Ice and love | ✓

~Vædemålet~

Arianna

Jeg vågnede af lyden af min telefon der ringede, jeg var faldet i søvn igen efter at mit vækkeur vækket mig første gang. Jeg tog den op fra mit natbord og kiggede på den, det var min mor.

"Hej mor," sagde jeg.

"Hej Arianna," sagde hun, jeg kunne høre hende taste på sit tastaturet i baggrunden. Hun arbejder altid, hun tager aldrig nogen pauser. Det har hun gjordt lige siden at hun skulle passe mig alene, for at have nok penge til hus, skole og mad.

"Mor tror du ikke at du skal tage en pause," sagde jeg og sukkede.

"Nej det går nok." Jeg kunne høre at hun var træt.

"Mor tag nu en lur om lidt."

"Fint det lover jeg." Jeg kunne høre hun lukkede sin computer.

"Hvordan går det så?" Spurgte hun.

"Det går fint." Jeg satte mig på min stol.

"Går det også godt med håndbold?"

"Ja det går rigtig godt, vi vandt vores første kamp i går." Jeg smilte for mig selv, jeg savner virkelig min mor.

"Fedt! Nå men jeg bliver nødt til at ligge på jeg har et møde nu," sagde hun og sukkede.

"Okay vi ses, elsker dig, tag en lur senere."

"Elsker også dig Arianna og jeg tager en lur." Hun grinte kort inden hun lagde på.

Min kor havde altid kaldt mig hele mit navn. Jeg kan dog bedst lide at blive kaldt Ari, fordi at det var det min far altid kaldte mig. Så da han døde holdte jeg fast i det.

_______

"Du var god i går til kamp," sagde Zoe, da vi var på vej ned i kantinen.

"Tak," sagde jeg smilende til hende.

"Hvor er din far enlig henne, du snakker kun om din mor?" Spurgte Bailey da jeg var færdig med tá fortælle. Åh nej jeg hader de her spørgsmål. Lige siden min far døde har jeg ikke kunne holde til at tale om det, så det gør jeg næsten aldrig.

"Han døde da jeg var 8 år."

"Det er jeg ked af, det var ikke mening at jeg ville-" "Nej det er fint" afbryd jeg hende og smilte.

"Jeg tror jeg henter noget mad" Jeg rejste mig op og gik op i køen ved maden. Jeg tog en bakke og fik frem af.

"Jeg vil spørge om noget."

Jeg kiggede op og så Jason foran mig i køen. "Om hvad?" Vi gik et skridt frem i køen.

"Om vores kys" "nej" sagde jeg og vi rykkede os igen. Jeg tog en skål og begyndte at putte salat ned i den.

"Hvorfor?"

"Jeg har allerede sagt at det var en fejl, og det var det." Jeg tog min bakke og gik ned mod mit bord igen.

Jeg satte mig ned imellem Bailey og Zoe igen og begyndte at spise. Hvorfor vil Jason snakke om det, kan han ikke bare forstå at det var en fejl og at det ikke skulle have været sket. Heldigvis var stormen begyndt at blive mindre, så forhåbenligt ville jeg snart være fri far at være sammen med Jason hele tiden.

"Hvad tænker du på?" Spurgte Ella som sad overfor mig.

"Ingenting," sagde jeg og stak lidt til min salat.

________

Jeg satte mig med et suk ned på min seng, Jason ville tale med mig. Jeg kiggede over på ham, ham sad bare og så rundt på mig.

Han kiggede mig i øjnene og sagde, "hvorfor synes du det var en fejl?" Urgh, hvorfor vil han tale om det.

"Du har jo kysset med næsten alle pigerne her, og jeg skal ikke nu også være en af dem," sagde jeg så ham i øjnene.

Han grinte, "du tror ikke jeg kan lade være med at være sammen med en pige?"

"Nej, det tror jeg ikke." Jeg tog mine sko af og foldede mine ben på sengen.

"Skal vi vædde?" Han smilte men han kiggede alligevel seriøst på mig.

"Fint, resten af måneden uden nogle piger." Jeg rejste mig op og gik hen imod ham

"Fint." Jason rakte sin hånd frem, jeg tog den og trykkede til.

"Hvis jeg vinder, skal du gøre alt for at finde en ny roommate til mig." Jeg ser noget i hans øjne som jeg ikke ved hvad er. Skuffelse?

"Og hvis jeg vinder er du min roommate resten af året." Han smilte skævt.

"Okay," sagde jeg og lagde mig tilbage på min seng.

"Jeg vinder." Han vendte om og gik ud af døren.

~~————~~

~udgivet 19/10/2020~