// ALTSÅ ja, jeg begynder at skrive historien i "jeg fortæller" da det er en del nemmere! :)) håber i kan lide den! Skriv gerne i kommentaren om i kan lide den, eller om jeg skal stoppe. :))
Vi gik hjem til Anthon, tog vores sko og jakker af. Og gik ind på hans værelse. Anthon kom bag mig og holdte om min talje. Han kyssede mig blidt på kinden. Jeg vendte mig og kyssede ham. Det udviklede sig meget hurtigt til et snav. Det føltes så rigtigt men også så forkert. Jeg kunne ikke sige hvad der var forkert... Jeg stoppede det hurtigt, og kiggede på ham trist.. "(dit navn) Hvad er der skat?" Spurgte Anthon trist.
- "Ærligt, så ved jeg det ikke.."
- "Er det mig?"
- "Det er jo det jeg ikke ved Anthon.."
- "Årh pus dog, det er ikke det med Rosa vel?"
- "Måske? Jeg ved det ikke..."
- "Eller? Nej vent... Du har ikke fået følelser for Thor vel?"
- "Ærligt så ved jeg det ikke, det tror jeg ikke.."
- "Skat?"
- "Ja?"
- "Du er det mest fantastiske der nogensinde er sket for mig.. Jeg vil ikke miste dig, skal vi gå i seng skat?"
- "Ja, lad os gå i seng skat. Jeg ringer lige til Thor.."
- "Hils ham fra mig skat, skal du låne en trøje?"
- "Årh, ja tak min."
- "Her!"
- "AV FOR SATAN ANTHON." Råbte jeg da han ramte mig i øjet.
- "Ej er du okay skat? Ahah! Undskyld"
- "Fuck dig Anthon! Skal jeg tæve dig?" Siger jeg sarkastisk og smide mig oven på ham.
Han kilder mig, og jeg kan ikke stoppe med at skrige.. "HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT DU STOPPER?!" Skriger jeg op. Han smiler frækt til mig og ligger sig oven på mig, han begynder at snave mig, og det bliver hurtigt meget intimt, og før jeg ved at det. Ligger vi begge nøgne. Hans hænder der rører mig, det er fantastisk. Jeg giver et lille støn engang i mellem. "Shh skat AHHAHAHA ikke så højt" - Siger Anthon og er ved at dø af grin.
Pludselig bliver døren flået op, og ind kommer Asta. "HVAD LAVER I?" - Råber hun forskrækket. Heldigvis ligger Anthon og jeg under dynen, så ikke noget kan ses. "øhm, vi er gået i seng Asta, godnat du." Sagde Anthon og smilede sødt til hans søster som stille gik ud af døren igen.
"Puha, det var tæt på" griner jeg og smiler til Anthon.
"Ja! Det var fantastisk, du er fantastisk!"
