Næste morgen, vågner Anthon først.
ANTHONS SYNSVINKEL;
Årh, hun er så smuk! Den perfekte pige for mig, ligger lige foran mig. Jeg smiler.
Jeg vil gerne have hun vågner... Jeg savner hende lidt på en måde, hun har sovet alt for længe, haha.
Mine tanker bliver afbrudt da Lauge åbner vores telt, men fuck vi har jo intet tøj på.
Jeg gemmer hurtigt "Dit navn" under vores dyne, og tager mine underbukser på.
Lauge stikker hovedet ind
- "Anthon? Kan vi ikke lige snakke?"
Wow, Lauge er den jeg har mindst lyst til at snakke med, af en eller anden grund. Men jeg gør det bare alligevel.
-"Jaja, men Lauge?"
-"Anthon?" Svarer Lauge, og rynker øjenbrynene fortvivlet.
-"Hold dig væk fra min kæreste." Siger jeg hårdt, jeg fortryder det... Hvorfor sagde jeg det?!
-"Hør nu fucking her Anthon, jeg har ikke andet med din kæreste end et sygt godt venskab! Styr dine begreber og principper.. Anthon? Måske er det dig der ikke er den gode for "Dit Navn""
-"Hvad snakker du om? Ikke god for hende? Har du set hvor meget jeg elsker hende? Tydeligvis ikke."
-"Lad nu vær Anthon. Vi to er færdige."
-"Færdige med hvad?"
-"Vores venskab."
Lauge går ud, og jeg synker en klump i min hals. Av, den gjorde ondt i hjertet.
Jeg tænkte over de ord Lauge lige sagde.
-"Skat? Hvad tænker du pååå?" Spørg "Dit Navn" som lige er vågnet.
-"Årh, ikke noget specielt.."
-"Nå, men godmorgen!"
-"Godmorgen skat."
Jeg prøver at smile, men jeg kan virkelig ikke. Jeg føler jeg har behov for at ? Græde?
En tårer triller ned af min kind, jeg tørrer den hurtigt væk, og håber "Dit navn" ikke så det..
-"What skat? Er du helt okay? Hvad sker der?" Siger hun og omfavner mig.
Vi sætter os op.
-"Det er bare Lauge, han ville snakke men jeg afbrud ham først og sagde at han skulle holde sig væk fra dig.. Men... Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det, han sagde så at i kun var bedste venner, og intet andet, han siger så også at jeg slet ikke er god for dig.. Jeg fortæller han hvor højt, og hvor meget jeg elsker dig, han siger at hele mig og Lauges venskab er slut, også går han ud af teltet..."
-"Årh skat dog, du er den bedste for mig! Men hør, Lauge og jeg er virkelig ikke andet end venner."
-"Det ved jeg godt.."
-"Årh ej skat!!! Du må ikke græde"
-"Haha undskyld..." Siger jeg og prøver at smile..
-"Skat, jeg elsker dig. Og aldrig tvivl på om du er dårlig for mig, fordi det er du ikke. Du er det bedste der er sket for mig, min sødeste Anthon."
-"Jeg elsker dig højere end noget andet, du er min, skat."
(DIT NAVN) SYNSVINKEL
-""dit navn"? Kan vi lige snakke?" Spørg Lauge som vidst står ude foran vores telt
-"Nej, Lauge. Det kan vi ikke."
-"Whaat, Why? Er du sur?"
-"Når nej fordi det har jeg jo ingen grund til at være, når min kæreste ligger og græder?"
-"Det er sgu da ikke min skyld? drengen kan da bare tage sig sammen og vise han er 16 og ikke 5."
-"Wow, hvor er du synket lavt Lauge. Jeg håber virkelig meget, at du kan se hvor meget du ødelægger lige nu."
-"Haha som hvad?"
-"Vores venskab? Dig og Anthons venskab?"
-"Hvad mener du med vores venskab? Du har været min bedste veninde i 12 år?"
-"Altså en dag skal vel være den sidste ikke?"
-"Wow.. Okay så" Lauge går væk, og jeg smiler til Anthon
Han smiler igen, men han har tårer i øjnene. Jeg kysser ham forsigtigt midt på munden, og trækker ham ind i et langt og intimt kram.
