Mindeløs

Kapitel 7

Så kom mit første kapitel med Avery. ( Selvfølgelig efter )Håber i kan lide den - Anna

Avery

>> Så skal du op Avery << jeg åbner mine øjne. Ashley lyder næsten sød.
>> Avery? Hvem er Avery? << jeg ser op på Ashley's blå øjne.
>> Det er dig << hun smiler. Det passer ikke til hende.
>> Mig? Du har ellers kaldt mig Sofie << jeg kan se hendes ansigt. Det bliver med et alvorligt.
>> Ik nogen. Men du er Avery << hun smiler. Men noget siger mig at det ikke passer. Jeg har kendt hende i en måned. I al den tid jeg kan huske.
>> Hvem er det? << jeg prøver at lyde mere bestemt men...
>> Du lyder som et meget lille barn << hun smiler. Ikke bange for st sige sin mening.
>> Hvad skal jeg så lære idag? << jeg kan mærke at det andet emne var et farligt område.
>> Vi skal flytte. Og du kan godt hjælpe << jeg smiler. Rejser mig og finder mit hospitalstøj frem.
>> Nej da. Ikke det tøj. Du skal jo flytte. Jeg har fundet det tøj du skal have på. << hun smiler og åbner en lille skuffe. Finder en kjole frem. Hvid med blonder. Det andet er et par blå bukser og en fin top.
>> Kjolen << jeg smiler men hun ryster bare på hovedet.
>> Det tænkte jeg nok. Men nej. Ikke til idag. Måske en sommerdag. Men det er marts. <<
Marts... Marts... Januar, vinter. Februar, Vinter. Marts, tidlig forår.
>> Så bukserne. << jeg føler mig lidt stolt.
>> Ja. Jeans. Denim. Tag så tøjet og gå ud og skift << hun giver mig stakken og viser mig ud på badeværelset.
Da jeg når ud hvor jeg kan være alene går mine tanker bare amok! Hvis man kan sige det.
Skal jeg flytte? Nu? Jeg kan ikke fatte det. Hvorfor?
>> Er du snart klar? << nope.
>> Ja. << slap nu bare af. Det ville jo ske før eller siden.
>> Jeg venter ikke evigt << jeg sætter farten op.
>> Det var du længe om << jeg ser rundt på værelset. I den tid jeg har været væk er alt blevet pakket ned i kasserne.
>> Du tager tre. Og så tager jeg tre << jeg nikker og går over mod en kasse. En. Næste. To. Den sidste er tung. Tre.
>> Kom << Ashley åbner døren med albuen og vi skynder os lidt. Ned ad elevatoren og ned til en smilene kvinde.
>> Navn? << hun smiler stort.
>> Jeg hedder... Avery << det er faktisk ikke så nemt at huske.
>> Ashley. Vi skal over til børnehjemmet. << kvinden nikker og vi går ud af døren. Solen skinner mig i øjnene.
>> Så skal vi over vejen. << den vej ser ret umulig ud. De små dimser. Biler. Er jo overalt.
Ashley går ud og jeg følger efter. Og vupti. Så er vi ovre.
Ashley går over til et hus. Børnehjemmet. Jeg har kunne se det fra mit værelse i lang tid.
Ashley åbner døren og går ind. Jeg følger efter. Der sidder endnu en smilene dame.
>> Hej. Avery skal bo her << hun smiler.
>> Ja. Hun får lokale 64 << hun smiler og viser os en elevator. Der står en masse tal. Jeg kan ikke rigtigt overskue dem alle. Men det må jeg jo få lært.
Dørene åbner og jeg står ude på en stor og lang gang. Men ikke som hospitalets. Det her virker som et hjem.
Vi går et stykke ned ad gangen før vi finder det vi leder efter. 6 4.
>> Se du har det her kort. Og så stikker du det ned i boksen. << hun tager kortet og stikker det ned. Og døren åbner på magisk vis. Ind i et smukt rum. Ihvertfald når det eneste du kan sammenligne med er hospitalet.
>> Jeg har værelset ved siden af dig. << Ashley tager sine ting og går. Jeg tager mine ting og stiller dem ind. Rummet er ret tomt nu jeg tænker over det. Hvidt. Og kun Hvidt.
Nu ved jeg da hvad jeg skal lave imorgen. Indrette mit værelse. Hvis jeg må.
Jeg tager reglerne og prøver på at læse dem. Men... Nej. Jeg kan ikke læse endnu. Så jeg går ned til receptionen.
>> Undskyld jeg forstyrrer men, jeg ved ikke hvad husreglerne er. << jeg smiler kort.
>> Gav jeg dig dem ikke? << hun ser ikke engang op. Kun ind i sin computer.
>> Jo. Men jeg kan ikke læse << jeg smiler kort.
>> Åh. Her er en lydbog. << hun giver mig en fin lille bitte kasse. På størrelse med min tommelfinger. Og så et par høretelefoner. Der er play og lydstyrke på.
Jeg går op på mit værelse og sætter mig for at høre dem. Intet specielt.
Jeg slukker dem og prøver på at sove. Det er lidt svært i den nye seng men det går. Den er blødere end hospitalets.
Mine øjne glider langsomt i.