Sommer

Kap. 2 Alene

Jeg sætter mig på badeværelsesgulvet. Her sidder jeg altid når jeg føler mig alene, eller når jeg er ked af det. Jeg tænker på dengang, jeg havde Emilie. Dengang jeg havde en masse venner. Hvor blev de af? Det hele var bare væk lige pludselig. Jeg kommer til at tænke på, hvor meget man egentlig skal værdsætte det man har. Det er også derfor, at jeg er så glad for at jeg kan skrive med Mikkel. Han er den eneste jeg har. Og så lige min mor, men hun er ikke til stor hjælp. Hun er arbejdsløs. Men hun sidder altid der i sofaen og ser tv. Drikker lidt engang i mellem.

Jeg rejser mig op. Kigger på mit eget spejlbillede. Jeg ser en træt ung kvinde. Eller kvinde og kvinde, men jeg har i hvert fald fået nogle former på det sidste, og jeg er begyndt at bruge bh. Jeg har langt, brunt, krøllet hår. Hvide pæne tænder, men det er kun fordi jeg har haft bøjle. Jeg har brune øjne. Brune trætte øjne. Jeg er træt, fordi jeg skriver med Mikkel til langt ud på natten, men også fordi jeg hver aften skal høre på min mor. Min mor der græder. En gang i mellem går jeg ind til hende og trøster hende, men det er som om det ikke hjælper. Intet hjælper. Hun har været sådan lige siden far døde. En nat, kom jeg ind til hende. Lagde mig ved siden af hende. Hun hviskede til mig: "Lov mig, at du ikke kommer til at behandle dine børn sådan her". Men jeg var ligeglad. Jeg er ligeglad. Jeg er bare glad for, at jeg kan trøste hende. Være der.

Jeg går ind på værelset og tænder for tv'et. Skriver med Mikkel:
Mikkel: *Det var det. Skal vi nu ikke ses i 6 uger?*
Julie: *Det ved jeg da ikke, det kommer an på om du har lyst til at se mig?*
Mikkel: *Jeg skal jo i sommerhus i 4 uger, og de sidste uger er du i Sverige*
Julie: *Ja... Jeg kommer bare til at savne dig så meget!*
Mikkel: *Kan du ikke være sammen med din mor, eller nogle veninder?*
Julie: *Alle mine venner skal noget. Min mor skal på arbejde*

Jeg har ikke fortalt ham, at jeg ingen venner har, og at min mor er deprimeret og intet job har. Jeg kan ikke få det sagt. Hvad vil han ikke tænke om mig? En venneløs pige, med en arbejdsløs, deprimeret mor, og ingen far. De sidste to uger af ferien skal jeg hjem til min farmor i Sverige. Det er det eneste jeg glæder mig til i ferien. Ellers glæder jeg mig bare til at komme i skole igen og se Mikkel hver dag.

•••••
Håber I vil læse med 💕
•••••

Jeg skriver ikke flere kapitler,
Hvis I ikke vil have flere.
Så giv den en stemme, hvis jeg skal skrive videre.❤️