Anthon og jeg, tager tøj på, og går ind på mit værelse igen.
Han smider sig i sengen, og det samme gør jeg.
Vi smiler til hinanden, og kysser.
Det er et langt og intimt kys.
Klokken er lige godt 14.
() Klokken er 15
"(Dit navn) og Anthon, der er en der vil snakke!" Råber min mor.
Min første tanke er Thor, men han ville da bare gå herop.
Vi skynder os ned, og kigger begge ind i Lauges blå øjne.
Han ser såret ud.
Han smiler forsigtigt, og min mor går.
Jeg står længe bare og kigger på Lauge uden nogle af os siger noget.
Jeg kan ikke holde det inde mere.
Jeg løber hen i armene på Lauge, og krammer ham så hårdt så han ikke kan trække vejret.
Jeg kysser ham på kinden og slipper.
Han smiler over hele ansigtet, og det samme gør jeg.
"Lauge!! Jeg har savnet dig så meget!" Udbryder jeg.
Han krammer mig bare igen som svar.
Anthon giver ham det sygeste dræberblik.
Jeg går forsigtigt tilbage og giver Anthon et kram,
Han begynder at græde i min skulder.
Øhm hvad, jeg forstår det ikke. Hvorfor græder han?
"Lauge, 2 sek" siger jeg, og trækker Anthon ind på mit værelse som er lige ved siden af. Jeg lukker døren og kigger hen på Anthon som græder i hænderne på sig selv.
"Årh min skat" siger jeg, og krammer ham.
"Hvad sker der søde?" Siger jeg forsigtigt ind i øret på ham.
Pludselig hører jeg døren smække ude i gangen. Det var Lauge der gik.
"Anthon? Hvad er der galt?" Siger jeg og kysser hans kind.
- "Alt" fremstammer han ligeså stille.
-"Årh søde, du må ikke græde, kom"
Jeg ligger ham ned i sengen, og tørrer han tårer væk.
Han smiler og små griner.
Jeg krammer ham.
Slipper og kysser ham. ❤️
GODNAT ALLE LÆSERE!!
