Ikke bare drømme ✶ Mathias Gidsel

3) Mødes igen?

31 AUGUST 2024

｡･:*:･ﾟ★,｡･:*:･ﾟ☆｡･:*:･ﾟ★,｡･:*:･ﾟ☆｡･:*:･ﾟ★,｡･:*:･ﾟ☆

Augustas synsvinkel :

Jeg vågner af mit vækkeur. kl er 08 og solen skinner. Jeg kan stadigvæk ikke fatte alt det der skete i går. Jeg lever jo i en drøm? Jeg kigger ned på hoodien jeg har sovet i. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse at det selvfølgelig er Mathias. Læg mærke til jeg kalder ham Mathias IKKE Gidsel. Olivia tog hjem i går efter kampen så det er bare mig. Jeg skal på arbejde idag, ellers havde Olivia sovet her. Jeg fortalte Olivia om det hele i går og hun var virkelig i chok. Jeg tror efterhånden hun har fattet hvad der skete, men i starten var hun helt væk. Nogen gange tvivler jeg på om det var en drøm?

Jeg tjekker min sociale medier, og hvad der er sket i løbet af natten. Man har jo altid nogen crazy venner, som er vågen om natten. Jeg roder lidt i hoodies lomme og mærker sedlen han gav mig med hans snap. Jeg trækker den frem og tænker lidt over om jeg skal adde ham. Jeg går ind på snapchat, op i søge feltet og skriver hans navn. Han hedder et meget langt og forvirrende navn. Men det er nok bare så alle hans fan ikke adder ham. Jeg har besluttet at uanset hvem der spørg om hans snap kommer jeg ikke til at give den ud. Jeg synes det er synd for ham hvis alle lige pludselig har den, og det var jo mig han gav en tjeneste at låne sin hoodie så det er vel fair han vil have den tilbage igen. Jeg adder hans snap, og mit hjerte banker hurtigt. Jeg vælger at begynde at stå op og gøre mig klar til arbejde. Jeg spiser noget hurtigt morgenmad. Yougurt med müsli altid et go. Jeg går ud og børster tænder. Jeg står foran spejlet, og lige pludselig kommer der en notifikation på min telefon. 

SNAP: Mathias Gidsel er nu din ven

Et smil breder sig over mine læber. Jeg har tandpasta i hele fjæset nu, men kan ikke lade hver med at smile. Jeg skynder mig at tage min telefon og åbne den. Han har skrevet en besked. 

M: Hej er det Augusta? 

A: Ja det er mig. Tak for lån igår!

M: intet problem overhoved :)

A: Det var godt! :)

Jeg har stadigvæk min tandbørste i munden. Jeg skylder min tandbørste og skylder min mund. 

M: Hvis du stadigvæk er i Berlin kan vi så mødes i dag, så jeg kan få min hoodie tilbage? :)

A: Jeg skal arbejde i dag men måske i aften? 

M: Det lyder godt. Hvad arbejder du som?

A: Jeg studere til læge i udkanten af berlin :)

M: Okay så du bor her i Berlin. 

A: Yep det gør jeg. 

M: Nice!

A: Kan vi aftale kl 19?

M: Ja det passer fint. Vi kan bare mødes ved mig hvis det er fint? 

A: Det passer fint. 

18.00

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Jeg sætter noget pasta over. Jeg tager den lette løsning og bare spiser noget pasta med pesto. Jeg har været spændt hele dagen på at møde Gidsel igen. Jeg ved godt at det nok betyder meget mere for mig en for Gidsel. Imens pastaen kogte gik jeg ud på toilettet for at gøre mig klar. Jeg skifter fra mit arbejdtstøj til et basic outfit. Hvid langærmet og et par lysegrå joggin bukser. Jeg har taget en lille push up på. Bare lige så de sidder ordenligt. Jeg griner for det plejer Olivia altid at sige. Jeg sætter mit hår op i en messybun og opfrisker mit makeup. 

Jeg går ud og spiser aftensmad, og fodre min hund Buster. 

Jeg tager Mathias hoodie og dufter til den. Jeg ville ønske jeg kunne beholde den. Jeg går ud og kigger mig en sidste gang i spejlet inden jeg går ud for at tage sko på. Jeg binder mine snørrebånd og tager afsted. Jeg går op til stationen, med Mathias hoodie på. Det er en smule køligt, men det er jo stadigvæk sommer. Jeg har fået hans adresse og han bor kun 20 min i offenligt transport væk. Jeg tjekker min telefon hvornår toget går. Jeg går op til toget, og jeg skal kun vente i 2 min. Jeg stiger på toget og jeg lytter til Lana Del Rey hele turen. Efter 10 minutters tid er jeg ved den station jeg skal af ved. Jeg skal gå 10 min og så er jeg ved ham. Det er lidt køligt men jeg har hans hoodie på. Jeg kigger ned på mit bryst og der står "Mathias Gidsel" på. Jeg smiler lidt. 

Endelig er jeg ved hans lejlighed. Jeg leder efter hans navn ved ringeklokken. Jeg fandt hurtigt hans navn. Jeg finder hans navn og ringer på. Han åbner døren og jeg går ind i opgangen. Der dufter ny vasket. Jeg går et par etager op og Mathias står i døren. Jeg får øjenkontakt med ham, og hele min krop er ved at eksplodere. Jeg kigger ind i hans søde, smukke, store, flotte, brune øjne. Han smiler til mig. 

"Hej Augusta" siger han smilende 

"Hej igen" siger jeg og kigger lidt ned på mine fødder.

Jeg kan slet ikke kigge ham i øjnene uden hele min krop er ved at boble over. 

Jeg rækker ham hoodien "Tusind tak for lån det var virkelig pænt af dig"

Han smiler bare og siger "Næste gang må jeg lade hver med at være med at være så klodset"

Vi griner begge

"Bor du så her alene?" spørg jeg

"Yep det gør jeg, men min hold kammerat Lasse bor lige under mig" svare han

"Når okay nice!" 

Vi smiler til hindanen. 

"Nå jeg må hellere også til at komme hjem ad" siger jeg og kigger ud af et lille vindue i opgangen. Det er næsten mørkt udenfor. 

"Skal jeg ikke følge dig til stationen? Der kan godt være nogen lidt ubehagelige typer her om aftenen" spørger han. 

"Jov det ville faktisk være meget rart" siger jeg og kigger lidt ned på mine sko. 

Vi går ned mod stationen, og vi snakker om alt muligt. 

"Bor du alene enlig?" spørg han

"Ja det gør jeg ja. Men mine forældre bor ikke langt fra mig" svare jeg

"Når okay" siger han grinene

"Jeg bor faktisk med min hund Buster" siger jeg

"Nurghh ej jeg elsker hunde" svare han

"Hunde er virkelig også søde" svare jeg. 

Tiden flyver afsted og går alt for hurtigt. Vi er ankommet ved stationen og mit tog kommer om 5 min. Han venter med mig og når toget kom trak han mig ind i et kram. Krammet var varmt og trykt. Jeg kunne dufte hans perfume. Den var kraftig, men ikke for kraftig. Helt perfekt. 

Jeg stiger på toget og vinker farvel. 

I toget køre jeg og tænker over det nok var sidste gang jeg nogen sinde oplevede det. 

｡･:*:･ﾟ★,｡･:*:･ﾟ☆｡･:*:･ﾟ★,｡･:*:･ﾟ☆｡･:*:･ﾟ★,｡･:*:･ﾟ☆

Håber i kunne lide dette afsnit. Skriv endelig en kommentar og husk at like historien! Møs