2) Ikke bare en fremmed

124 5 1
                                    

30 AUGUST 2024

。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆

Augustas synsvinkel :

15.00

Endelig var det tid til at køre! Mig og Olivia pakkede et net hver og så var vi ellers bare klar til at køre. 

"Oliii kommer du?" råber jeg imens jeg åbner hoveddøren. 

Jeg vender mig om og kan se en Olivia komme småløbende. Jeg har taget min Füche trøje på og det har Olivia også. Der står ikke noget bag Olivias trøje, men på min står der Gidsel 19. Ikke verdens største overraskelse. Vi sætter os ud i bilen, og jeg køre og Olivia sidder ved siden af mig. Turen føles lang men også kort. Vi sætter noget musik på og så køre vi bare der ud af. Inden længe er vi der. Vi går ind i og det første vi ser når vi kommer ind er en helt masse fans og mennesker

"Hold da helt op der er mange fans" siger Olivia til mig.

Der spilles høj musik og der er en god stemning.

 Vi går over til en lille butik og køber en cola til os hver. 

Efterhånden er der kun 10 min til at kampen starter. Vi går ind i hallen for at finde vores sæde. Det finder vi hurtigt. Vi har fået en fantastisk plads. Man kan se hele banen virkelig godt. 

Inden længe kommer spillerende ind på banen. Jeg spotter hurtigt Gidsel. Jeg kigger med store øjne på ham. Han går lidt rundt. Jeg kan slet ikke få øjnene fra ham. Han går lidt og dripler med en bold. Hans hår sidder lidt rodet, men stadigvæk perfekt.

"Shit Oli han er lækre i virkeligheden" siger

Olivia griner af mig. 

Jeg slipper blikket fra Gidsel og giver Olivia et lille dask

"Jeg mener det altså Oli" svare jeg for sjov.

Kampen starter og Füche starter med bolden og score. Füche er foran hele kampen. Efter 10 min score Gidsel ENDELIG. Jeg hepper og klapper så højt jeg kan. Det er virkelig en drøm at se dem i virkeligheden. 

Under hele kampen kigger jeg på Gidsel. Mine øjne er limet fast til ham. 

Kampen ender 29-25 til Füche. Mig og Olivia jubler. Vi går ned på banen for at få autografer. 

"Shit der er allerede mange mennesker ved Gidsel" siger jeg bekymret og ser på den store flok piger der er om ham. Jeg sukker lidt. 

"Det der kommer til at tage lang tid siger" siger Olivia. 

"Jaer men lad os nu bare stå i kø" 

Vi står i kø i 30 minutters tid men ender med at give op. Vi kan ingen gang se Gidsel i menneske flokken mere. 

"Jeg skal lige tisse inden vi går" siger jeg 

"Okay jeg bliver her"

Jeg ved ikke helt hvor man kommer ud. Der er rigtig mange mennesker så jeg har svært ved at få overblikket. Jeg ser en dør og jeg bevæger mig hen mod den. Jeg går ind af døren og kommer ud til en gang. Jeg går hen af gangen og prøver at finde udgangen. I farten støder jeg pludselig ind i noget. Jeg støder ind i en person og personen spiller vand ud over mig. Arh nu er jeg helt plaskvåd. 

"ÅRH" siger jeg surt og kigger op. Men ikke et syn jeg havde forventet møder mig. Jeg står og kigger på Mathias fucking Gidsel. 

Jeg er mundlam men jeg får lige pivet et "undskyld" ud. 

Jeg kigger ind i hans skinnede brune øjne.

"Nej nej det er mig der siger undskyld du er jo helt gennemblødt" siger han. 

Jeg rødmer lidt og kigger lidt på mine sko. 

"Men hvad laver du her ude, der er kun adgang for spillerende" spørg han

Jeg skulle lige til at fortælle ham at jeg faktisk stod i kø til at få et billede, men ender bare med at sige "Jeg er nok gået forkert" siger jeg med et lille grin. 

"Det okay. Jeg har en hoodie du kan låne hvis det er okay?" spørg han mig 

Jeg er seriøst ved at skrige spørg han om jeg vil låne hans hoodie???? 

"Nej det er okay aha" siger jeg stille

"Nej du er jo helt våd, og det var mig der spilte vand, så er det mig der skal gøre det godt igen" siger han med et lille smil.

Jeg giver ham et lille forsigtigt smil og følger efter ham.

Vi kommer ind i et omklædningsrum. Han roder lidt i sin taske og finder en fin, sort, basic hoodie  frem. Han rækker den frem til mig. 

Jeg kigger på ham og svare "Tusind tak". 

Han smiler bare til mig. 

"Er der et sted jeg lige kan klæde om?" spørg jeg

"Altså du står vel i et omklædningsrum" siger han og griner

"Når ja det er også rigtig" siger jeg grinene

"Jeg skal nok lade hver med at kigge" siger han og smågriner

Først troede jeg han mente det for sjov, men han mente det faktisk. På en måde så håber jeg kan kigger, men må en måde ikke. Hvis han ser min ikke flade mave, og min strækmærker vil han jo aldrig nærme sig mig igen. Han går over og roder lidt i sin taske jeg tager min våde t-shirt af så jeg kun står i BH og tager hans store, d. Han vender sig om igen, og jeg nåede lige at trække hans t-shirt ned. Den var blød og duftede godt.

"Den klær dig" siger Gidsel smilende. 

Jeg rødmer lidt. 

"Skal jeg lige vise dig hvor du kommer ud?" spørg han

"Ja det ville nok være bedst" svare jeg grinende. 

Han viser mig hen til døren så jeg kan komme ud. 

"Tak for lån Gidsel" siger jeg

"Selvtak ..? hvad er dit navn enlig? spørg han

"Augusta" svare jeg med et lille smil.

"August, kald mig Mathias" svare han

"Okay Mathias" svare jeg

"Du får lige denne her med" siger han med et lille smil og rækker mig en sedl men hans snap.

Jeg kigger på den og smiler

"Altså så jeg kan få hoodien tilbage" siger han

på en måde skuffer det mig lidt at det nok kun er der for men altså hvad kan jeg forvente. 

"Hej Hej Mathias" siger jeg

"Hej hej" svare han med et smil

。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆。・:*:・゚★,。・:*:・゚☆

AN: Smid endelig en kommentar hvis du har ideer til historien eller hvis du kunne lide den <3

Ikke bare drømme ✶ Mathias GidselWhere stories live. Discover now