I Don't Want To Be Famous - One Direction

Kapitel 2 | On The Tour.

- Fie's Synsvinkel -

Jeg vågnede ligeså stille. Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede op i et sort loft. Jeg kom i tanke om at jeg jo var i en Tour-bus.

Jeg skulle vende mig om, men lå næsten helt ude ved kanten, så selfølgelig skulle jeg falde ned. BUM! Og jeg lå på gulvet, og flækkede af grin. Jeg sov nemlig ovenover Fia og Limse.

"Hvad sker der?!" råbte Fia. Hun kom løbende ind til mig og så at jeg lå på gulvet.

"Er du okay, Fie?" sagde hun, og hun kunne ikke holde et grin inde. Jeg satte mig op. Hun rakte en hånd ned til mig. Jeg sad i et stykke tid og kiggede på den, og grinte igen, og faldte bagover. Hun begyndte også at grine.

Igen satte jeg mig op, og hun rakte en hånd ned til mig, og jeg tog fat i den. Jeg overvejede faktisk at hive hende med ned, men gjorde det dog ikke. Selvom det kunne have været meget sjovt. Hin trak mig op.

"Vil du have nogen morgenmad, med mig og de andre?" spurgte hun. "Mmh." mumlede jeg, og gik bag hende. Vi gik ud i det der lillebitte køkken, som var i bussen.

"Hvad skete der?" spurgte Limse. "Jamen godmorgen til dig også." sagde jeg. "Men jeg faldt bare ud af den der seng ting noget." sagde jeg, og han begyndte at grine. De andre havde travlt med at spise deres mad. Meget chamerende, det må man sige. Især Niall. Det så faktisk ret klamt ud.

"Godmorgen, også til alle jer andre." sagde jeg, og satte mig ved siden af den 'mest charmerende' dreng. Niall.

"Godmorgen!" sagde Zayn. Tak Zayn. Fornuftig dreng.

Fia sad og kiggede på mig, og Harry. Harry sad nemlig ved den anden side af mig.

"Hvad?" sagde jeg og kiggede på Harry, som sad dybt koncentreret i sit rundstykke. Jeg kiggede tilbage på Fia, og fandt ud af hvad hun havde gang i.

"Nej, Fia! Aldrig!" udbrød jeg. Der var sådan en akavet stilhed, så alle kiggede på mig. "Come on, Fie, i passer perfekt sammen, og i er så søde!" mimede hun til mig. Aldrig i livet. Jeg kender ham sgu da knap nok?!

"Jeg kender ham knap nok Fia, drop det." sagde jeg. Hun lavede sadface. Jeg kunne ikke lade vær' med at grine.

"Har vi ikke en banan, eller sådan noget?" sagde jeg. Jeg elsker bananer. Misforstå mig nu ikke!

"Uuh Harry, du har fået dig en bananven!" sagde Louis. "Ha ha ha." sagde Barry sarkastisk. Uh Barry? Banan + Harry = Barry? Det vil jeg kalde ham fra nu af! Ha.

"Men nej, vi har kun æbler, fordi Harry spiste alle bananerne." sagde Louis. "Må jeg få et?" sagde jeg. "Ja selfølgelig!" sagde han. Jeg kunne ikke selv nå det. "Tænk hurtigt!" sagde han. Og der kom et flyvende æble, lige ind i hovedet på mig. For at være mere præcis, lige ind i øjet på mig.

"Aav!" halvråbte jeg, og tog mine hænder for mit øje, og ville tage mig hovede nedad, men glemte der var et bord så jeg slog min pande lige ned i bordet.

"AV!" råbte jeg. Jeg fik tåre i øjnene, men grinte alligevel.

"Er du okay Fie?!" sagde Fia, og kom hen til mig, og rev mig med ud på toilettet.

"Haha, ja, så uheldig er jeg bare, og det ved du faktisk godt." sagde jeg, og grinte. Hun grinte også. Hun tørrede mine tåre væk.

"Et LIDT blåt øje, og får en lille bule i panden." sagde hun.

"Wee jeg er simpelthen så dygtig!" sagde jeg og klappede, og grinte. Hun grinte med.

"Jeg elsker dig, Fie! Du er den søster jeg aldrig fik!" sagde hun. Aaw! Det er det sødeste hun NOGENSINDE har sagt til mig, og hun har sagt pænt mange!

"Jeg kan kun sige i lige måde!" sagde jeg.

Vi krammede.

----------

Iknow, iknow! Underlig tidspunkt at stoppe på! Men der kommer jo mange flere ;) håber i kan lide den! Og undskyld den blev kort.

- Mille :D