Good Girls Are Bad Girls

ET GODT RÅD

"Liam! Stop det der! Hahaha!" grinede jeg hysterisk, imens Liam blev ved med at skråle med på drenges sang (Where Do Broken Hearts Go) i bilen. Han havde sat deres nyeste cd på ved navn "Four" det var drengenes fjerde album, så de havde sjovt nok kaldt det "Four"

Det var blevet torsdag, og det var tid til min date med Liam. Han vidste ikke noget om Harrys og mit forhold og Harry vidste ikke noget om min date med Liam, så alt var helt fint.

"Yeah, the taste of your lips on the tip of my tongue..." Liam rakte tungen ud på en klam måde.

"Æv, Liam altså!" Liam kunne bare få en til at grine konstant.

"Kom nu Maggie syng med," sagde han.

"WHERE DO BROKEN HEARTS GO! WHERE DO BROKEN HEARTS GO!" Skrålede jeg så højt jeg kunne.

Liam flækkede af grin. Hvad kunne jeg sige? Jeg vidste godt, at jeg da ikke kunne synge.
Sangen sluttede, og jeg kiggede nysgerrigt ud af vinduet. Jeg kunne ikke kende noget mere, vi var vidst kørt ud af byen.

"Øhm, Liam. Hvornår må jeg få af vide, hvor du tager mig hen?" Spurgte jeg og gav ham en sukkersødt smil.

"Det får du ikke af vide. Du må bare vendte og se," Svarede han og smillede med øjnene.

"Hmm," sukkede jeg utilfreds, men smilede samtidig.

***
"Er du klar til at gå?" Kaldte
Zayn igennem lejeligheden.

"Jaja, kommer nu," Kaldte jeg tilbage og gik ud af toilettet.
Han så' så godt ud i det fine jakkesæt, som jeg havde købt. Jeg var glad for at han kunne lide det.

"Mmm, du ser brand godt ud, babe," sagde han og kyssede mig i håret.

"Du ser temmelig godt ud selv," komplimenterede jeg og tog hans hånd. Vi gik sammen ud af døren, og ned til vores bil. Zayn og jeg skulle til fest. Han's mor fyldte 40 år. Vi ankom lige i tide til festen.

"Ej! Hvor ser du brand godt ud!" Komplimenterede Trisha.

"Selv!" Komplimenterede jeg tilbage. Vi gav hinanden det der franske kys, hvor man kysser hinanden på begge kinder.

"Hej min store dreng," Trisha gav Zayn en rigtig mor og søn krammer.

"I nåede m det lige til maden," Yaser kom frem i døråbningen.

"Yaser!" Sagde jeg og gav ham en krammer.

"Hej, Maggie," Grinte han og gengældte krammet. Zayn's far var bare så sød næsten som en far for mig.

Vi var på vej ind i stuen til de andre gæster, men Zayn stoppede mig.

"Vent," hviskede han. Hans forældre fortsatte uden, at de lagde mærke til noget.

"Hvad?" Hviskede jeg tilbage. Han lagde sine hænder på mine håfter, og trak mig helt ind til ham, så jeg kunne mærke hans ånde på mine læber.

"Jeg elsker dig," hviskede han og holdt øjenkontakten.

"Jeg elsker ogs-" han afbrød mig med et passioneret kys. Sådan stod vi lidt, indtil at han trak sig, tog mig i hånden og så gik vi ellers ind til de andre.

"Mmm, maden er god!" Jeg roste den gode mad, som Trisha havde lavet. "Pling, pling, pling," Zayn slog forsigtigt på hans vinglas. Han rejste sig op, og kiggede på sin mor.

"Jeg vil gerne udgive en skål for min smukke mor." Alle skålede, og Zayn "hostede" for at få alles opmærksomhed igen.

"Jeg vil også gerne sige et par ord." Alle kiggede sødt på Zayn, det var godt, at han tænkte sådan på sin mor.

"Maggie," startede han. Det var nu mig, som havde alt opmærksomheden på sig. Zayn's smil forsvandt hurtigt, og det samme gjorde alle andres. Jeg kiggede spørgende på dem alle. Havde jeg gjordt noget forkert? Zayn åbnede så munden for at fortsætte:"Du har ødelagt aftnen totalt!!" Råbte han af fulde lungers kraft.

