Den Oplagte Mulighed

Gåturen

Træningen går som den skal, drengene øver nogle forskellige formationer og opsætning er deres spil. Træningen er færdig og drengene går ud i omklædningen så vi kan komme tilbage på hotellet og slappe af. Jeg sætter mig ved siden af Emil i bussen "Hva så Jose, klar på at spille bordtennis mod mig når vi kommer hen til hotellet?" siger han glad. "Måske lidt senere" siger jeg. "Hvorfor det er du bange for at tabe eller hvad?" siger han. "Nahhh tror du skal være bange, men jeg har lige noget andet jeg skal først" siger jeg og håber på han ikke beder mig om at uddybe det. "Hvad kan være vigtigere end det?" spøger han nysgerrigt. "Mange ting" siger jeg bare. "Nå så nu går vi og har hemmeligheder for hinanden, det synes jeg da er lidt tarveligt Jos" siger han lidt luskede. "Hey Gidsel" råber Emil. "Ja hvad så?" svare han fra sædet bag os. "Vi tre plejer da ikke at have hemmeligheder for hinanden vel?" siger Emil. "Næææ ik så vidt jeg husker, vi plejer da at fortælle hinanden alt!" siger Gidsel "Det er bare fordi at Jose her ikke lige har lyst til at fortælle hvad det er hun skal når vi kommer tilbage på hotellet, og jeg tænker ikke der er så meget man kan lave som vi ikke kan fortælle hinanden om, så jeg er da bare lidt nysgerrig" siger Emil "Det bliver jeg da også nu" svarer Gidsel "ej hold dog op drenge jeg skal bare lige noget" siger jeg. " Lige noget hvad?" Spøger Gidsel. "Kan det ikke være lige meget?" Spørger "NÆ" råber de i kor. "Okay fint jeg skal altså bare gå en tur med Magnus ikke noget specialt" siger jeg. "Ikke noget specialt hvorfor måtte vi så ikke vide det?" Spørger Emil. "Det må i da også jeg har da lige sagt det" siger jeg og med det slutter det emne af vores samtale. Vi er kommet tilbage på hotellet hvor jeg lige hurtigt går op på mit værelse for lige at skifte tøj.

Magnus: Venter nede i lobbyen:)

Mig: Super er der om 2

Jeg svinger døren op og bliver forskrækket da jeg ser Niklas stå ude foran døren. "Hej Jose må jeg lige snakke med dig?" spørger han. "Jeg har lige lidt travlt kan det ikke vente til senere?" spørger jeg lidt ivrigt, for jeg vil virkelig ikke komme forsent til mig og Magnus' aftale ligesom sidst. "Det tager kun 2 minutter" siger han. "Okay så bare gør det hurtigt, kom ind" siger jeg halv irriterret. "Der er noget jeg er nød til at fortælle om Magnus" siger han. "Okay? Hvordan er det relevant for mig?" spørger jeg forvirret. "Jeg vil helst ikke have noget afvide medmindre det kommer fra ham, magter ikke sådan noget andenhåndsviden det ved du da også godt Niklas" siger jeg "Det er forståeligt, jeg håber også selv han fortæller det, men sig lige hvis du skifter mening okay!" siger han. "Selvfølgelig gamle, men nu har jeg altså lige lidt travlt" siger jeg. "Jamen så er jeg også den der er smuttet ses prinsesse" siger han grinene. Fuck det var nice det der, mig og Niklas er endelig ved det gamle igen. Der har nemlig været den her underlige stemning mellem os under den her slutrundte.

Jeg skynder mig ned af trapperne til lobbyen jeg ser Magnus med det samme. "Undskyl forsinkelsen, men din bror ville absolut lige snakke med mig" siger jeg. "Det helt i orden Jos, hvad ville den gamle?" spørger han imens vi går ud af døren. "Han ville snakke om dig åbenbart" siger jeg "Nå det sker sku ikke så tit" siger han med et glimt i øjet. "Men han nået det ikke jeg stoppede ham, hader sådan noget forhåndsviden jeg kender dig jo ikke ordentligt selv endnu" siger jeg. "Det er forståeligt, men skal jeg være helt ærlig så har jeg fået lidt forhåndsviden af dig fra Mathias og Emil" siger han imens han smiler "Årh nej hvad de to tumper sagt om mig" siger jeg, lidt nervøs for hvad de har sagt. "Nårhhh ikke noget særligt andet end at du har en meget vild side, men jeg føler nu at jeg har oplevet noget af den" siger han. "Ej jeg håber da ikke at jeg var alt for pinlig den gang vi mødtes i byen, for hvis jeg skal være helt ærlig husker jeg det sku ikke så godt" siger jeg mens jeg er en smule pinlig berørt over at han husker det hele, men jeg husker intet. "Altså der var nu nog" det er det eneste han når at sige før han bliver afbrudt af min telefon der ringer. "Ej undskyld Magnus, men jeg bliver nød til at tage den her det er Nikolaj" siger jeg, for jeg ved at det er vigtigt når Nikolaj ringer. "jaja det helt fint" siger han. "Hva så Niko" siger jeg "Øhm Jose jeg tror du er nød til at komme tilbage på hotellet, jeg har noget vigtigt at sige" siger han lidt nervøst. Jeg bliver lidt bange for hvad det er han har at sige. "Selvfølgelig er der sket noget?" spørger jeg "Jeg fortæller det når du kommer tilbage" siger han bare. "Okay kommer tilbage med det samme vi ses" siger jeg og lægger på. "Vi er nød til at gå tilbage til hotellet, tror der er sket noget Nikolaj lød lidt bekymrede" siger jeg til Magnus "Selvfølgelig tror du det er noget slemt?" spørger han, mens vi går lidt hurtigere end før. "Jeg ved det ikke helt, men hvad var det du skulle til at sige?" spørger jeg. "Nårh det er ikke noget vigtigt" siger han. vi skynder os hen ad gaden, og går ind på hotellet igen. Vi skynder os op af trapperne og idet vi går rundt om et hjørne ser jeg Nikolaj.