She Sleeps Alone {5SOS}

Kap 1

Jeg havde pakket alle mine ting, og var klar til at smutte her fra. Okay jeg må indrømme at det måske var lidt hårdt at skulle forlade Danmark, men jeg var nødt til det hvis jeg ville have et rigtig godt liv. Siden jeg var 13 år, har jeg altid gerne villet flytte til England. Og nu er det endelig gået i opfyldelse. Jeg smuttede ud af det her hus om 5-10 min. og der gik nok lang tid før jeg kom tilbage.

Det hårdeste var nok at sige farvel til min dejlige familie, men jeg holdte mig oppe ved at tænke på, hvad der skulle ske senere. ''Farvel lille stump'' ''Jeg vil savne dig Ally.'' En lille tåre trillede ned fra min kind, og rammer gulvet. ''Jeg vil også savne dig din lille orm'' halv griner jeg. ''Mor..'' ''Far..'' Jeg kunne ikke holde alle mine tåre inde mere, de røg ud af mig. ''Åhh Ally skat'' sagde min mor, der også begyndte at græde. ''Åhh far's lille gris'' grinte min far lavt. Tror kun han grinte for at han ikke også selv skulle begynde at græde. Men ja, det hjalp jo også.

DYT DYT!!! ''Fuck!'' røg det ud af mig. Min lillebror grinte bare af mig. Så begyndte jeg også at grine lidt. ''Nå, jeg må nok også til at komme afsted'' Jeg tog min lysegrå kuffert, som jeg havde fået alle mine venner, veninder og familiemedlemmer til at skrive deres navn eller en lille hilsen på. Så kunne jeg tænke på dem hvis jeg fik hjemve.

Da jeg var 2 skridt fra døren, kom min bedste ven Parker, løbene med en bold. Fik jeg sagt at min bedste ven Parker er en border collie, som jeg selv købte da jeg var 14. Jeg har dyrket agility med ham siden han var 5 måneder, og derfor kom han på en 4 i VM sidste år. Flere tåre trillede ned af mine kinder, da han kom med sin lille bold. Jeg tror godt han vidste hvad der skulle ske. Det håbede jeg. Jeg faldt ned på knæ foran ham, og sagde ''Vi ses igen en dag Parker'' Han kiggede bare op på mig med sin lille bold, som han lå foran mig. ''Vil du gerne lege?'' Han begyndte at gø. Så tog jeg bolden og kastede den så langt som muligt. ''Farvel Parker!'' råbte Jeg. ''Farvel allesammen!'' ''Farvel Ally!''

Jeg gik ud til min taxi, hvor der stod en flink mand. ''Skal jeg tage den der frøken?'' Wtf? Kaldte han mig lige frøken? ''Ja tak'' sagde jeg mens jeg smilede. Han smilede igen. Han åbnede bildøren for mig så jeg kunne sætte mig ind, så det gjorde jeg. Han satte sig ind foran rettet og lukkede sin egen dør. ''Vil du ikke nok rulle ruden ned, så jeg kan råbe farvel når vi køre?'' spurgte jeg. ''Jo da'' sagde han. Så rullede han ruden ned, og kørte fremad. ''Farvel Mor, farvel Far, farvel Jonas (min lillebror) og farvel Parker!'' råbte jeg ud af vinduet. Og så var bilen væk. Der var helt stille indtil taxichaufføren sagde ''Nå jeg kan se at du skal med et fly til England. Hvad skal du der?'' ''Jeg skal begynde i High School'' ''Nå det bliver da spænderne'' ''Ja det blir det sikkert'' Så blev der stille igen. Han begyndte at snakke igen. Jeg lyttede ikke rigtig efter, da jeg var alt for spændt. Jeg afbryd ham. ''Hvornår er vi der?'' Han blev helt stille og kiggede på mig som om jeg havde en stor fed bums midt i panden. Havde jeg det!? ''Om 2 minutter'' ''Okay'' Det var nogle laange 2 minutter.

''Så frøken Ally'' ''Ja tak'' Jeg stig ud af bilen og kiggede over på manden. Der var på vej over bag bilen, hvor min kuffert lå. Han rakte ud efter efter den, og gav mig den."Tak for det" "Du må have en god tur så" "tak, tak" og så gik jeg.