1. Del VII

285 8 4
                                    

Kort tid efter sad Carl Jensen klar i afhøringslokalet. Hans øjne flakkede rundt i lokalet og det var tydeligt, at han stadig var rystet. Han var iklædt to forskellige farvet sokker, hans hår var ufriseret, og man kunne let få øje på to svedpletter under hans arme, der var tydelige i skjortens tynde stof, hvor knapperne desuden var knappet ulige op.

"Hej Carl, jeg er den ledende efterforsker, Rasmus Skov, vi mødtes kort i går."

Carl gav et lille nik som tegn på genkendelse.

"Det er bare et rutinetjek. Du er ikke hovedmistænkt," sagde Rasmus og efterfulgte det med et: "Endnu! ha-ha." Joken faldt til jorden med et brag, og i stilheden der fulgte efter ville man kunne høre en knappenål falde til jorden.

"Nå.. Øhm, kan du fortælle mig, hvad du lavede i går?"

"Det har jeg været igennem, og jeg tvivler på at det hjælper jer til at finde morderen, men jaja. ... Det-det startede som en almindelig tirsdag. Vi stod op ved 7-tiden begge to, jeg tog på arbejde, Louise er hjemmegående. Arbejdsdagen var også hel normal, men jeg tog lidt tidligere fri i går, fordi jeg havde hovedpine. Jeg kommer hjem og Louise er der, tror vi laver lidt small-talk og så løber jeg en tur for at få noget frisk luft."

"Hvornår startede denne løbetur?"

"Omkring klokken fem, kvart i måske."

"Hm. Interessant. Jeg hørte, at du fik tjekket huset og ville lave en liste over de manglende ting. Fandt I noget, der manglede i huset?" 

"Nej, røverne havde intet taget."

"Plejede dig og Louise at låse døren efter jer?"

"Altid."

"Hvem har nøgler til huset?"

"Mig, Louise, hendes forældre, og så har vi en ekstranøgle gemt i haven."

De snakkede videre om dagen, om Louise, og Rasmus observerede irriteret, at tårer på flere tidspunkter vældede op i Carls øjne, men han blinkede dem væk hver gang. Rasmus tog trumfen frem - plastikposen med ringen. Der var små røde blodpletter på den, og det var som om, at den lyste op i det dunkle lokale.

"Genkender du denne?"

Carl Jensen satte sig brat op i stolen og stirrede fra ringen til hans tomme, venstre hånd. 

"Ja! det er min!"

//stem gerne! Og smid en kommentar! Hvem tror du er morderen??? 

Krimisamling - Hævnen er sød (Danish/Dansk)Onde histórias criam vida. Descubra agora