Forbudt Kærlighed

Under piletræet

Marias stemme var skinger, men samtidig fuld af "lillesøster ondskab". "Jeg fatter bare ikke hvorfor hun skal med?! Men på den anden side... så skal vi nok få det sjovt." Jeg kiggede på hende, hendes øjne lyste af grusomhedernes glæde. "Hvad tror du de skal lave? Garenteret det frække!" Egentlig ville jeg ikke høre mere, om hvor vidt Tobias og Caroline skulle gøre dét i sommerhuset, men siden hun var min bedste veninde var det min pligt, at ligge øre til alle hendes mærkelige ideer. "Hvad nu hvis vi tog nogle af din fars kamerare med derop! Så kunne vi sætte dem op i deres værelse! Tænkt nu hvis de gjorde det?!" Hun var helt oppe og køre, og gik ivrigt og klappede sig selv i hænderne. Jeg må indrømme at jeg selv var lidt fristet af ideen. Det var jo trods alt hendes mega dejlige storebror vi snakkede om. "Jeg synes altså ikke vi skal gøre det, alle har jo ret til privatliv." Jeg lød needtrykt, men indeni sprudlede jeg stadig af glæde. Om natten lå jeg søvnløs, tænkte på hvilket tøj jeg skulle have med, hvad jeg ville sige til ham og hvordan jeg kunne udkonkurrere hans frygtelige kæreste. Maria kiggede på mig og løftede det ene øjnebryn. "Du har jo nok ret. Men det kunne nu ellers være rigtig sjovt!" Jeg smilte blot til hende og prøvede at være forstående. Pludselig stoppede hun op, "Min røv vibrerer!" Mit blik mødte forskrækket hendes, lige inden hun eksploderede af latter. "Bare rolig! Det min telefon der ringer". Det var svært at forstå hvad hun sagde, for latteren skjulte de fleste ord. "Argh... hvorfor ringer han hele tiden til mig?!" Hun rakte mig telefonen, som et tegn på jeg skulle svare den. Det var Tobias. Forskrækket næsten kastede jeg telefonen tilbage til hende. Suget indeni gjorde mig helt svimmel, og jeg måtte støtte mig til den nærmeste lygtepæl. Minderne fra badeværeslet pressede igen på, og jeg stod som lammet imens jeg genlevede det hele. Ordene han havde sagt, gav genlyd inde i mit hovede. Jeg kunne høre mit eget hjerteslag, og mærke det overalt på kroppen. "Er du okay?" Maria stod lige foran mig, og prøvede at få mig op på benene igen. Jeg spærrede øjnene op og kiggede lige ind i hendes. Hurtigt sendte jeg hende et nik og kom besværet op og stå. "Hvad ville han?" Jeg var helt rundt på gulvet, og greb fat i hende for at få en smule støtte. "Vide hvor vi var, jeg sagde at jeg skulle på biblioteket, og at du ikke havde det så godt. Ja stakkels dig... fordi han sagde at han ville komme og følge dig hjem."

