1) Endelig kom den dag

139 5 2
                                    

30 AUGUST 2024 

。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆

Augustas synsvinkel :

Jeg kiggede Mathias dybt i øjnene, han havde hans hånd på min hofte, og den anden hånd på min nakke. Alt stod stille det var bare os. Mig og Mathias. Han læber nærmede sig langsomt mine. Hans bløde læber blev placeret på mine. De var så bløde at jeg tror en engel har puttet noget på dem. Jeg kunne ikke høre noget. Det var kun mig og Mathias. Min Mathias og kun min Mathias. Hans hånd kørte ned af min ryg. Min Mathias på min mund.


"AUGUSTA, AUGUSTA VI SKAL OP" kan jeg høre nogen råbe. Jeg er henne. Jeg åbner stille mine øjne på klem, og ser min bedste veninde ruske i mig "AGGE AGGE VI SKAL OP". Åh gud det hele var bare en drøm. Jeg ruller halvt øjne og lukker dem halvt i igen. "Hallooo det er i dag vi skal ind og se Füche spille". Jeg åbner øjnene ved ordet "Füche". Jeg skynder mig at sætte mig op i sengen. En god følelse rammer mig ved tanken om at jeg skal se Gidsel for første gang. Mathias fucking Gidsel. Det tror jeg ikke min hjerne helt har forstået endnu. Olivia er også håndbold fan. Især af Simon Pytlick  men hun kan også godt lide Füche Berlin. Hun har allerede mødt Pytlick i virkeligheden. Vi var inde og se Flensborg spille kort inden sommerferien. 

Mig og Olivia har sovet i min lejlighed. Vi sover tit hos hindanen, da vi begge to bor alene. Denne gang var det sjovt nok hos mig, da vi skal se Füche Berlin spille i dag og jeg bor jo i Berlin så det er perfekt. 

Vi har begge kun nattøj på så vi vælger at begynde at stå op. Vi går ud og tager noget morgenmad. 

"Arh det bliver så spændende endelig at se Gidsel i virkeligheden" siger jeg med munden fuld af cornflakes

"Ja glæder mig også virkelig meget til at se dem spille" svare Olivia

"Glæder mig til at vi skal giftes mig og Gidsel" siger jeg for sjov. 

Vi begge griner. 

"Jeg glæder mig også til at blive gift med Pytlick" siger Olivia også for sjov. 

"Augusta Gidsel og Olivia Pytlick" svare hun og vi begge griner. 

。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆

AN: Så er første kapitel færdigt! sorry for at det er kort, men tænker at jeg vil fortrække mange kapitler i stedet for lange kapitler da jeg ellers godt kan gå lidt død. Smid endelig en kommentar eller like hvis jeg skal forsætte

Ikke bare drømme ✶ Mathias GidselWhere stories live. Discover now