Varulven.

1

Jeg vågnede og gjorde mig klar til skole. Min mor er ligeglad med mig og min far forsvandt lige pludselig da jeg var lille, så jeg tog bare afsted. Jeg tog min taske og gik ud til min cykel og cyklede så afsted.

Emily min veninde, sad inde i lokalet, så jeg satte mig ved siden af hende. Dansk timen var virkelig kedelig.

Da dagen var ovre tog mig og Emily hjem til Emily. Vi gik ud og tog vores cykler også cyklede vi afsted. Vi kogte noget pasta og gik så ind på hendes værelse og så Netflix. Klokken var pludselig 18:00 og jeg kørte hjem.

Jeg smed min taske op på mit værelse og gik så ned i stuen efter min mor, hun var ikke hjemme. Så gik jeg ud i køkkenet og tog en pizza op ad fryseren og kom den i ovnen. Jeg kaldte på min hund Molle. Og gav den noget mad. Også var pizzaen færdig. Jeg spiste også lavede jeg lektier og pludselig var klokken 21:00, og min mor var stadig ikke hjemme.

Jeg gik ud i entreen og tog sko og jakke på og kaldte så på Molle og gav hende en snor på og gik så ud. Vi gik ned mod skoven som altid. Da vi kom ind i skoven følte jeg ligesom at der var nogle der holdte øje med mig, men jeg kunne ikke se noget eller nogen. Molle begyndte at gø og jeg gik bare hurtigere gennem skoven jeg følte virkelig at der var nogle der holdte øje med mig.

Da vi kom hjem, kunne jeg høre fjernsynet var tændt. Jeg gik ind i stuen også min mor sidde derinde.

Amy: "hej mor"
Amy's mor: "nå hej Amy"
Amy: "hvorfor er du først hjemme nu?"
Amy's mor: "jeg har faktisk et liv med venner jeg besøger Amy"
Amy: "ja men vil du ikke lige sige det næste gang?"
Amy's mor: "hvorfor skulle jeg det"
Amy: "bare lige så jeg ved det"
Amy's mor: "Amy er det ikke snart på tide at du flytter hjemmefra"
Amy: "MOR JEG ER KUN 15 SNART 16 ÅR"
Amy's mor: "ja ja Amy men alligevel"
Amy: "DU HAR VÆRET LIGEGLAD MED MIG SIDEN FAR SKRED, JEG HAR KLARET ALT UDEN DIN HJÆLP"
Amy's mor: "ja så er det vel ikke et problem at flytte hjemmefra"
Amy: "JEG HADER DIG"

Jeg løb op på mit værelse, smækkede døren og lagde mig i min seng og græd. Hvorfor var hun så ligeglad med mig, hvorfor er alle det. Min far skred jo bare da jeg var 7 år og siden det har jeg klaret næsten alt uden min mors hjælp. Lige pludselig faldt jeg i søvn.