Varulven.

8

Jeg vågnede fordi at Emily stod og ruskede i mig. Hun sagde "følg med mig", jeg gjorde bare hvad hun sagde, hvad skulle jeg ellers gøre. Det var et rimelig stort hus, med mange værelser. Emily førte mig hen i køkkenet og gav mig et stykke brød, hun stod bare og stirrede på mig mens jeg spiste det. Jeg spurgte hende "hvorfor gør du det her". "Fordi at jeg har brug for dig" svarede hun. "Til hvad?" "Ja det vil du gerne vide var" sagde hun. Også var der bare tavshed. Indtil hun bad mig rejse mig op og følge med hende igen. Vi gik nu ned i en kælder. Der stod en stol som hun bad mig sætte mig i. Emily satte nogle snore fast på mig.

Ethan's P.O.V

Jeg mødtes med Stiles i kantinen så vi kunne følges ud til huset. Han sagde at Amy ikke var der til dansk timen. Jeg tog min mobil frem og skrev til hende "er du syg?". Det blev jo lidt akavet i går aftes, men jeg skrev også til hende i går aftes men hun har ikke svaret. Vi blev enige om at vi lige ville gå forbi hendes hus og se om hun er ok. Vi bankede på og hendes mor åbnede døren. "Hej er Amy hjemme" spurgte Stiles. Hun svarede "nej så vidt jeg ved kom hun ikke hjem i går aftes". Vi gik mod skoven. Stiles sagde "der var ingen der fulgte hende hjem i går". Hun kom ikke hjem i går og der var ingen der havde fulgt hende hjem, hun er blevet kidnappet... eller det der er værre.

Ethan: "hu...hun er nok blevet kidnappet og det er min skyld"

Stiles: "det er da ikke kun din skyld"

Ethan: "hvad skal vi gøre"

Stiles: "jeg ved det ikke"

Ethan: "vi er jo varulve så måske kan vi lugte os frem til hende"

Vi gik ind i huset, og smed vores tasker. Jeg tog det tæppe frem hun havde lånt da hun sov her, også gik vi i gang med at lugte. Vi kunne lugte hende et godt stykke væk fra huset, det var nok hendes fodspor. Men lige pludselig stoppede lugten. Stiles havde fundet hendes mobil ligge på jorden. Hun var blevet kidnappet. Måske var hun allerede død...

Amy's P.O.V

Emily stod ved en computer, så jeg tænkte at snorene nok sendte et eller andet til computeren for ellers vidste jeg ikke hvad de skulle bruges til. Hvorfor gjorde jeg egentlig ikke modstand, måske fordi at jeg vidste at der var nogle der var meget stærkere end mig. Jeg sad i den stol i noget der føltes som timer . Jeg spurgte Emily "hvad er klokken" "den er 12:00" svarede hun koldt, og fjernede ikke øjnene fra computeren. Kun 12:00 nå men så spurgte jeg "hvad er det du laver" "det vil jeg da ikke fortælle dig" sagde hun og kiggede på mig som om jeg var dum.

Da vi endelige var færdige fulgte hun mig hen til et andet værelse end jeg havde været i før. I det her værelse var der en seng, et skab, et vindue også var der en dør som førte ud til et badeværelset. Emily sagde "vi ses" også lukkede og låste hun døren. Jeg gik hen og åbnede skabet og der var tøj og håndklæder. Jeg havde jo ikke noget at lave så jeg tog et par jeans, en hvid T-shirt og et håndklæde og så gik jeg i bad. Da jeg var færdig gik jeg bare hen og kiggede ud af vinduet, som man ikke kunne åbne, jeg var nede i normal højde, (altså jeg var ikke oppe i en højere etage). Men efter ca. 15 minutter, tror jeg. Kom Emily ind og hub sagde "følg med mig". Jeg gjorde som hun sagde for jeg havde ligesom ikke ikke lige brug for at blive fanget af de varulve der gik rundt her inde. Men vi gik ned i køkkenet hvor der stod en skål med tomatsuppe. Jeg begyndte at spise, da jeg var færdig spurgte jeg Emily "hvorfor mig?" "Fordi at du har noget som jeg ikke har set hos nogen andre før". Også var der bare stilhed. Hun sendte mig op på værelset og sagde at nu var det nok en god ude at jeg lagde mig til at sove, ligesom en mor ville sige. (Selvom min mor aldrig har gjort det) også låste hun døren. Men jeg gad ikke sove jeg stod bare og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne høre at døren blev låst langsomt op og Zach kom ind. Jeg blev glad for at se en der ville mig det godt. Han satte sig ned for enden af sengen, og jeg satte mig hen ved siden af ham. "Jeg ville bare lige hører hvordan du har det" sagde han. "Altså jeg har det da meget godt, hvis man ser bortfra at jeg er her fordi at jeg blev kidnappet og at jeg har fundet ud af at min veninde aldrig har været min veninde" svarede jeg trist. Jeg tror jeg fik det til at lyde som om at det var hans skyld så jeg sagde hurtigt. "Undskyld det skal jo ikke gå ud over dig". "Det er fint" sagde han bare også var der akavet stilhed. Indtil jeg spurgte ham

Amy: "hvordan har du det"

Zach: "jeg har det dårligt jeg hader at være varulv"

Amy: "hvordan blev du viklet ind i den her ulve kamp ting"

Zach: "tjoo min bror ville gerne med i det her halløj og trak så mig med"

Amy: "okay vidste din bror godt at du ikke ville være med til det her"

Zach: "nej han trak mig bare med som en selvfølge"

Amy: "okay sikke en dårlig bror"

Zach: "jaaah, hvad med dig har du søskende"

Amy: "nej, jeg er enebarn"

Zach: "hvad med dine forældre"

Amy: "min far forsvandt da jeg var lille og min mor er ligeglad med mig"

Zach: "okay det lyder da heller ikke for godt"

Amy: "nej"

Zach: "nu må vi altså få humøret op i stedet for at sidde her og ha ondt af os selv"

Han fortalte en mega plat joke, men jeg grinede alligevel fordi at den var så plat så sad vi der hele aftenen og fortalte platte jokes til hinanden. Ved godt at det lyder kedeligt men det var faltisk sjovt.

Hej mange tak for de 42 læsere det betyder meget og også mange tak til jer der stemmer. Hvad synes i om at Ethans P.O.V kom med. I må meget gerne kommentere hvad i synes og stemme. ♥