Hans stod ca. 3 meter fra mig, på den anden side af vejen. Maria var for længst gået ind, og havde efterladt mig på trappen op til bibliotekets hovedindgang. Hvert skridt han kom nærmere, gjorde mig endnu mere varm. Da han nåede hen til mig, var jeg næsten bange for, at jeg skulle smelte. Selvom det var efterår, gik han kun i T-shirt, slidte jeans og sorte Converse med Orange scene fra Roskilde Festival. Han gik med mountain-bike'en i højre side, og viste en hånd unden nedbidte negle. Stort set alle drengene i min klasse havde små negle, af at have bidt dem ned. Jeg tænkte på hvordan det mon ville være, at lade min hånd glide ind i hans og holde om den. Ville den være varm? Ville han give den et lille klem? "Hvorfor har du cykel med, tager du normalt ikke bussen?" Han smilte frækt til mig, og gik hen og stillede den opad muren. "Tjo, Jeg skulle rigtig have været ude hos Caroline..." Han holdt en pause og udstødte et lille suk. Bankede hans hjerte lige så hurtigt som mit? Min mave var som en stor flok sommerfugle, det var lige før, at jeg var bange for de skulle flyve ud under trøjen, og afsløre min usikkerhed. Jeg kunne ikke rigtig lide at vise mine følelser, men jeg havde ingen mulighed for at skjule dem overfor ham. "Kom så Fie-pigen, nu skal jeg hjælpe dig hjem." Fie-pigen. Det lød sødt, når det kom ud af hans mund, som sukker oven på en pandekage. Som den naturligste ting i verden, tog han min rygsæk og lagde armen om min hofte. "Hvad med din cykel?" Han stoppede op og kiggede min lige ind i øjnene. "Den tager Maria." Der var en lang pause, hvor vi stod og kiggede på hinanden. Tobias's øjne var grønne, med en undertone af mørkt brun. De lyste. De tætte øjenvipper var helt sorte, og jeg misundede dem en smule. Han smilte til mig og afslørede et sæt flotte, hvide tænder. Jeg var glad for at han holdt mig om livet, for ellers ville jeg have givet efter for geleen i mine knæ. Jeg ville være faldet, uden at kunne rejse mig igen. "Skal vi?" Jeg nikkede og fulgte med ham over fodgængerfeltet. Langsomt gik vi igennem parken, og jeg ønskede at parkstien aldrig ville ende. Min mave summede, og jeg havde en konstant trang til at skrige, af glæde. Det killede i fingrene, for at lade min hånd finde hans. Ligesom dengang på badeværeslet. Mit hovede snurrede, og jeg kunne igen mærke svimmelheden komme snigende. Vi var nu nået hen til søen. Han opfangede det med det samme. "Skal du sidden ned?" Jeg sendte ham et usikkert, anderkendende nik. "Kom" han trak mig ind under piletræet. Det var en hænge pil, og grenene hang helt ned til jorden. Han stod lænet op af stammen, med min taske ved hans fødder. Jeg satte mig i græsset lidt væk fra ham. Hele tiden havde jeg følelsen af at han kiggede på mig, og hver gang jeg mødte hans blik havde jeg ret, det gjorde han. På et tidspunkt rørte han på sig, og gik hen til mig. Han smilte til mig, og rakte hånden frem mod mig. Jeg tog imod den, og opdagede at han ikke gav slip på den, da jeg kom op og stå. Min hud sitrede, og mit mave snurrede. "Hva Fie-pigen... Har du egentlig prøvet at kysse nogen?" Det gav et sæt i mig da han sagde det. "Nej." Jeg rystede på hovedet imens jeg sagde det, og kiggede ned på hans slidte Sneakers. Han lagde hånden om livet på mig, og nussede mig blidt. Jeg fugtede læberne, og mærkede den utæmmelige snurren i maven, den kæmpede sig hele vejen op, og gav mig igen løst til at skrige. Han tog min blidt på hagen og rettede mit hovede op, ligesom i film. Armen om livet hev mig tættere på, og tvang mig op og stå på tæer. Jeg kunne mærke hans veltrænede maven imod min. Han smilede til mig, og fugtede endnu engang læberne. Så lagde han den frie hånd om bag mit hovede, og trak det helt hen til hans. Tobias duftede dejligt, jeg indåndede duften, og kunne mærke hvordan den steg mig til hovedet, fik det hele til at dreje rundt. Han tog initiativet, og kyssede mig blidt på læberne. Jeg stod som lammet, med gele i knæene. Genert mødte jeg hans blik. Stille kærtegnede jeg hans kind, og tog så modet til mig og kyssede hans læber. Stille åbnede han munden, og jeg gjorde det samme. Han holdt mig meget tæt ind til sig, og hånden på min ryg nussede mig blidt, det samme gjaldt den bag på hovedet. En gren knækkede i nærheden, og vi kiggede os forskrækket omkring. "Øhm, jeg tror du skal hjemad, ik?" Han kiggede intimt på mig, og hankede op i min taske. "Følger du mig stadig hjem?" Han nikkede.

"Vi ses Fie-pigen." Han stod helt henne ved mig og hviskede stille i mit øre. "Mester-kysser". Jeg smilte bredt ved tanken om det, og krammede ham en ekstra gang inden han gik. Det gjorde ondt da jeg så ham gå, men jeg bed det i mig. Han vinkede til mig, og mit hjerte hamrede igen hurtigere. Da jeg kom om på den anden side af døren hoppede jeg op og ned af glæde, sang og dansede. Intet kunne tage glæden fra mig i det øjeblik. Ingen kunne tage de minder væk fra mig. . .