Ice and love | ✓

~Stormen~

Jeg åbnede hurtigt mine øjne og satte mig op da nogen hev i min arm. "Vi skal skynde os hjem, stormen er begyndt" sagde Jason.

Han hev mig op fra sengen og ud af værelset, ned af trappen og ud af døren. Sneen ramte mine bare ben og kuldegysninger røg gennem mig. Vejene var allerede dækket til af sne. Jeg snoede mine arme omkring mig selv og gik efter Jason.

"Fryser du?" Spurgte Jason og stoppede op. Inden jeg kunne nå at sige noget, havde han taget sin sweatshirt af og givet den til mig.

"Det behøver du ikke" sagde jeg og rakte den tilbage imod ham.

"Tag den nu," sagde han og vendte sig om og gik videre. Jeg tog den over hovedet og løb op ved siden af ham. Igennem hans hvide trøje kunne man se hans mave.

Man kunne mærke at stormen stille var begyndt, vinden fik sneen omkring os til at hvirvle rundt.

"Er du okay efter i går" spurgte han og stoppede igen. Jeg så ned i jorden. Jeg gad virkelig ikke snakke om det.

"Ja" sagde jeg kort og gik videre. Men han tog fat i min arm og stoppede mig. Jeg kiggede op på ham.

"Sikker?" Spurgte han og kiggede med et seriøst blik på mig.

"Ja" jeg drejede mig hovede, men vendte mig igen, "og tak fordi du hjalp mig" mumlede jeg og gik videre. Vi gik i stilhed og stormen blev stærkere.

"Hvad er klokken?" Spurgte jeg Jason og tørrede sne væk fra mine øjne.

"Tre," svarede han kort og gik hurtigere.

Jeg kom næsten til at løbe ved siden af ham så hurtigt han endte med at gå. "Ik gå så hurtigt jeg kan ikke følge med" sagde jeg med klaprende tænder.

"Det er bare dig der er i dårlig form" sagde han og kiggede ned på mig.

"Det er dig der har lange ben."

"Måske.".

Jeg kunne kun se en lille smule af skolen for alt det sne. Jason var allerede kommet tre meter foran mig igen, så jeg begyndte at løbe.

"Den sidste der når skolen får en vasker" råbte jeg imens jeg overhalede ham. Jeg kunne høre ham begynde at løbe bag mig. Grinene løb jeg alt jeg kunne hen mod skolen. Jeg kiggede tilbage over skulderen for at se hvor langt Jason var bagud, men i det samme jeg kiggede tilbage gled jeg i sneen og landede hårdt. Jeg udstød et skrig.

"Jeg vinder" råbte Jason i det han løb forbi mig. Ugh. Jeg var kun få meter fra skolen, jeg rejste mig op og gik hen mod Jason, som stod lænet op af skolens mur. Jason stod og grinede, imens at jeg kom haltende.

Jeg gik helt hen til ham, han stoppede ikke med at grine, men i stedet for tog han fat i mig og lagde mig ned på jorden. Jeg kiggede forvirret op på ham, og pludselig blev mit hoved dækket til at sne som blev tværet ud i mit hoved.

Jeg børstede sneen væk fra mit ansigt og rejste mig besværligt op. Jason stod igen og grinede af mig, så jeg tog en stor bunke sne og formede det til en snebold.

Han havde for travlt med at grine til at opdage at jeg stod og sigtede efter ham. Jeg sigtede, kastede og ramte ham perfekt. Lige i hovedet. Nu var det mig som grinede af ham imens jeg begyndte at gå indenfor.

Jeg kunne høre ham mumle irriteret inden han fulgte med ind. Inden jeg gik ind af døren bankede jeg begge mine sko ind i muren og alt sneen røg af og ned på jorden.

"Hvad laver du?" spurgte han og kiggede mærkeligt ned på mig.

"Jeg får sneen væk fra mine sko." Jason fulgte efter mig ind af døren.

Vi gik i stilhed indtil vi nåede vores værelse og gik ind. Jeg skiftede mit våde tøj, til at par sweatpants og en sort t-shirt. Jeg lagde mig ned på min seng, trak dynen hen over mig og vendte rykken til Jason, som jeg kunne høre også lige havde lagt sig.

Jeg var lige ved at falde i søvn, da vores vindue fløj åben fra vinden ude fra. Sne væltede ind og jeg skyndte mig op for at lukke det igen. Mine hænder lagde på vinduet og jeg skubbede alt hvad jeg kunne, men vinden var for stærk.

"Jason, kom dog og hjælp mig," sagde jeg og så over på ham.

Han rullede rundt og kiggede irriteret op på mig, inden han rejste sig op. Han lagde sine hænder ved siden af mine og sammen fik vi til sidst lukket vinduet.

Hans hånd rørte min og kuldegysninger løb igennem mig. Jeg så hen på ham. Hans brune øjne så rundt på mig og stoppede ved øjne.

Jeg fjernede min hånd og skyndte mig over til min seng. Jeg lagde mig ned igen. Jeg kunne høre Jason gå han til badeværelset og lukke døren. Min øjne lukkede sig langsomt i og alt blev mørkt.

****

Det var morgen og vi kunne nu ikke se ud af vinduet mere, for alt den sne og is. Jeg satte mig op i min seng, med en dyne snoet om mig. Jason. ja, ham vidste jeg ikke hvor var blevet af. Han var væk da jeg vågnede. 

Jeg rejste mig op og lod dynen glide ned fra mig. Shit det var koldt. Jeg havde en trøje på og shorts.

Jeg gik langsomt ud mod badeværelset. Jeg åbnede døren og i det samme mærkede jeg noget vådt blive hældt ud over mig. Et skrig slap ud og jeg åbnede mine øjne. Der stod Jason og var ved at dø fordi han grinte så meget. Jeg håbede faktisk at han kunne blive kvalt i sit eget grin. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og jeg var helt grøn over alt.

"Jeg er helt GRØN" sagde jeg.

Jeg så hen på ham og skyndte mig hen, og tog fat i ham og lagde mine arme rundt om ham. Han stoppede hurtigt med at grine og prøvede på at skubbe mig væk.

Han og fik skubbet mig væk til sidst og jeg gik forbi ham og ind i bruseren.

"Ud!"

Lidt efter hørte jeg ham lukke døren.

Jeg er kommet hjem fra ferie nu og har nu efterårs ferie.
Jeg kommer nok til at skrive en del.