte på hvad min far siger, jeg vælger selv hvad jeg gør, det er ikke slut med den cafe.

Jeg sidder på cafeen igen og håber lidt på at se ham drengen igen, han var rigtig dygtig og jeg vil gerne høre ham synge igen. Lige da jeg tænker på det kommer han ind af døren. Han sætter sig igen i hjørnet i den anden ende, han finder sin guitar frem og spiller. Jeg er glad for at høre hans stemme igen, den er så rolig smuk. Efter lidt tager jeg mig sammen og går hen til ham mens han drikker en kop kakao.

"Hey" siger jeg og smiler "hej" siger han og kigger dybt ind i mine øjne. Hans øjne var mere smukke end jeg havde husket dem. "Du er rigtig dygtig, må jeg sætte mig?" siger jeg. "Tak, selvfølgelig" siger han og smiler, hans smil er er flot, sådan rigtig flot. "Hvad hedder du?" ryger det ud af mig "Min-Jun" siger han lige efter "Min-Jun" gentager jeg og er ret sikker på jeg lyder dum når jeg siger det. "Ja, men du kan bare kalde mig Jun" "okay Jun" siger jeg og jeg fniser ups. "Vil du ikke vide hvad jeg hedder?" ryger det ud af mig "mmh nej". vent hvad? tænker jeg "hva?" siger jeg derefter "jeg ved allerede dit navn" "hvordan det?" siger jeg efter "dit navn er Amalie" "hvor vidste du det fra?" "jeg hørte ham manden kalde dig det igår. "Nåå min far, mmh sorry for det" "hvorfor undskylder du?" siger han. "Fordi han fik dig til at stoppe med at synge" "det gør da ikke noget, jeg undrede mig bare over hvad der forgik, er du okay?" spørger han. "Ja, hvorfor skulle jeg ike være det?" "han virkede bare ret skrap" jeg tager en dyb indånding "det jeg vant til" han kigger undrende på mig, lige da han skal til at sige noget ringer min mobil, jeg ved godt at det jo selvfølgelig er min far, måske lige idag skulle jeg tage hjem til tiden, selv om jeg nyder at snakke med drengen mmh Jun. "Du må undskylde men det min far, jeg skal nok til at gå" siger jeg og prøver at smile, men der sker ikke rigtig noget, det svært at smile når jeg skal gå "nå okay, så håber vi ses en anden gang" siger han og smiler. Der kom smilet ud af mig og jeg går derefter ud af cafeen.