Good Girls Are Bad Girls

DRØMMEN

Maggie's synsvinkel:
Jeg vågnede, ved at min telefon ringede. Jeg løftede stille hoved fra det hårde gulv. Jeg kiggede lidt rundt, det gik hurtigt op for mig, at jeg var faldet i søvn i indgangen til min lejelighed. Min telefon blev ved med at ringe. Jeg fægtede rundt med armene, for at få fat i den. Da jeg så endelig havde fået den op fra min taske, som lå ved siden af mig, nåede jeg ikke at tage den. Det var Liam. Jeg orkede ikke at ringe tilbage til ham lige nu, jeg var jo lige vågnet.

Klokken var lidt i tolv. Jeg skyggede mit ansigt med den ene hånd fra solen, den lyste ind på mig fra vinduet i stuen. Jeg gabte, og kom stille op og stå.

Imens jeg fik slæbt min krop ud i køkkenet, tænkte jeg på hvad der skete i går. Jeg måtte give ham en undskyldning senere i dag, det var måske lidt vildt, det der skete. Han ville sikkert også have, at jeg erstatter hans mobil, men det bare bare sådan, at jeg ikke havde råd. Urgh. Jeg skulle ALDRIG have gjort det. Jeg drømte om ham i nat, det var så underligt..

~{"Skaaaat! Jeg er hjemme!" Råbte jeg, da jeg trådte ind af døren til Zayns og min lejelighed. "Ja ja..." Råbte han tilbage. Jeg stillede indkøbsvanerne inde i køkkenet, og gik derefter ind i stuen, hvor jeg fandt ham side i sofaen med sin computer på skødet. Han lå med benene op, og havde en kaffekop i den ene hånd. Jeg gik over til ham, tog hans kaffekop ud af hans hånd og tog en tår. "Hey?!" Han greb ud efter den, men jeg var hurtigt og trådte et skridt tilbage. "Ååh, det skal du få betalt" Sagde han i en drillende tone. Han stillede computeren på bordet og rejste sig op. Jeg tog endu en tår af kaffen med et smørret smil. "Kom så her!" Sagde han og gik over mod mig. "Nej" hvinede jeg og løb væk fra ham. Jeg løb ind på vores soveværelse, og gemte mig bagved døren. "Maggie?..." Kunne jeg høre ham kalde. "Jeg skal nok finde dig..." Jeg stillede kaffen fra mig, så der ikke skete nogle uheld. Jeg hørte pludseligt listende fortrin ude foran vores værelse. Jeg skyndte mig at krybe tilbage bagved døren. "Maggie? Er du her?" Spurgte han. Jeg kunne se en skikkelse komme frem foran døren. Jeg slap et højt skrig ud. "Der er du!" Sagde han og tog blidt fast rundt om min talje. "Hvis ikke du siger hvor min kaffe er, så kilder jeg dig, indtil du tisser i bukserne" jeg rystede kraftigt på hoved, og holdt mig for munden. "Okay" sagde han. Han begyndte at kilde mig over der hele. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han grinte lige så meget. "Skal jeg stoppe?" Spurgte han grinende. "JEG...SIGER...IKKE...ET..ORD!" Råbte jeg mellem grinende. "Så bliver jeg bare ved" sagde han og kildede mig mere. Han løftede mig op i armene, og gik over til sengen. "ZAYN SLIP MIG!" Hvinede jeg, så højt jeg kunne. Han lagde mig blidt i sengen. Jeg prøvede at rejse mig for at flygte, men han greb fat op min fod, så jeg ikke kunne gå. "Næh, du kan tro nej" sagde han grinede og satte sig på hug i sengen. Han tog fat om min talje, og førte mig hen, så jeg lå foran han ham. "Du er ikke så let fræk var" sagde han og bed sig i læben. Jeg rakte bare tunge af ham. Han lænede sig ned mod mig, og kyssede mig blidt på munden. Min krop begyndte at slappe af, og kysset blev dybere. Jeg kunne pludselig mærke hans tunge strejfe min. Jeg smilte, hvilket fik ham til at trække sig fra mig. Han kiggede underligt på mig. "Du har ødelagt aftnen totalt!!" Råbte han. Jeg lå med åben mund, for jeg fattede ikke en skid. Han havde lige forvandlet sig til en sur ko fra en sød og chamerende kæreste.}~

Så drømte jeg ikke mere. Jeg kunne kende ordene fra i går aftes. Han sagde præcis det samme i drømmen. 'Du har ødelagt aftnen totalt!!' Jeg sukkede af tanken. Hvordan kunne han bare sige det. Den drøm var så fantastik, indtil at han ødelagde det. Gad vide, om han også ville være sådan som kæreste altså rigtigt i virkeligheden. Den drøm havde bare fået mig til, at kunne lide ham endu mere. Ugh. Jeg sukkede dybt.

Jeg åbnede køleren, tog mælken ud, fandt en glas og hældte noget op. Jeg tog en ordenlig slurk fra glasset. Mmm, dejeligt med et koldt glas mælk.