kap. 18

46 4 1
                                    

1. september 2019 klokken 9:11 PM

Amalies synsvinkel

Jeg er på vej til lufthavnen. Jeg tager hjem i dag og drengene kører til New York. De skal lave nogle shows og interviews. Mine gamle veninder fra Portland kommer på besøg i de næste to uger, så det skal nok blive sjovt.

Og Daniels højdepunkt. Mor og Far flytter ud. Christian bliver boende sammen med Daniel og jeg. Jeg ved ikke hvor længe det holder. Ik sig det til Daniel, men jeg leder efter min egen lejlighed.

Taxaen stopper udenfor lufthavnen. Jeg betaler cheføren og går ind i lufthavnen. Der er ikke mange mennesker. Altså i forhold til hvad der plejer. Jeg går hen og tjekker min kuffert ind.

***

Jeg giver Christian et kram. Han tager min kuffert og vi går ud mod bilen. Min telefon begynder at bibe. Sådan rigtig meget. "Hvad sker der?" spørg Christian. Jeg trækker på skuldrene og trækker min telefon op af lommen.

Instagram som det plejer. Jeg er blevet tagget i noget sammen med Corbyn. Folk tror at han skal besøge Christina og at Corbyn og jeg er slået op. Hvorfor tror de altid det værste? Slap af.

Jeg laver en story sammen med Christian og sætter mig ind i bilen. "Hvad var det?" spørg han. "Folk tror at Corbyn og jeg er slået op fordi jeg ikke er med i New York" siger jeg lettere irriteret. Christan lægger en hånd på min skulder. "Rolig nu" siger han og giver mig et smil.

Vi køre ind i indkørslen. Jeg tager min kuffert og går ind i huset. Mor og far er på arbejde, så det er bare Christian og mig. "Hvornår er det at dine veninder kommer?" spørg Christian og lægger sig i sofaen. "I morgen. Omkring klokken fem" siger jeg og sætter mig hen ved siden af ham. "Pm?" spørg han. Jeg nikker.

Christian tænder tv'et og finder en af hans serier. "Hvad med Dani?" spørg han. Jeg tænker lidt. "Øhm... Den 6. eller 7." siger jeg. Han nikker og sætter sig til rette.

Jeg lægger mig til at sove. Er virkelig træt efter den flyvetur og har ikke sovet rigtigt siden at jeg sidst var hjemme. Det banker på døren. Hvorfor åbner Christian ikke? Jeg åbner mine øjne. Jeg kan ikke se Christian. "Christian!" råber jeg. Han svarer mig ikke.

Nu skal jeg jo rejse mig op for at åbne døren. Jeg rejser mig og går hen og åbner. Der står en mørkhåret dreng i døren. Han har mange tatoveringer. Han kigger på sin telefon. "Øhm..." siger jeg. Han kigger hurtigt op på mig. "Nå Christian har vist scoret sig en ny dame" griner han. Jeg skære en grimasse. "Nej jeg er hans søster" siger jeg og lægger mine arme over kors.

Han griner lidt. "Hvad vil du?" spørg jeg koldt. Han læner sig op af væggen. "Kigge på dig" siger han flirtende. "Hun er optaget, Brandon!" griner Christian. Jeg vender mig hurtigt om mod ham. Han har trængningstøj på. Nå jeg er åbenbart blevet erstattet med den selv fede dude der står i vores dør.

Brandon griner igen. "Hvem er den heldige?" spørg han. Jeg vender mig igen om mod Brandon. "Det vedkommer ikke dig" siger jeg spydigt. Christian lægger en hånd på min skulder. "Skal vi gå, Brandon?" spørg han. Brandon nikker og giver mig et elevator blik. Jeg brækker mig indvendigt.

Jeg lukker hurtigt døren. Jeg trækker min telefon op af min lomme. Den er 3:12 PM. Jeg skriver til Corbyn. "Har du tid til at snakke?". Jeg bliver nød til at fortæller ham om Brandon. For det var bare for underligt. Han svare mig hurtigt med en tommel op.

