Which side?

Kapitel 1: Fuldmåne

Jeg kom ind på baren, lugten af alkohol og tobak hang stærkt i luften. Jeg kiggede rundt i lokalet, jeg kunne ikke se ham endnu. Jeg gik hen og satte mig på en af barstolene, så jeg kunne se hele baren , jeg ville opfatte alt, der virkede en smule mistænkeligt. Mange blikke blev vent mod mig, mest mænds. Der var især en bestemt mand som sad i stolen ved siden af mig, hans hånd kom lidt for tæt på min røv. Jeg tog hans hånd, og vred den om, og kiggede ham dybt i øjnene. " jeg kunne brække din hånd med lethed nu, så tag og pas lidt på! " siger jeg til ham. Jeg giver slip på han hånd, han får hurtigt travlt med at komme væk. Men jeg må sige, det virkede heller ikke som en bar for kvinder, og jeg tror ikke mine tætsiddende jeans, millitær støvler eller min korte læder jakke gjorde det bedre.
" til højre manden med arret i ansigtet " jeg kunne høre min bror Jason's stemme i min øresnegl.
Jeg kiggede til højre, og rigtigt der sidder der en mand nok i 40'erne , hans ar var rimelig stort. Det startede ved øjenbrynet og ned til hagen. Så der var ingen tvivl, det var ham
" jeg tager ham. Venter til han går " svarede jeg tilbage. " Pas på skat " kunne jeg høre min Far sige lidt efter.

I undrer jer sikkert over hvad det er jeg snakker om, så her er der lidt Info om mig og mit liv.
Jeg hedder Gabriella Williams, jeg er 17. Jeg bor i en lille by i Californien som hedder San José.
Jeg har brunt hår, karamel farvet øjne og gylden hudfarve. Jeg ligner min mor Kathrine Williams, men hun lever ikke mere . Hun døde da jeg var 10, så jeg bor sammen med min storebror Jason, og min far Thomas. Men vi er ikke en helt almindelig familie. Vi er jægere, vi jager alle nattens overnaturlige væsner væk. Og det er alt fra vampyrer, feer ( ja de er onde! ) vareulve, sorte hekse og spøgelser. Og ja lige nu var vi på jagt efter en kriminel Varulv, der hed Austin Fell.det var sådan jeg tilbragte næsten hver nat.

Pludselig rejser han sig og bevæger sig hen mod udgangen. Jeg rejser mig diskret og følger efter ham. Vi kommer ud på gaden, det er mørkt, det eneste lys kommer fra gadelygterne, og månen. Jeg kigger op mod himlen, månen står på sit højeste og det er Fuldmåne, hvilket betød at han snart ville forvandle sig. Han bevæger sig ind gyde og jeg venter et par sekunder med at gå. Da jeg har talt til 5 går jeg ind, og jeg ser.. Intet!

" troede du virkelig at jeg ikke ville se dig? " lyder en stemme bag mig. Jeg trækker hurtigt min pistol, den er fuldt med varulves svaghed. Sølvkugler, og ja jeg har en pistol, og jeg er fantastisk god til at skyde med den.
Jeg vender mig om og kigger lige ind i hans halvgule øjne. Jeg træder hurtigt nogle meter tilbage, så jeg kan tage sigte, jeg skal lige til at skyde, men han er hurtigere end mig. Han forvandler sig hurtigt. oh shit! Han må være en erfaren varulv, de fleste varulve skal bruger flere minutter, da hver en knogle skal brækkes. Men de mere erfarne kan skifte på få sekunder.
Varulven springer mod mig, og dens gule øjne viser tydeligt at den ikke har i sinde at slikke mig i hovedet.
Jeg laver et rullefald så jeg ruller under den og kommer bag varulven. Den lander, nemt og elegant på benene, den vender sig og kommer med en knurrende lyd. De skarpe hugtænder skinner skarpt i månens skær. Jeg tager sigte, lægger min finger på aftrækkeren. Varulven gør klar til at springe igen, men denne gang er jeg forberedt, den springer, og der lyder et skud. men det er ikke mit. Jeg kigger op, og dér på taget står så min storebror og kigger hånende på mig.
" Jason! Hvad har du gang i?! Jeg havde den! " siger jeg anklagende og fægter med armene.
" Ked af at sige det men du var for langsom Søs! " siger han og han mørke hår falder ned i han øjne da han griner.
" Arghh! Du er bare for meget! " siger jeg og sætter min pistol i bæltet og går med hurtige skridt ud af gyden.
En af fordelene ved varulve er, at du ikke behøves at brænde eller gemme dem, de går i opløsning efter 1 minut eller 2.
Jeg fortsætter længere og længere væk, indtil jeg når til en lille mørk del af byen. Og jeg ved udmærket hvad der lurer i mørket. Men jeg er vokset om sådan, jeg ved hvordan man kan dræbe hvert et ondt overnaturligt væsen.

