Under vandet

Ida

Der stod det var fra Ida, men det var hendes far der havde skrevet det. Det er den værste besked jeg nogen sinde har fået. Mine øjne fyldtes med vand, og den første tåre faldt ned af min kind. Der står at Ida blev kørt ned af en bil da hun var på vej hjem. Hun er indlagt på Rigshospitalet, på intensiv afdeling. Det hele er min skyld, hvis jeg ikke havde pjækket og taget i svømmehallen var det ikke sket. Jeg kunne have fulgtes med hende hjem, og så var det aldrig sket. Jeg gider ikke min mor nu, men jeg kan ikke andet. Jeg løber ned ad trappen til min mor der sidder med sin mobil. Hun har vist også fået beskeden. Da hun ser mig ligger hun den og rejser sig. Jeg går hen mod hende, og hun krammer mig. Hun aer mig over hovedet som da jeg var helt lille. Jeg græder endnu mere nu, og hun bliver ved at stryge mig over håret og hviske små ting som "det går nok" og "hun klarer den". Jeg prøver at tro på det, men ved at det ikke kan blive som før. Mor laver te til mig, mens jeg sidder og stirre tomt ud i luften. Det er forfærdeligt. Hun skal klare den, det skal blive som før. Mor stiller teen foran mig, og sætter sig selv ved siden af mig. "Skal vi sende en buket blomster til hende, eller noget andet" spørger mor. "Ja, blomster og et kort" Jeg vil enlig bare gerne ind og besøge hende nu, men vi bor ligesom i Ebeltoft, så det er ikke lige en tur man bare lige kører. Jeg sidder ved spisebordet i mens mor laver aftensmad. Det dufter godt, men jeg gider ikke se hvad det er. Tænk hvis Ida dør. Tanken rammer mig igen. Nu starter det igen, tårer drypper ned på bordet. Mor hører mig ikke så jeg går op på mit værelse igen. Jeg vælger at gå i gang med et kort til Ida hvis det ikke papiret når at blive gennemblødt inden jeg går i gang. Det kan jeg ikke, det gør ond at skrive god bedring når det kan være hun dør. I stedet tegner jeg en tegning af et billede vi tog da vi var i Paris sammen for to år siden. Jeg syntes selv det er ved at blive ret godt, for det er nemmere når man tegner efter noget. Resultatet er ret godt da jeg er færdig, det ligner næsten billedet i sort og hvid. Jeg ligger det i en kuvert, hvor brevet også skal være. "Sille mus, vi skal spiiiiiiseeee" jeg ligger kuverten og går nedenunder. Mor har lavet lasagne, min livret. Hendes lasagne er den bedste i verden. Jeg sætter mig ved bordet. "Min livret, lækkert" hen ved det er min livret, men jeg sider det alligevel så hun ved at jeg er glad. Vi spiser lidt i stilhed, men hun spørger så "tager du også i svømmehallen i morgen" jeg nikker som svar, for lige nu har jeg munden fuld af lasagne. Da vi er færdige tager jeg af bordet. Vi bor i et lille hus på to etager, så vi spiser i køkkenet. Det er kun os to der bor i huset, for far flyttede fra mor da jeg var 2 uger gammel. Jeg ved ikke hvem han er, men mor siger det er bedst sådan. Jeg stoler på hende så jeg har aldrig tænkt så meget på det. Jeg siger til min mor at jeg bare går i seng. Jeg smider mig på sengen og lukker øjnene. Mor aer mig på armen da jeg vågner. Jeg spørger hvad klokken er, "6:45" siger hun. Jeg skynder mig at tage tøj på og kan dufte at hun har lavet morgenmad. Jeg tager min mobil på skrivebordet, og ser så brevet. Det var alt det der skete i går, der væltede ind i mine tanker. Men nej, jeg kan ikke græde mere. Jeg tager hurtigt min mobil og går nedenunder. Mor har lavet havregrød. Jeg spiser hurtigt og pakker mine ting ned i min taske. "Går du nu." "Ja" jeg giver hende et kram og går. Ida står ikke på hjørnet som hun plejer, det er meget ensomt at gå i skole når man er alene. På vej der over finder jeg ud af at hun betyder virkelig meget for mig. Hun er ligesom en søster, man ikke vil miste. Dagen gik som alle dage, jeg hørte efter idag i forhold til i går. Vi havde dansk og kristendom. Og svømning, årh fuck jeg havde glemt det fuldstændig. Min taske med badetøj og håndklæde ligge ved siden af min seng. Jeg går op til læreren, og siger at jeg ikke kan komme til svømning for jeg har glemt badetøj. Hun siger jeg bare skal blive tilbage i klassen hvis jeg vil. Det gør jeg, og mens de andre tager bussen sidder jeg og læser. Det er en vildt god bog, der handler om havfruer. Om deres smukke sang og.... nej vent.

——————————————————
Næste kapitel kommer den 21. August
Skriv gerne hvad du syntes om den
——————————————————-