Min indre ulv

Kapitel 3

Og der' stod personen som havde skrevet parpiret, men det var ikke Luke.... Det var Amber og hendes veninder... Selvfølgelig var det Amber der havde skrevet papiret og nu havde hun sikkert tænkt sig at gøre noget ondt ved mig, men der kommer ikke til at ske...😏
Jeg rejste mig op og begyndte at gå hjem ad. Vejen føltes længer end den plejede, men endelig nåde jeg hjem. Jeg åbnede døren og smed min taske, og gik ud i køkkenet, hvor min mor var i gang med at lave aftensmad, og min far var vist stadig på arbejde. "Hej skat, hvordan var din første dag?" Spurgte min mor. "Den var så men meget god" svarede jeg hende. Og begyndte at dække bor. "Hvad så med dine kræfter, er det sket noget?" Spurgte hun meget nervøst. Jeg overvejede om jeg skulle fortælle hende at jeg endelig kunde se alting for mit indre, men jeg lod vær. " Nej det er der ikke" svarede jeg. "Hvornår kommer far hjem?" Spurgte jeg meget hurtigt så hun ikke skulle spørge ind til min træning mere. " Han er på vej" svarede hun og vende sig om mod made igen.

Efter maden gik jeg op på mit værelse. Jeg tænkte min computer for at tjekke Facebook, da min telefon sagde en lyd, du har modtaget en besked.

"HEJ STELLA, JEG GLÆDER MIG TIL VI SKAL VÆRE SAMMEN EFTER SKOLE I MORGEN. LUKE :-*"

" VI SKAL JO BARE LAVE LEKTIER!"

" JA KLART....! ;-*

Jeg lagde min telefon fra mig, og gik i seng, var mega træt!

DINGELING DINGELING!!!!!!!
Det var mit vægur der ringede, jeg stod op og gik i bad, der er intet så godt som et varmt bad. Da det var gjort, tog jeg mine Adidas bukser, en pink bluse og mine Converse's på. Jeg lagde også et neutralt lag macup på, og gik nedenunder. Min far sad og drak kaffe. "Du er sent på den" sagde han, uden at fjerne hans blik fra hans telefon. "Ja, jeg spiser morgenmad i bussen, og for resten, kommer der en dreng med hjem fra skole, vi skal lave skole opgave." Sagde jeg i mens jeg lavede en nutella mad. " Du ved godt vi ikke er meget for at du har mennesker med hjem. Det kan blive for farligt." sagde han meget seriøst. "Hvad kan der ske, at han er vampyr, vores værste fjende" sagde jeg meget over dramatisk, og lavede et ulvehyl, så jeg tror alle i hele byen kunne høre det. "Er du gal, lad vær med det, tænk vis nogen høre dig!" råbte min mor, som kom løbende ud fra soveværelset. "Ja ja, men han kommer altså med hjem af ligevel." Og inden de nåede at svare var jeg allerede ude hved bussen.

Jeg har kun været på skolen i to dage, men af ligevel føler jeg at jeg kender den ret godt.
Jeg gik rundt i mine egne tanker, da jeg stødte lige ind i Amber. Jeg kom hurtigt ud af mine tanker, da hun begyndte at råbe af mig, om et eller andet om at jeg skulle passe på, og at jeg altid går i vejen, men jeg gad ikke at høre efter. Ligepludselig kom Luke lige ind foran mig. " Hvad fuck har du gang i Amber, du har forandret dig, og der er ikke noget i mellem os, og det har det
R ikke været i lang tid, okay!!" Sagde Luke lige ind i hoved på Amber, jeg stød bare og gloede på Luke, og tænkte over hvad det lige var han sagde til hende. Han vente sig om mod mig. "Skal vi gå?" Jeg nikkede bare. Vi gik mod fysik i stilhed, indtil Luke afbrød stilheden, "Gjorde Amber dig noget?"
"Nej overhovet ikke" han nikkede. Der var igen stilhed. "Tak" sagde jeg og kiggede på ham. "For vad da?"
"At du forsvarede mig". "Det var ikke noget" smilte han " jeg er ikke som du tror." Sagde han og gik ind i fysik lokalet. Jeg fulgte efter. Endelig havde vi frikvarter, jeg gik ned i kantinen, og fandt noget mad, og gik over til et bord. Da jeg lige havde sat mig kom Pernille, Rikke og Helena, hen til mig. "Har du lige set Amber, hun flipper helt ud, alle snakker om det" grinte Rikke. Vi grinte alle. "Hved du hvorfor?" Spurgte Pernille med et hævet øjenbryn og et et smørret smil. " Nejjjjjj" sagde jeg med øjne oppe i loftet, og så grinte vi alle sammen.

Dagen var endelig slut, og jeg var på vej ud af døren, da Luke kom løbene, " har du ikke glemt nogen" grinte han. " Jo, dig" grinte jeg til bage.
Da vi sad inde i bussen, snakkede vi ikke så meget, det var faktisk ret akavet...😬 ligepludselig kunne jeg mærke hans hånd i min, det føltes varmt og dejligt, jeg kiggede op på han, han smilte sødt til mig. Nej Stella fokus, det går ikke, du er en varulv. Jeg trak min hånd hurtigt til mig og kiggede ned i bunden af bussen.

Bussen standsede lige ude foran mit hus og vi steg ud. Da vi kom ind i huset var mine forældre ikke hjemme, vi tog noget mad og gik op på mit værelse. " Smart værelse" sagde han lige ud i luften. " Tak" sagde jeg og satte mig på sengen, det samme gjorde han.
Da vi var færdige besluttede vi os for at se en film. Han ville godt se gyser, sikkert fordi han tror jeg ville blive bange, men jeg er en varulv, så jeg blev selvfølgelig ikke bange og det var han vist træt af😉

Jeg vågner, klokken er halv 8, shit! Jeg skynder mig op og tager noget tøj på, glattede mit hår og lagde macup. Jeg skynder mig ud til bussen, jeg nåde den heldigvis lige. Da jeg kommer ind på skolen, snakkede alle i munden på hinanden, de fleste stod over hved opslagstavlen, jeg maste mig vej igennem menneske mængden, og Kigger på plakatens overskrift "SKOLEBALD NÆSTE FREDAG"
Jeg får mig selv ud igen, og går hen mod mit skab, skolebalder er ikke lige mig. Jeg mærker en prik på min skulder, jeg vender mig om, det er Luke. " Må jeg lige tale med dig, et andet sted?" Spurgte han nervøst. "Ja...?" Sagde jeg og fulgte efter ud i gården, hvor der bar mere ro. " Ø..... Jeg tænkte på...Ø.... Om du ville.....Ø følges med mig til skolebalder.

Inviterede han mig lige ud...!??😦

UNDSKYLD JEG IKKE HAR OPDATERET I LANG TID MRN HER ER ET KAPITEL, HÅBEF I KAN LIDE DET. I MÅ MEGET GERNE SKRIVE KOMENTARE. LES ÆVENTUELT OGSÅ MIN ANDEN BOG SNEFNUGGET. 😉❤️