Det er faktisk ikke alt overnaturligt der er ondt. Feks. hvide hekse er gode, de laver besværgelser ud af naturens elementer, hvorimod sorte hekse, dræber og laver farlige og sorte besværgelser. Nogle hamskiftere er heller ikke onde, men det er kun få. Jeg mødte engang en pige der hed Susie som var hamskifter, hun kunne forvandle sig til en leopard, hun var rigtig sød, men hendes familie flyttede desværre til London for nogle år siden. Hun var ellers den eneste veninde der kendte til den anden verden, som jeg havde haft.
Og før I tænker, ej hvor er hun ond, hun dræber bare alle! Tænk hvis hun har dræbt Damon Salvatore eller Edward Cullen, så tro om igen. For det første så har jeg aldrig dræbt Edward eller Damon. Og for det andet findes der lige så mange overnaturlige i hele verden , som der findes mennesker. Så de kunne nemt overtage verden. Der er jo nogle gode men der så også nogle overnaturlige bare onde. En af dem dræbte... Min mor.
Det skete da jeg var 10, min far havde været ude på jagt efter en magtfuld vampyr. Da forsøget mislykkes var vampyren godt og grundigt sur. Så en dag da min mor var alene hjemme, dræbte han hende som hævn på min far. Da min far, Jason og jeg kom hjem, lå vores mor død på gulvet....

Jeg kommer forbi en gyde hvor der kommer nogle rimelige mærkelige lyde fra. Jeg lægger hånden på min pistol, og går stille ind i gyden, der sidder en dreng, nok på min alder. Han sidder på hug. Der drypper sved ned af ham, og han stønner af smerte, med et brækker hans arm. Han er ved at forvandle sig og pludseligt begynder han at brække blod op, hvilket vil sige at det er hans første gang. Også den mest forfærdelige. Jeg kunne ikke dræbe ham, han var på min alder, og han havde det sikkert hårdt nok i forvejen.
" Gabriella, hvor er du?! " jeg kunne høre min fars stemme i øresneglen.
" jeg er på vej " svarer jeg. Jeg kigger på drengen igen, han har fået øje på mig og hans blå øjne ( der snart vil blive gule) stirrer på mig. Hvis ikke jeg passer på, vil han dræbe mig. En ny varulv er over dobbelt så stærk som en fuldvoksen. Han langer ud efter mig, sikkert ikke ondt ment, men for at få hjælp.Men den ville kunne dræbe mig hurtigere end jeg kunne tælle til 5. Mit hjerte begynder at banke hurtigere, jeg måtte bare tage det helt roligt, ellers ville den kunne mærke min frygt.
Jeg sætter pistolen i bæltet, for at vise at jeg ikke vil gøre noget. Jeg bakker ud af gyden, og vender mig først da jeg er helt ude for enden af gyden. Og først dér vender jeg mig om, jeg løber. Mine støvler hamrer mod asfalten. Jeg når hurtigt baren igen, Jeg standser ude foran indgangen, jeg tager en dyb indånding og får styr på min vejrtækning og spørger så
" Far hvor er i? " der går et par sekunder før han svarer.
" San Carlos st. " siger han hurtigt. " vent der, jeg er der om et minut "siger jeg.
Jeg løber lang San Amanda st. Som går parallelt med San Carlos st. Da der kommer en sidegade drejer jeg skarpt til højre. Jeg når San Carlos st. og kan med det samme se dem, det står henne ved vores sorte varevogn. Jeg kommer løbende mod dem. Vi sætter os ind i varevognen og kører hjemad. " I klarede det flot idag, jeg stolt af jer " siger Far da vi har sat os. " Ja det ville være gået endnu bedre hvis Jason ikke havde blandet sig! " siger jeg og skuler af Jason, som bare ler. Jeg vender mig og kigger ud af vinduet. Mine tanker falder hurtigt på drengen. Skulle jeg ha dræbt ham?
___________________________________________________________Hej dig bag skærmen!
Dette var så første kapitel i min nye bog. Jeg håber I kan li' den og har lyst til at læse videre- og give den en stjerne🌟😊
- Hannah. M .