Bundet Af Trolddom | Ondskaben Breder Sig

Kapitel 1

En høj skinger lyd vækkede mig. Jeg satte mig op med et sæt. "husk nu at læse kapitel sytten og atten til på onsdag" sagde en lys stemme. En kvinde med langt, mørkebrunt hår stod ved tavlen. De andre var på vej ud ad døren. Jeg lod min venstre hånd tørre min kind. "kom nu Isabell" sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om. En pige med langt lyst hår og brune skinnende øjne stod bag mig. Jeg svarede ikke. "du gjorde det igen, gjorde du ikke" sagde hun og satte hænderne i siden. Jeg nikkede langsomt. Hun rystede på hovedet og samlede den bog op der lå på bordet foran mig. "kom så" sagde hun og samlede den sorte taske op, der lå på gulvet ved siden af bordet. "her" sagde hun, lagde bogen i og rakte mig tasken. "tak" sagde jeg og tog imod den. Nu var klassen tom. "kommer du så" sagde Emily og sprang mod døren. Jeg rejste mig op. Blodet strømmede ud i mine ben igen. "Isabell" sagde den lyse stemme igen. Jeg vendte mig mod tavlen. "ja" sagde jeg. "kom lige" min lære stod med blikket ud ad vinduet. Jeg gik mod hende med tunge skridt. "er du okay?" spurgte hun da jeg stod ved siden af hende. "ja" svarede jeg kort. "du er godt klar over at hvis det sker igen, så bliver jeg nødt til at kontakte dine forældre" sagde hun og kiggede ned på mig. Jeg holdt blikket på det grønne græs ude foran vinduet. "husker du at få sovet om natten?" spurgte hun. Jeg nikkede langsomt. "hm" sagde hun. "jeg får styr på det" sagde jeg. "du har en chance" sagde hun og gik tilbage mod bordet. Jeg nikkede og vendte mig mod hende. "nå" sagde hun "smut nu med dig." Hendes stemme virkede gladere igen. "nyd weekenden" hun samlede sin taske op og smed den over skulderen. Jeg begyndte at gå mod døren. "vi ses på mandag" sagde jeg før jeg fortsatte ud på gangen. Emily stod ved siden af døren. "hvad ville hun sige?" spurgte hun da jeg stod ved siden af hende. Jeg trak på skuldrene. "du ved det godt" sagde hun og rystede på hovedet. "det gør du også" sagde jeg. "ja, sandt" sagde hun og tilføjede et lille grin. Hendes hånd tog fat i min.

Vi begyndte at gå ned gennem gangen. "Emily!" råbte en lys stemme. En gruppe af piger stod ved et skab længere fremme. En pige med langt sort hår stod med hånden i vejret. "Alma!" udbrød Emily og slap min hånd. Hun gik over til gruppen. Jeg stod nu alene midt på gangen. De andre elever gik rundt omkring mig. Nogle af dem var på vej ud og andre stod bare og snakkede. Alma pegede bag mig. Jeg vendte mig om. "shit" hviskede jeg.

Tre drenge stod bag mig. To af dem var tvillinger. De havde kort brunt hår. Den ene havde en sort trøje med små blå lyn og den anden havde en rød med en lille smiley på højre overarm. Foran dem stod en dreng med kort lyst hår. Han havde en hvid t-shirt på og en sort hoodie bundet rundt om livet. Hans grin fyldte gangen i et kort øjeblik. Den positive energi fra de tre bredte sig. De var den gyldne trio i den anden klasse. Parallelklassen. Før Alma og pigegruppen havde mig og Emily været den gyldne duo. Det var slut nu. Nu var vi en del af pigerne.

En hånd rørte min skulder. "hey, kommer du med" sagde Emily. Hun stod lige bag mig. "vi venter til Kai og Emil er væk" sagde hun med et smil. "jeg øh" sagde jeg "skal lige på toilet." Hun nikkede. "vi ses udenfor, ikke?" sagde hun. Jeg nikkede. Hun begyndte at gå igen. Jeg tog en dyb indånding. En følelse skød ind på mig. Jeg vendte mig om mod drengene. Emil kiggede på mig. "hvad?" sagde jeg. Han rettede blikket tilbage mod tvillingerne. Jeg begyndte at gå den modsatte vej end Emily. Skolen var stor og med mange elever. Nu var de fleste væk fra gangen. Jeg holdt blikket mod gulvet. Noget ramte mit hoved. "hey, se hvor du går" sagde en dyb stemme. Jeg rettede blikket op. En høj, større dreng stod foran mig. Han havde kort sort hår. Hans brune hud skinnede i skæret fra vinduerne i loftet. "undskyld Bjørn" sagde jeg. "nå hej Isabell" hans stemme blev blødere. Vi stod lidt i stilhed, på den larmende gang. "har du set Cami?" spurgte han så. Hans lillesøster. "nej, men jeg skal nok prøve at se om jeg kan finde hende" sagde jeg. "okay, tak" sagde han. Jeg gik udenom og forsatte hen ad gangen.

Bjørn var en dreng fra min klasse. Andre synes at han virker skræmmende, men hvis man kender ham som jeg gør, så ved man at han er en af de venligste på skolen. Jeg åbnede døren til pigernes toilet. Der var tomt.