"Maggie..Maggie".
Jeg åbnede hurtigt øjnene.

"Maggie. Vi er her nu." Liam kiggede smilene på mig.

Okay det var bare en drøm. Men hvorfor Zayn? Han sagde præcis de samme ord som i den sidste drøm. Jeg kunne ikke få ordene ud af mit hoved. Jeg måtte ringe til ham. Jeg måtte altså få snakket med ham.

Jeg kiggede ud af vinduet. Hvor var vi?

"Liam, er det her hvad jeg tror, det er?"

"Måske," drillede han.

"Liam! Du er den bedste!" Han havde taget mig med i forlystelsespark, noget som jeg bare elskede, men det tror jeg nu ikke, at han vidste.

***

"Liam, må jeg spørge dig om noget?" Liam og jeg havde været i forlystelsesparken i en lille time allerede. Vi var ankommet ved 18.00 tiden, for forlystelsesparken havde aften åbent i dag, så Liam syntes, at det ville være meget hyggeligere at være her om aftnen.

"Det må du altid," sagde han og vi satte os ned på en bænk.

Jeg ville spørge om råds til Zayn, men ikke rigtigt. Jeg ville opdigte en "ven" som havde det "problem" som jeg havde og så måske få et godt råd fra Liam.

"En hjerte ballon til det søde kæreste par?" En fjollet klovn kom hen til os med en ballon formet som et hjerte i hånden.

"Nej, tak.." "Ja, tak.." Sagde Liam og jeg på præcis samme tid.
Klovnen smilede og gav Liam ballonen. Liam takkede ham, og han gik videre.

"Og du sagde?" Liam smilte til mig.

"Ja. Øhm, jeg har den her ven som øhm, ja han har et problem, som han ikke helt ved hvordan, han skal løse. Kan du måske hjælpe?" Spurgte jeg usikkert.

"Jeg kan prøve, men jeg kan ikke love noget."

"Okay. Han datede på et tidspunkt den her pige. De blev uenige over noget dumt, og hun sagde noget tarveligt til ham. Han kan ikke glemme de ord, som hun sagde, og han drømmer utallige gange om hende, hvor det starter godt, men ender med, at hun siger de samme ord til ham. Han ved ikke, hvad han skal gøre, og han savner hende forfærdeligt, for de var så gode venner."

Liam var stille, og kiggede ned i jorden. Jeg tror, at han tænke. Oh shit! Jeg håbede ikke, at han havde gennemskuede mig. Han nikkede.

"Ja. Det lyder som en lidt ubehagelig situation, som din ven er kommet ud i der. Øhm ja, hvis han savner hende så meget, så burde han ringe til hende, og måske få snakket det igennem. Hun savner sikkert også ham, hvis der virkelig var noget mellem dem," sagde Liam. Okay, han gennemskuet mig vidst ikke.

"Ja,men hvad hvis hun ikke gider at snakke med ham? Hvad hvis hun ikke kan tilgive ham, for det han havde gjort?" Jeg blev ved med at spørge Liam om spørgsmål, for jeg var så usikker.

"Maggie, her i livet må man altså tage chancer nogle gange. Din ven bliver nød til at prøve, for ellers finder han jo aldrig ud af det, og hvis det virkeligt går så dårligst, så skal han nok finde kærligheden igen, det er jeg sikker på." Liam var så sød og hjælpsom, jeg var så glad for at have ham som ven.

"Tusind tak, Liam! Jeg tror at han bliver glad, når jeg fortæller ham, om det råd du gav." Hvis der bare var en ham..

"Det var godt. Er du sulten? Jeg giver gerne kandiserede æbler." Jeg takkede ja, og så gik vi over til boden, hvor de solgte kandiserede æbler.

***
Det er sååå lang tid siden. Jeg har valgt at skrive den færdig. Her får i et kap. Kommenter hvis i vil have mere.

Jeg håber, i vil blive ved med at følge med.

Manja xx