Tiden skal styres

Kapitel 1

5 minutter tilbage af timen. Victor pakkede stille sin ting væk, så læreren ikke kunne høre det. Victor trommede utålmodigt med fingrene på sit lår. Kom nu....
3 minutter tilbage. Kom nu....
2 minutter. Victor ønskede lige nu at han kunne styre tiden. Så kunne han...
Diiiiingeeeliiingeliiing!!!
*SKOLEDAGEN ER SLUT* tænkte Victor glad og rejste sig fra sin stol. Han svingede sin taske over skulderen og gik ud af lokalet. Han tog sin jakke over armen og skyndte sig ud af skolen. Nu ville han hjem!

Victor kom ind ad hoveddøren og stillede sin taske i gangen. Han sparkede sine sko af og hængte sin jakke på knagen. Han slentrede ud i køkkenet og snuppede sig et æble. Lige som han sættede sine tænder i det, bankede det på døren. Victor sukkede, lagde æblet på køkkenbordet og gik ud i gangen igen. Han åbnede døren og derude stod en pige. Hun så meget... underlig ud, efter Victors smag. Hun havde lilla øjne, turkis farvet hår og blod på tøjet. Vent! Blod!? Pigen styttede sig op af en pind og hostede:
"Må jeg.... komme ind?"
Victor skyndte sig at flytte sig og pigen stavrede ind. Hun så forfærdelig ud. Hendes tøj var gået i stykker, hendes turkise hår var uglet og beskidt. Under hendes kønne lilla øjne, var der sorte rander. Hun begyndte at falde og Victor nåede lige at gribe hende, inden hun ramte jorden. Han slæbte hende ind i stuen og lagde hende på sofaen. Først nu så han det store så i hendes højre side.
"V... van... vand" hviskede pigen lavt. Victor kastede et sidst blik på hende, inden han skyndte sig ud i køkkenet. Victor åbnede en skuffe med glas. Han snuppede et af glassene og fyldte det med vand. Hurtigt gik han ind til pigen, som havde noget i sin hånd. Han kunne bare ikke lige se hvad. Victor rakte glasset til pigen som rakte ud efter det, men hun var for svag. Victor tøvede, inden han satte sig på knæ. Han spildte lidt af vandet på gulvet, men han ignorerede det. Han tog pigen under hovedet og satte glasset til hendes læber. Pigen drak grådigt. Da glasset var tømt, lagde Victor hendes hoved tilbage på den pude, hendes hoved lå på. Han stillede glasset på sofabordet og skulle lige til at rejse sig, da pigen tog fat i hans arm. Hun åbnede sin anden hånd. I hendes hånd lå et ur. Ikke sådan et smart armbåndsur, nej. Det her ur var ridset og støvet. Kæden, uret hængte i, var rusten og slidt. Selve uret gik som det skulle. Der var en masse små knapper og på hver af de tolv knapper der var på uret, var der et tegn som Victor ikke kunne læse.
"D... det... dette ur k...kan sty... styre t... tiden" hostede pigen svagt, mens hun holdte fast i Victors håndled. Han kiggede på hende som om hun var blevet skør.
"Du siger at det her ur kan styre tiden?" spurgte Victor undrende og kiggede på uret i pigens hånd. Pigen nikkede svagt, mens hun hostede.
"D... Du er u.. urets n... nye vogter" hostede pigen og Victor kiggede på hende, nu som om at hun var blevet skør i bolden.
"Ahva!?" sagde Victor.
"Be... bevogt u.. uret med d..dit liv og p.. pas på s... skyg... skyggen..." hviskede pigen og hostede. Så lukkede hun sine lilla øjne og de ville aldrig åbne sig igen...