Han ringer mig hurtigt op. Hans glade ansigt kommer hurtigt op på skærmen. "Det var hurtigt" griner han. Jeg griner. "Jeg har bare noget jeg skal fortælle dig" smiler jeg. "Ud fra dit ansigtsudtryk er det ikke noget alvorligt" smiler han. Jeg kigger dumt på ham. "Nej ikke andet end at der var en stor pumpet fyr der lige lagde an på mig" siger jeg som om det var ingen ting.

"Corbyn er blevet erstattet" griner Zach i baggrunden. Corbyn kigger seriøst på mig. "Slap af. Han var ikke engang pæn OG det var en Christian kendte". Daniel griner. "Det plejer ellers ikke at holde dig tilbage" siger Daniel sarkastisk. Jeg ruller øjne. Corbyn kigger stadigvæk bekymret på mig. "Corbyn slap nu af" siger jeg for at berolige ham, men det hjælper tydeligvis ikke.

Jeg ryster på hovedet. "Jeg bliver nød til at gå. Love u!" siger jeg. Han vinker og lægger på. Jeg har ondt af Corbyn. De andre drenge kommer ikke til at glemme det her, så han kan godt forvente at høre på det her resten af dagen.

***

Christian er kommet tilbage OG han inviterede selvfølgelig her selvfed med inden for. De snakker om noget trænings halløj. Jeg går ikke så meget op i det, så forstår det ikke rigtigt.

"Er det okay med dig?". Christian river mig ud af mine tanker. "Hvad?" siger jeg lidt forvirret. Brandon griner. "Er det okay at Brandon bliver og spiser med?" spørg Christian. Nej det må han ikke. "Det er fint. Jeg går ned på Daniels værelse" siger jeg og rejser mig. Jeg gider ikke høre på deres samtale.

Når man snakker om solen (så skinner den). Daniel har sendt en besked. "Er Brandon der stadigvæk?" står der. Jeg ringer Daniel op, gider ikke forklare det over sms.

Han popper op på skærmen. "Han er her stadigvæk" siger jeg irriteret. Han griner. "Så du er flygtet til mit værelse?" smiler han. Jeg nikker. "Han er så irriterende han-" jeg stopper. "Er Corbyn der?" spørg jeg. Han trækker sin hoodie væk, så jeg kan se at han har airpods i ørene. Jeg nikker og fortsætter "-Han flirter hele tiden med mig!" siger jeg. Han griner.

Christian banker på døren. Jeg kigger op på ham. "Vil du have at han skal gå?" spørg han. Jeg tager højtaleren fra opkaldet. "Det er fint Christian. Jeg sider bare her nede og laver et distrack om ham" siger jeg. Han griner. "Så vil jeg ikke forstyrer dig" siger han og lukker døren.

"Helt ærligt. Du kan ikke bare tage lyden fra!" siger Daniel. Jeg sætter mikrofonen på igen. "Hvad sagde du?" siger han. Jeg griner lidt. "Det er fint. Jeg sider bare her nede og laver et distrack om ham!" griner jeg. Daniel flækker af grin. "Sagde du virkelig det!" griner han. Jeg nikker og fortsætter med at grine.

Ligepuldslig falder Daniel ud af billedet. Jeg høre at han begynder at klynge. Faldt han lige ned af sin seng? Jeg viber for meget på stolen og falder ned af den. Jeg bliver liggende og flækker af grin.

Christian kommer hurtigt ind af døren. "Hvad sker det!?" spørg han. Jeg fortsætter med at grine. Han kigger undrende på mig og for øje på min telefon der ligger på gulvet. "Jeg er okay!" siger Daniel. Christian begynder at grine.

_____________________________
Hola!

Der var lige nogle problemer med at få kapitlet på, men her er det.

Håber at i allesammen har det godt.

Husk at vote og komentere

Ses

My love - crazy ex || AfsluttetWhere stories live. Discover now