Good Girls Are Bad Girls

EN LANG AFTEN...

Maggie's synsvinkel:

Han kom gående over mod mig med et kæmpe smil plantet i fjæset. Hvad fanden skulle jeg sige?

"Maggie?! Hi! Hvordan går det?!" Spurgte Han højlydt.

Han stod foran mig, så jeg rejste mig op og gav ham et venligt knus.

"Det går godt," Var det eneste der kom ud af min mund.

"Har foden fået det bedere?" Spurgte han, da vi begge havde sat os på bænken.

"Jaa, jeg er en lille klodsmajor," svarede jeg med et grin efterfølgende.

Gad vide om han ville have sit tøj tilbage?

"Harry havde også forstuet håndleddet her forleden," sagde han så.

Han vidste ikke noget vel? Jeg håbede ikke, at Harry havde sagt noget.

"Har han? Hmm, det anede jeg ikke," løj jeg.

"Skal vi gå lidt?" Spurgte han så.

Jeg nikkede, og vi rejste os op. Jeg kiggede på hans hånd, da vi gik de første par skridt. Omg hvor havde jeg bare løst til at holde den. Den så bare så..

"Hvordan går det med min tøj? Har du det endnu?" Han afbrød mine tanker. Jeg kiggede på ham, og han havde et smørret smil plantet i fjæset.

"Hvad?" Spurgte jeg, selvom jeg godt hørte det.

"Jeg joker. Jeg har bare ikke fået det tilbage endu, men det er ok," svarede han.

Oh. Han måtte ikke få det. Jeg kunne lide det.. Ugh.

"Ja, vi har jo ikke set hinanden længe, men jeg kan aflevere den hos dig senere," sagde jeg, selvom jeg ikke havde løst.

"Det okay."

Hvad er okay?

"Hvad?" Spurgte jeg usikkert.

"Du beholder den bare. Ja, det er okay, jeg behøver det ikke," svarede han.

Jeg vendte mig hurtigt om og holdte mig for munden, så jeg ikke skreg, bogstaveligtalt jeg var så tæt på at skrige. Jeg måtte beholde det. Yes!

"Hvad sker der?" Spurgte han, og agede mig på rykken.

"Øhm, en nerve satte sig fast i foden, du ved," løj jeg, imens jeg vendte mig om mod ham igen.

"Shit, det kender jeg alt for godt."

Vi gik lidt videre. Vi snakkede om alt muligt, imens vi gik. Han spurgte ind til, hvad jeg havde lavet i dag. Han var stolt af mig. Over det med, at jeg ville finde mig et godt job. Ham og drengene havde mest været i øveren og sådan de seneste par dage. Han fortalte også, at Harry var begyndt at skrive meget med en. Eller at han ikke havde været helt sig selv på det seneste. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre ved det.
Det var virkelig noget rod..

"Vil du have en is?" Spurgte han, efter jeg ikke havde sagt noget i et godt stykke tid.

Jeg rystede hoved, og kiggede op.

"Nej, tak. Det er lidt koldt." Grinte jeg. Vi var jo trods alt stadig i marts. Han grinte også nu.

"Ja, okay, men jeg siger aldrig nej til is."

Vi gik over til sådan en lille is-bod der stod i parken. Hvorfor var der egentlig allerede en is-bod? Vi var jo kun i marts? Han bestilte en vaffelis til sig selv med 3 kugler. En med chokolade, en med Jordbær og en med vanilje. Man kunne også få chips i sådan et bærer. Det valgte jeg bare.