Alt var godt.
En nat sov Anna, et vindu knirkede.
Næste morgen vågnede hun, og der lå en seddel hun så på den og løb ud af huset.
kære annabel
Jeg har hørt du ikke sejler mere.
Men jeg ved du har noget der tilhøre mig.
Hvis du ikke kommer så må du for alvor sige farvel til din far.
Jeg ved du tror han er død men bare kom og se efter.
Vær der klokken 10.
Fra V
Hun løb ned til havnen og der var hans skib.
Hun sagde Victor kom frem jeg ved du er her hvor er min far.
Pludselig kom piraterne tog hende op på skibet.
En af mændene prøvede at holde hende for munden men hun bid ham og han skreg.
Hun sparkede den anden og han gav slip hun skulle til at hoppe i vandet da hun hørte victors stemme sige går du allerede vi er først lige begyndt at lege.
Hun vendte sig om og så ham Han sagde du er lige så snu og stærk som da du var 14.
Det skulle du ku vide.
Hvor mange gange har jeg ikke kæmpet mod dig og vundet.
Victor sagde alt for mange gange.
Anna sagde hvor er min far.
Hun hev sit sværd og sigtede på ham.
Han grinte.
Jeg spørg ikke igen hvor er han sagde hun.
Victor sagde bare har du den med.
Anna sagde ja.
Victor sagde vis mig den.
Anna sagde ikke før jeg ser min far.
De så hinanden i øjnene.
Victor endte med at sige okay jeg viser dig ham.
Han gjorde et tegn til mændene og de kom med ham.
Anna omfavnede ham og sagde at det nok skulle gå.
Hun så på Victor og sagde hvad skete der.
Han grinte bare.
Hun var sur og råbte ud med sproget eller du får den ikke.
Han så på hende og sagde du så aldrig liget vel.
Anna sagde nej.
Victor sagde det var ikke ham.
Anna sagde hvem var det.
Han sagde en tilfældig mand.
Anna sagde det her skal du komme til at betale.
Hun løftede sit sværd og pegede på hans strobe.
Han sagde du gør det ik.
Prøv mig sagde hun.
Han sagde Annabel søde uskyldig Annabel du gør ingen fortræd.
Hun så på ham med et prøvende blik.
Men til sidst sank hun svært.
Victor sagde Anna giv mig halskæden så får du din far.
Hun så ned.
Han lød slet ikke arrogant.
Hun sagde hvorfor vil du så godt have den.
Victor sagde på grund af billedet.
Anna så op og sagde virkelig.
Han gik hen til hende så hun kunne mærke hans ånde og han sagde jeg savner dig.
Hun så væk og sagde vi slog op.
Han sagde jeg elsker dig stadigvæk.
Hun så på ham så sagde hun jeg kan ikke være sammen med dig.
Victor tog sin hånd og drejede på hendes Hoved så de så hinanden i øjnene.
Hvorfor sagde han.
Hun sagde vi er for forskellige.
Og sagde han.
Hun smed medaljonen på gulvet og sagde jeg går nu.
Da medaljonen landede åbnede den sig og der var et billede af hende og Victor sammen.
Anna gik med sin far.
