Kapitel 4 - You Don't Know Me

363 21 3
                                    

Ashtons synsvinkel: 

Jeg vågnede næste morgen med synet af Gemma, hun er virkelig sød. Forsigt fik jeg rejst mig op, og fandt stille mit tøj og fik det på. Så tog jeg mine sko og jakke, og gik ud af hendes lejlighed. Min bil holdte nede foran hendes opgang. Jeg satte mig ind i bilen og kørte så hjem. 

..

Jeg parkerede bilen ude foran vores hus. Hurtigt rettede jeg på mit hår, og steg så ud. Jeg gik op til hoveddøren og åbnede den. Jeg stilte mine sko, og satte min jakke på plads. "Ashton." Smilede Harry, og kom hen og krammede mig. "Hej mester." Smilede jeg. "Hvor har du været?" Spurgte vores mor. "Oh.. Jeg sov hjemme hos en af mine venner, du ved." Smilede jeg. "Okay." Smilede hun. "Sover Lara stadigvæk?" Spurgte jeg hende. "Ja." Svarede hun. "Okay." Svarede jeg, og løb ovenpå. Stille åbnede jeg døren ind til hendes værelse, og der sad hun med sin computer på lårene. "Hej.." Smilede jeg stille, og gik ind. "Er du okay?" Spurgte jeg. "Hvor har du været?" Var det eneste hun sagde. "Jeg sov hjemme hos Luke." Svarede jeg. "Aha, men du er velkommen til at skride ud fra mit værelse!" Hun råbte den sidste del. "Hvorfor er du så sur?" Spurgte jeg. "Hvorfor lyver du for mig?" Spurgte hun og kastede en pude mod mig. "Jeg lyver da ikke!" Svarede jeg hårdt tilbage. "Ashton, gå nu bare.." Sagde hun med et suk. "Kan du ikke bare fortælle mig hvad der er galt?" Spurgte jeg, og satte mig ved siden af hende. "Ashton.. Det er bare virkelig svært at vende mig til nu at have en storebror - som oven i købet er kendt. Der er så meget du ikke ved om mig, og som du ikke skal vide - endnu. Men jeg elsker dig, og er glad for at du overhovedet gider at bruge tid på mig." Svarede hun, og kiggede ned på sin laptop. "Lara, selvfølgelig vil jeg bruge tid på dig, jeg elsker dig jo - og når du er klar, så please fortæl mig hvad der er galt. Jeg vil så gerne hjælpe dig, men det er svært når du ikke lukker mig ind." Svarede jeg, og tog hendes hånd. "Ashton.." Svarede hun stille, men jeg tog hende bare roligt ind i min favn. Jeg krammede hende og kyssede hende i håret. "Bare.. Ikke glem mig okay?" Svarede hun. "Jeg kan og vil ikke glemme dig, Lara." Svarede jeg.

| Sister Irwin |A.I Where stories live. Discover now