I Don't Want To Be Famous - One Direction

Kapitel 43 | New life.. or?

(Der vil komme et billede af hvilken synsvinkel det er, men jeg vil også skrive hvem det er, hvis nogle af jer ikke kan se det.)

~1 år senere~

Sofie

"Kunne jeg få en Malibu tak, smukke?!" sagde en mand, jeg ikke kendte. Jeg har fået et job som bartender, fordi det var det eneste jeg lige kunne finde også arbejdede min bedste veninde Elena her også, så det var et win-win.

Elena lavede Malibuen til manden, som tog den og blinkede frækt til Elena.

"Gud hvor tænker mænd sgu kun med deres pik nogle gange," sagde hun, og vi flækkede af grin.

Klokken var ved at være tre om natten, og det betød at jeg havde fri snart. Så skulle jeg hjem og sove. Længe.

~~~

Solen skinnede direkte ind i mine øjne, hvilket var grunden til at jeg vågnede. Jeg hader når jeg glemmer at rulle gardinerne for. Det er det værste.

Jeg boede nu i Los Angeles, i en 'lille' lejlighed som havde bogstaveligtalt det hele, plus den var billig i forhold til hvordan den så ud.

Nogle gange var det ret ensomt at bo her, men så kom Elena. Hun var ikke den eneste ven jeg havde, jeg havde nogle få mere, men Elena var klart den bedste.

Jeg gik nedenunder for at lave noget morgenmad, måske nogle pandekager med sukker?

Min telefon lyste op, og jeg tog den og tjekkede den.

Hvordan har du det? Liam og jeg kan komme i morgen. -Soph xx

Nå ja, Sophia og jeg holdte stadigvæk kontakten, for jeg kunne klart ikke leve uden hende, for vi har været sammen og uadskillelige siden vi var små og Liam, ja, det samme med ham, selvom det ikke er det samme med årene.

Det var selfølgelig også hårdt med de andre, men det er bedst sådan, og de klare den sikkert uden mig.

Jeg svarede Sophia og skrev at de godt kunne komme, men at de skulle være forsigtige for jeg havde ikke lyst til at blive set overhovedet. Jeg føler selv at jeg har gjort et godt job i at gemme mig. Det skal ikke ødelægges.

Anyway, jeg gjorde mine pandekager færdige, og spiste to. Jeg gemte resten til senere måske.

~~~

"Sophia!!!" råbte jeg og løb hen og krammede hende med det samme. Det var ikke særlig lang tid siden jeg havde set hende sidst, men det føles det altid. You must know the feeling.

Vi stod og krammede, indtil der kom et lille 'ahem' bagved Sophia.

"Liaaam! Jeg har savnet dig, hvor er det lang tid siden!" sagde jeg. Det var lang tid siden jeg havde set Liam. Sidst jeg så ham, var hvor jeg løb væk.

"I lige måde! Du har hvertfald ændret dig Sofie, og det er ikke til noget dårligt!" sagde han glad.

Vi gik ind på sofaen og snakkede om alt fra himmel til jord. Det var så lang tid siden, jeg havde snakket med dem sammen, og jeg havde helt klart savnet det.

"Hvordan har de andre drenge det?" spurgte jeg stille.

"Well, Louis og Eleanor er sammen, og har fået en lille pige, kaldt Maddie," sagde Liam, og jeg lyste helt op for de var så søde sammen, og en lille Elounor baby, aww.

Jeg kiggede på Liam, om at han skulle fortsætte.

"Zayn har det rigtig godt, han er stadig sammen med Perrie, og han har friet til hende," sagde han, og jeg lyste op igen og smilte.

"Hvad med Harry og Niall?" spurgte jeg, og mit smil falmede en lille smule. Liam kiggede på Sophia, om at hun skulle sige det.

"Harry og Niall har ikke været dem selv siden du forlod os, Niall han prøver alt hvad han kan på at glemme dig, han klare det fint nok, men er begyndt at ryge," sagde Sophia, og jeg blev chokeret. Sådan en som Niall kunne aldrig finde på overhovedet at røre en cigaret, så at få af vide at jeg har ødelagt ham så meget, gav mig en kæmpe skyldfølelse.

"Harry han prøver også, men det går altid nedad."

"Hvad gør han?" sagde jeg med en trist stemme.

"Han er i seng med alle de piger han får øje på, han ryger også, han lukker sig inde, og han er skidesur når man snakker til ham."

Det gav en prikkende følelse i mit bryst, som jeg ikke har mærket i lang tid. Jeg blev vred over, at han havde sex med alt og alle, men det er min skyld, og det kan jeg ikke leve med. Jeg indså noget.

"Det rigtige var ikke at flygte, det hjælper ikke at flygte fra sine problemer, det var dumt, undskyld. Vi bliver nød til at gøre noget," sagde jeg og var på kanten til at græde.

*****

Jeg har helt klart savnet at skrive.

Jeg har valgt at slette toeren, og skrive videre på denne her, i må meget gerne give feedback i kommentaren! Ris og ros, jeg modtager alt. Håber i kan lide den!!

-M :*