Bundet Af Trolddom | Ondskaben Breder Sig

Kapitel 3

"så der er sket mørk magi" sagde jeg. "desværre ja" sagde mor. "men hvordan er det muligt" sagde jeg "og hvor kommer det fra?" Hun trak på skuldrene. "det ved vi ikke endnu" sagde hun "men indtil vi har fået styr på det skal du og din bror gå sammen når I ikke er hjemme, forstået!" Det sidste ord havde trykket på det. "forstået" sagde jeg. Hendes mørke øjne sad fast i ilden der stadig brændte i kaminen et par meter fra os. Vi havde siddet der i en halv time. "hvorfor skal Tobias ikke høre det" sagde jeg efter lidt tid. "det skal han også, men det skal Kai ikke" svarede hun. Jeg nikkede. "jeg snakker med ham om lidt, når du er gået ovenpå" sagde hun.

En latter skød gennem huset. Den var blandet mellem Tobias' og Kais stemmer. "I larmer!" råbte jeg. Der blev stille. "gå op og find din bror og sig at han skal komme ned" sagde mor så. Hendes blik gik endelig over på mig. Hendes øjne viste tegn på frygt. Jeg lagde armene om hende. "bare rolig mor, der sker ikke noget" sagde jeg. "godt" sagde hun "så hent ham lige, så er du en skat" sagde hun. Jeg slap hende, nikkede kort og løb mod trappen. "Tobias!" kaldte jeg da jeg gik gennem gangen mod mit værelse. "mor vil snakke med dig" jeg gik ind på mit værelse. Der kom ikke noget svar fra ham men jeg kunne høre døren lukke.

Jeg lukkede døren til gangen og slukkede lyset på mit værelse. Mørket slugte alt i rummet. Jeg smed mig på min seng. En skygge fløj forbi mit vindue. Jeg rettede blikket mod det. Vinduet åbnede sig selv langsomt. Jeg satte mig op. En skygge fløj ind og lod en anden skygge falde ned på mit gulv. Mit hjerte bankede hurtigt. "kom her" sagde en stemme og begyndte at løbe mod mig. Jeg skreg og slog ud efter den der var forrest. Skikkelserne begyndte at grine. Den samme samlede latter som lige før. Den bagerste skygge gik mod døren. "wow slap af Izz" sagde den og tændte lyset. Tobias stod ved døren og Kai stod lidt fra mig. De grinte stadig. Mine arme rystede og mit hjerte bankede stadig hurtigt. "hvad sker der!" råbte mor. "du blev bange" grinte Tobias. "Tobias!" råbte mor irriteret. Han sukkede. "kommer" sagde han og gik ud.

Jeg begravede mit ansigt i mine hænder. "hey, er du okay?" spurgte Kai. Jeg kunne mærke at han satte sig på madrassen ved siden af mig. "jeg troede ikke at du ville blive så bange" sagde Kai med et grin. "stop" sagde jeg "det er ikke sjovt." "undskyld" sagde han. Der blev stille. "hvorfor skulle hun snakke med jer?" spurgte han efter lidt tid. "det kan Tobias sige" sagde jeg og rejste mig op. "hvorfor kan du ikke det" sagde han og gjorde det samme. "fordi" sagde jeg og skubbede ham imod døren "at jeg gerne vil i seng." Jeg lukkede døren da han var kommet ud på gangen. En hvisken gik gennem rummet. Jeg vendte mig mod vinduet igen. To ildrøde øjne lyste ude mellem træerne. "stop det nu!" råbte jeg mod vinduet. "hvad mener du" sagde Tobias da han gik gennem døren bag mig. "hvad mener du" sagde han. Jeg vendte mig mod ham. "vi er lige her" Kai gik op på siden af ham. "vent, hvis I er her" sagde jeg og vendte mig mod vinduet igen. Øjnene fløj til et andet træ. Jeg gik mod vinduet. "hvad skal du?" spurgte Tobias. "tjekke noget" sagde jeg og satte i løb. Så sprang jeg ud gennem vinduet og fortsatte gennem luften. "Isabell vent!" råbte Tobias. "jeg er tilbage om lidt!" råbte jeg tilbage.

