Historien om Jack O'lantern

Part 1

Det var Halloween morgen, Bailey havde glædet sig til idag, fordi når det var halloween betød det at hans farmor ville komme på besøg og når hun kom på besøg, betød det at der ville være spøgelsehistorier. Det bankede på døren og det var hans onkel med hans datter, Bailey havde ellers håbet på at det var hans farmor der havde været først, for hun fortalte ham hver gang at hun ville fortælle historien om hvorfor man idag skære græskar når han var gammel nok. Og idag var Bailey blevet 16 år.
Der var et vank på døren, men da Bailey åbnede døren var der ingen, så Bailey begyndte at lukke den, da en hæs stemme sagde: "Så børn samle jer rundt om bålet." Der ude i mørket stod Baileys farmor med et græskar i hånden, men dette græskar så mere uhyggeligt ud end de sidste 10 havde gjort, dette græskar lignede at det var et hoved, og det skræmte Bailey.
"Farmor hvorfor ligner dit græskar et hoved du har hygget af?" Spurgte Baileys kusine på 7 år, deres farmor smilede "dengang jeg var barn var det her det almindelige udklædning til allehelgensaften, hvor vi hyllede de døde og den sjæl vi hyllede mest var Jack O'lantern." Bailey blev meget nysgerrig nu, ser I det var den samme Jack som var grunden til at vi idag skære græskar og det vidste Bailey.

Bailey ville til at spørger om deres farmor ville fortælle historien, men hans forældre kom ham i forkøbet "goddag til dig mor... tror du ikke det er lidt tidligt at fortælle dine børnebørn om sådan nogle myter?" Spurgte de let irreterede over at hun ville komme i sådan et kostume, var hun ikke for gammel til at klæde sig ud?
Men farmoren smilede hendes næsten tandløse smil "bare rolig Jamie det er jo ikke andet end en myte du kan være hel tryg... desuden er det jo også kun Bailey..." dette forvirrede Bailey havde de slet ikke set hans onkel og hans irriterende datter? Skulle han sige noget eller?
Bailey gjorde klar til at sige noget til dem, men stoppede da han åbnede munden, for hans onkel gik igennem hans far uden hans far lagde mærke til det, dette gjorde Bailey mere bekymret end før.

Hans farmor kiggede på Bailey, som nu var lige så hvid som et spøgelse "kom Bailey så skal jeg fortælle dig en historie som jeg tror du vil synes meget godt om." Bailey fulgte forsigtig med hans farmor, som han nu kiggede på med nye øjne, for der var noget anderledes ved hende, da de satte sig ved bålstedet "du Bailey kunne du tænke dig at høre lidt om vores familie?" Bailey sukkede dybt, han ville helst være fri, men det her var hans farmor og han kunne ikke bare sige nej. Hans farmor kiggede på ham med bedende øjne "jo selvfølgelig farmor, det ville være mig en ære." Det fik hans farmor til at smile før hun begyndte historien om deres forfædre.