Under vandet

Stemmen

Jeg er Sille, 13 lange år. Mit liv er kedeligt og normalt, ligesom alle andres. Men når jeg er under vandet, er jeg en anden, en ny person. Jeg føler mig fri under vandet, som om jeg kan gøre alt. Hver dag efter skole tager jeg i svømmehallen, jeg har et klippekort jeg bruger. Jeg svømmer og øver mig i at holde vejret, min rekord er 2 minutter og 26 sekunder. Jeg svømmer som en havfrue, jeg elsker det og der har jeg det godt. Jeg klarer mig godt i skolen og er ikke den populære, men bare normal. Min bedste ven hedder Ida, hun hader at svømme man vi har det stadig sjovt sammen.
I dag gider jeg ikke i skole. Vi har ikke nogle fag hvor vi er aktive, det er derfor jeg hader onsdag. " Sille kom ned og spis" det er tredje gang hun kalder så jeg rejser mig fra sengen. Jeg kigger mig i spejlet, jeg er smuk, men jeg skifter alligevel min bluse. "kommer nu" råber jeg til mor, og går ned ad trappen. Vi spiser altid havregryn til morgenmad, det er ved at blive lidt kedeligt. "Jeg skal følges til skole med Ida i dag" siger jeg, vi mødes på hjørnet af min vej. "Okay, hvad med efter skole. Tager du i svømmehallen" jeg gider næsten ikke svare for jeg tager jo i svømmehallen hver dag. "Ja" *bing* min mobil siger en lyd og jeg tager den op af lommen. Det er Ida, hun siger at hun er der om 5 minutter. Nå, må hellere gøre mig klar. Ide er der om 5 minutter" jeg sætter min tallerken i opvaskemaskinen og går ud på badeværelset. Mor lader mig ikke bruge makeup som de andre piger, men det er også bare besværgeligt. Jeg skal jo svømme hver dag så jeg har ikke tid til makeup. Jeg børster mine tænder og ræser mit hår, sætter det op i en høj hestehale. " Farvel mor" jeg lukker døren og går ud i det varme vejr. Oppe for enden af vejen står Ida, jeg vinker til hende og begynder at gå hurtigere. " Hej Sille" "hej" svarer jeg. " Skal du svømme i dag" spørger hun og kigger på min sports taske. Jeg nikker bare som svar. Så går vi, og vi snakker om alt i hele verden. Vi kommer til skolen og går hen mod de andre piger, vi står altid i den gruppe. Jeg hører ikke efter hvad de siger, nogle gange nikker jeg og siger ja. Jeg gider ikke skole i dag. Klokken ringer og alle myldrer ind i klasserne. De første to timer har vi dansk. De første 55 minutter gør jeg hvad man skal og hører efter, men jeg kan ikke mere. Det er død kedeligt. Jeg går op til læreren og siger at jeg har det dårligt, jeg plejer at være en god pige så hun tror selvfølgelig på mig. " ring til din mor og spørg om du må tage hjem" jeg nikker og går ned og finder min mobil frem. Hvis jeg ringer til min mor ved hun at jeg lyver, derfor lader jeg bare som om vi snakker. " jeg må gerne tage hjem" Line siger bare god bedring, og jeg går langsom ud af døren. Men sår snart jeg er ude løber jeg bare mod svømmehallen, den er kun lidt væk så hvis jeg går kan jeg være der henne om 15 minutter. Det bliver den bedste dag. Nu kan jeg se svømmehallen, og jeg sætter farten op. Damen ved kassen hedder Maria. " hej Sille" " hej" jeg ligger mit klippekort på disken, " du har 7 gange tilbage" "okay" hun rækker mig det og jeg går ind i omklædnings rummet. Der er fyldt med damp, så man nærmest ikke kan se noget. Der er nærmest ingen lige nu så jeg kan få den gode bruser. Jeg tager mit håndklæde og går ind til bassinerne. Jeg hopper i, vandet spreder sig om mig og jeg åbner øjnene. Der er kun to andre end mig, det er gamle damer der svømmer baner frem og tilbage. Det får jeg lyst til så jeg svømmer også ind til banerne. Du tænker sikkert det er underligt at jeg ikke går til svømning ? Men det er kun fordi min mor ikke vil betale. Hen siger det er for dyrt og at jeg ligeså godt kan svømme alene. Hun har ret, jeg elsker at være alene i vandet for så er der ikke nogle der bestemmer over mig. Jeg bliver ikke ved med at være sjovt, så jeg går over til der hvor man normalt leger. Jeg går på 3 m vippen og laver et flot spring, jeg kan ikke finde ud at lave hovedspring så jeg gør det bare på benene. Jeg er til gengæld god til at dykke. Helt ned på bunden, men i dag er det anderledes. Der er et lille lys i kanten. Jeg dykker derned og bevæger min finger hen over det. En lille sang kommer undervandet, en meget lys tone. Det lyder som det havfruer synger, jeg gentager det i mit hoved. Op, jeg skal op nu. Jeg har ikke mere luft, op. Jeg hoster og stønner da jeg kommer op til overfladen. Hurtigt svømmer jeg ind til kanten, så jeg har noget at holde i. Det var virkelig ubehageligt, jeg glemte at jeg ikke kunne holde vejret. Men hvad var det for en sang?hvad var det for et lys? Og hvem var det der lavede melodien ? "Er du okay" Line kom gående hen mod mig "ja" svarer jeg men jeg er overhoved ikke okay. "Du har været under vandet i over 3 minutter" jeg hører hende godt men det er slet ikke det jeg tænker på nu, så jeg nikker bare. Hun går igen. Jeg bliver siderne på kanten og tænker over hvad det var. Men ja, jeg hopper i vandet for at se lyset igen, men det er væk. Jeg dykker ned igen, men det er væk. Vender mig, kigger rundt, Men nej det er væk. Hurtigt svømmer jeg op igen, og går over og henter en lille badering. Jeg sætter mig i den, jeg tænker. "SILLE" Line råber. "Svømmehallen lukker om 10 minutter" jeg åbner øjnene og ser at jeg flyder rundt i bassinet. Hurtigt padler jeg ind til kanten, "du har nok sovet" siger Line "jaer" jeg sætter baderingen på plads, og går ind i omklædnings rummet. Klokken er 16:30 så jeg skynder mig. Et hurtigt bad og så hjem. Da jeg går kommer jeg i tanke om stemmen og lyset. Jeg magter ikke tænke bedre på det så jeg går bare. "Hej Sille, var det sjovt" OMG mor "ja" jeg går op på mit værelse og lukker døren. Nogle gange gider jeg bare ikke snakke med hende. Min mobil bipper og jeg tager den, det er fra Ida. Eller det er faktisk fra hendes far.
——————————————————
Hvad syntes du om 1 kapitel ?
Og hvad tror du der var under vandet ?
Næste kapitel kommer d.18 August
———————————————————————