Øjnene forsvandt bag et af træerne foran mig. "hvem er du" sagde jeg og fløj roligt om på den anden side. Ingenting. En stemme hviskede noget. Det var utydeligt hvad den sagde. Noget prikkede mig i ryggen. Jeg slog ud i luften. "slap af, det er bare mig" sagde min bror da han trak sig lidt væk. "undskyld" sagde jeg. "er der sket noget" sagde han så. "på de ti sekunder jeg har været herude, nej" svarede jeg. "jeg sagde at du skulle vente" han lød irriteret. "ja men..." sagde jeg. "ikke noget men, mor sagde selv at vi ikke skal gå alene" sagde han. "men du er så langsom..." sukkede jeg. "nej jeg er ikke" sagde han. "jo" sagde jeg kort. "nej, jeg er bare forsigtig, men kom nu med tilbage" sagde han irriteret. "okay" sagde jeg. Han tog fat i min arm og trak mig tilbage til huset. Vi landede på gulvet foran Kai. "hvad skulle du?" spurgte han. "tjekke noget" svarede jeg kort og lukkede vinduet. "hvorfor" sagde han. Jeg kiggede på Tobias. "det siger du" sagde jeg og prikkede til ham. "hvorfor mig?" spurgte han. Jeg skubbede ham mod døren. "fordi, som jeg også sagde til Kai" sagde jeg "at jeg gerne vil i seng." Så lukkede jeg døren. Kai var gået ud før Tobias. "godnat!" råbte Tobias fra den anden side. "godnat" svarede jeg og smed mig på min seng.

Jeg satte mig op med et sæt. Mit hjerte slog hurtigt. "bare en drøm" hviskede jeg. En følelse skød gennem mig. Mit blik gik mod vinduet. En skygge fløj forbi. Jeg trak mine knæ op til mit bryst og rakte min hånd mod væggen der adskilte mit og Tobias' værelse. "cavae loqui" hviskede jeg. Et lille sort hul dukkede op. "Tobias, jeg tror at der er nogen der holder øje med mig" sagde jeg. En tyk, flydende væske fløj ud gennem hullet. Det dækkede alt på værelset og alt blev sort. "Tobias!" råbte jeg.

Nogen ruskede i min skulder. Jeg satte mig hurtigt op. Mit åndedræt var hurtigt og mit hjerte bankede løs. "er du okay!" udbrød Tobias. Han sad ved siden af mig. "jeg... det... øh" sagde jeg og kiggede rundt. De havde tændt lyset. Mit værelse var normalt. Jeg sprang op og gik mod væggen mellem vores værelser. "hvad er der galt, Isabell?" spurgte han. Jeg lagde hånden på væggen. "bare en drøm" sagde jeg lavt. "du sagde mit navn, hvad skete der?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Kai stod ved døren og kiggede på os. "men hvis mor og far ikke hørte det, hvordan gjorde du så?" spurgte jeg. "jeg kunne mærke noget" sagde han. Jeg vendte mig mod dem. En skygge fløj forbi vinduet. Tobias rejste sig og gik mod det. "nu må de stoppe!" sagde han irriteret. "de?" sagde jeg forvirret. Var der flere? "den er der i hvert fald hele tiden" sagde han. Den fløj forbi igen. "thats it!" sagde han og gik mod min seng. Han samlede min dyne og hovedpude op. "du sover inde hos os!" sagde han og marcherede mod gangen. På vejen ud gennem døren slukkede han lyset og mørket omkransede os på værelset. Kai kiggede på mig. Jeg trak på skuldrene. Han gjorde det samme. Så grinte vi kort.

Jeg satte mig på madrassen som Kais ting var på. "så hvad skete der" sagde Kai da han satte sig på madrassen ved siden af mig. Tobias havde lagt mine ting på gulvet foran hans vindue. Han var gået ud efter en anden madras. "tja" sagde jeg. Hvordan skulle jeg forklare det? En følelse skød gennem mig. Hvad hvis jeg ikke var vågen. Jeg tog min ene hånd og pressede neglene ned i min anden arm. "Isabell!" udbrød Kai "hvad har du gang i!" Jeg stoppede igen. Jeg kunne mærke det. "hvorfor gjorde du det?" spurgte han. "jeg ville vide om jeg stadig sov" svarede jeg lavt. "kunne du ikke bare havde spurgt" sagde han. "det ville ikke give mening, hvis jeg sov kunne du bare havde svaret ja alligevel" sagde jeg. Han tænkte kort. "ja, men hvorfor gjorde du så det" sagde han og pegede på de små neglemærker der nu var i min venstre arm. "så jeg kunne mærke det" sagde jeg. "hvad har I to gang i?" spurgte Tobias bag os. Han gik ind med en madras under armen. "ikke noget" svarede jeg før Kai kunne nå at sige noget. "okay" sagde han. Der blev stille. Han gik om bag mig og trak mig op. "hey" sagde jeg. "du sover på sengen" sagde han. "men det er dit værelse" sagde jeg. "og?" sagde han. "burde du så ikke ligge på din egen seng" sagde jeg. Han skubbede mig ned på sengen. "som jeg sagde, du sover der" sagde han og trak sin dyne væk "og jeg sover her." Han smed sin dyne på den anden madras han havde smidt på gulvet. "fint nok" sagde jeg og trak min dyne op over mig. Den var stadig varm. Det var madrassen også. "godnat" sagde Tobias lavt. "godnat" svarede jeg og lukkede øjnene. "godnat" sagde Kai lavt.