❀
Emmas synsvinkel
"Har du hørt, at One Direction tjekker ind på hotellet?" spurgte Jessica og måbede. Jeg rynkede med panden. "Har du nu været inde at tjekke gæstelisten igen?" spurgte jeg og sendte hende et sigende smil. Jessica havde altid været lidt af en rebel når det kom til stykket. Hun var ligeglad med, at hun fik endnu en advarsel for, at have tjekket gæstelisten for gæster på hotellet. Modsat mig. Jeg var virkelig afhængig af mit job og de penge jeg fik skrabet sammen, så jeg kunne betale mine regninger.
"Ingen ved det, alle snakker om det," svarede hun og blinkede til mig. Jeg grinede og rystede på hovedet af hende.
Hun satte sig på barstolen foran mig og kiggede på mig vaske en masse glas op. "Du burde gå efter en af dem," sagde hun så. Jeg så op fra opvasken og kiggede mod hende. "Du ved godt, at arrogante drenge med røven fuld af penge ikke lige er min type," svarede jeg så og vendte tilbage til opvasken.
"Du kunne i det mindste give det en chance," svarede hun og kom hen og hjalp mig. "Tager du dem der står der?" spurgte jeg og pegede mod et par glas som jeg havde tørret af. "Javel chef," svarede hun og grinede. Jeg rystede på hovedet af hende og gik ind til køkkenet med de resterende glas.
"Der har vi jo mine yndlings stuepiger!" sagde James begejstret og kom hen imod os. Han omfavnede os og gav os et lille klap på skulderen. James var vores receptionist. Han stod for gæstelisten, hotelværelserne og alt det praktiske angående booking. Han havde desuden også adgang til videokameraerne på hotellet, som han især benyttede, når der var lækre gæster på hotellet.
"Der har vi jo vores yndlings homoseksuelle receptionist!," svarede Jessica og vi grinede allesammen. "Jeg har en lille overraskelse til jer to," svarede han. Jessica himlede med øjnene. "Here goes," svarede hun så og hentydede til, at hun allerede vidste hvad han snakkede om. "Har du læst i mine dokumenter igen?" spurgte James. "Nahj, det kunne jeg da aldrig drømme om," svarede hun så, gav ham et klap i røven og forlod os.
"Hun er så skør," sagde han til mig. Jeg grinede og nikkede. Det kunne jeg kun give ham ret i.
"Hvad er hemmeligheden?" spurgte jeg nysgerrigt om. "Nå ja, det var der vi kom fra," svarede han. "Jessica og dig får æren af at rengøre værelserne og servicere de kendte drenge fra One Direction," sagde han så og smilede stort. Jeg grinede let og sukkede. Han rynkede brynene, da han forventede en større reaktion fra min side.
"Aldrig har jeg været mere skuffet over en reaktion fra din side," sagde han og tog sin ene hånd til brystet. "Det er en enestående mulighed for at få fingrene i en af de lækre drenge! Har du overhovedet set dem?" spurgte han håbefuldt.
Jeg rystede på hovedet.
"Ak, derfor er din reaktion så intetsigende," svarede han. Jeg grinede af hans forsøg på at være morsom. "Jeg ved, at du kan klare jobbet, Emma! Du er den bedste stuepige vi har her på Hotel Rosewood," sagde han så og blinkede til mig. Jeg smilede og var smigret. Jeg var nødt til at få de ekstra værelser for at tjene penge nok sammen, så jeg kunne overleve resten af måneden og det vidste han også godt.
"Hvis du finder et par af Harrys underbukser, ville jeg elske, at du tog dem med til mig," tilføjede han så. Jeg kiggede skeptisk på ham.
"Altså, bare så jeg kender lidt til størrelsen," sagde han så og grinede. Han var noget for sig selv. "Det får du mig aldrig til," svarede jeg og smilede. Jeg stillede glassene jeg havde i hånden på bordet ved siden af ham. "Måske burde jeg spørge Jessica om det. Hun ville helt sikkert gøre det. Ik?" spurgte han mig. Jeg rystede på hovedet og forsvandt ud fra køkkenet uden, at svare på hans spørgsmål.
CZYTASZ
Money between us
FanfictionEn stuepiges job er at holde sig i baggrunden og gøre kunderne tilfredse. Dette formår Emma, at gøre godt på hotellet, hun arbejder på - lige indtil det berømte boy band One Direction tjekker ind på hotellet. Hun møder Harry Styles på et hotelværels...