Klokken var blevet 15:00 og jeg skulle møde op til den åndsvage eftersidning. Åh. Da jeg kom ind var jeg den eneste. Læren sov på disken og savlede. Vildt klam! Jeg ville ikke møde op, hvis jeg vidste, at de ikke tjekker om man er kommet. Pludselig åbner døren sig og den sødeste dreng kommer ind i lokalet.
Han havde mørkt hår, brune øjne som skinnede. Han havde en beanie på og en sort læderjakke. Han kigger med elevator blik på mig, derefter går han og sidder sig bag mig. Jeg kigger mærkeligt på ham. Han er vist en bad ass type. Eller noget.
Pludselig siger han "og hvad laver du så her? En pige som dig, får da ikke eftersidning"
Jeg ved ikke om jeg skal føle mig fornærmet eller tage det som en kompliment. Jeg kiggede på ham længe. Længe nok til at se, at han prøvede skjule, hvem han er.
Jeg endte med at smile til ham. Lad være med at spørge mig, hvorfor, fordi jeg ved det nemlig ikke selv. Overraskende nok så smilede han tilbage.
Hans smil er det eneste jeg tænker på hele dagen...
Heey, undskyld for dette kapitel var så kort, men jeg skal nok sørge for, at den næste bliver længere!! Håber i vil læse med :)
KAMU SEDANG MEMBACA
LOST
Fiksi Remaja14 årige Camila hader skolen og har ingen venner. Hun drømmer om at blive elsket. Drømmer om at få en bedste veninde hun kan dele alt med. Hun får selvmordstanker, men senere får hun en bedste veninde og finder sit livs kærlighed. Hun finder lykken...
