Varulven.

3

Jeg vågnede og kunne dufte... kage... jeg rejste mig op, tog tøj på og gik ud i køkkenet og så Stiles tage en brændt kage ud af ovnen. "Godmorgen" sagde jeg. Han spættede også så han mig og sagde "hold da op du gav mig et chok Amy, tillykke med fødselsdagen, jeg prøvede at bage en kage men som du kan se gik det ikke så godt". Jeg grinede lidt ad ham og sagde "vi kender jo næsten ikke hinanden og du har allerede reddet mig fra nogle varulve, ladet mig sove i din lejlighed og bagt mig en kage" "jamen... jamen du har jo fødselsdag" sagde han "ja det har jeg men alligevel det er da alt for meget... selvom den er brændt" grinede jeg han grinede med og så sagde han "jeg har noget toast vi kan spise til morgenmad" "det lyder godt" sagde jeg "skal jeg hjælpe" "øhm... ja du kan tage tallerkener frem de står i det skab der" sagde han og pejede.

Da vi var færdige med at spise sagde han "vi kan tage ned til min gruppe nu når vi lige har gjort os klar" "det lyder fint" sagde jeg. Jeg gik ud på badeværelset og jeg havde jo ingen tandbørste eller hårdbørste så jeg brugte bare fingerene.

Da vi begge var klar gik vi. Jeg vidste jo ikke hvor det var henne hans gruppe holdte til men det var jo nok i skoven. Vi gik ind i skoven og jeg følte et eller andet det var som et stød gennem hele min krop. Han viste vej til det her hus, det var meget gammelt. Hvordan vidste jeg ikke at der lå et hus i den skov jeg har gået tur i, i ca. 2 år, men jeg vidste jo heller ikke at der var varulve her. Han gik bare ind og jeg fuldte ligeså stille med bagved, huset var rimelig stort med 2 etager. Stiles bad mig om at vente her.

Jeg kunne høre han hentede de andre ned. Jeg var egentlig rimelig nervøs, men vidste ikke hvorfor, måske havde det noget at gøre med at en masse okay 5 ulve skulle stå og studere mig for at finde ud af hvad jeg er.

De kom ned af trappen og kiggede på mig, jeg rødmede, hvor pinligt. Stiles sagde "bare følg med" til mig og vi gik alle sammen ind i en stue.

Stiles fortalte dem historien om de der ulve der havde holdt øje med mig et par dage, og om angrebet. Alle de 5 varulve (de var alle i menneskeform) sad bare og kiggede på mig, hvad skulle jeg gøre. Lige pludselig fik jeg det der stød igen så jeg spjættede. "Lad os da lige introducerer os" sagde en af drengene. Den samme dreng sagde "jeg hedder Ethan" også var der en anden der sagde "jeg hedder Tobias" og en tredje "jeg er Adrian" og den fjerde "jeg hedder Joe" og Stiles sagde "du ved jo hvad jeg hedder" "ja og jeg hedder Amy" sagde jeg. Så begyndte vi at snakke.

Stiles: "ved i hvorfor det kan være at de andre ulve holdte øje med hende og prøvede at overfalde hende"

Ethan: "hvor gammel er du Amy?"

Amy: "jeg fylder 16 år i dag"

Så sagde de alle sammen tillykke.

Ethan: "nogle gange har alderen jo noget med det her at gøre"

Tobias: "du har ikke oplevet noget anderledes ved dig selv i dag vel"

Amy: "nej... eller jo det er som om da jeg kom ind i skoven fik jeg et stød gennem kroppen også fik jeg et lige før"

Stiles: "er der nogle der ved noget om det"

Der var ingen der svarede.

Amy: "hvordan blev i egentlig varulve?"

Joe: "min far var varulv"

Tobias: "det var min far også"

Adrian: "og vi andre blev bidt"

Amy: "okay er der nogle af jer der bor her "

Ethan: "ja mig og min bror Adrian"

Amy: "okay"

Lige pludselig var klokken 19:00, og jeg var sulten. De andre drenge undtagen Ethan og Adrian, gik nu jeg fuldte bare med Stiles. Han sagde farvel til de andre drenge og spurte "skal jeg følge dig hjem" eftersom jeg ikke var så glad for at gå alene i skoven efter i går og fordi at Stiles måske... er lidt sød sagde jeg "ja hvis du har lyst" han svarede "ja selvfølgelig" også gik vi bagved os fløjtede Ethan af os vi grinede bare.

Da jeg stod foran mit hus sagde Stiles "lov mig at du ikke går ud i skoven uden mig" "det lover jeg" sagde jeg så "men øhh hvad nu" spurgte jeg "jeg kan komme igen i morgen ved 12:00 tiden også kan du komme med ud til huset igen" sagde han "jep det er en aftale" sagde jeg så sagde vi farvel også gik han. Jeg gik ind og min mor sad ved fjernsynet og sagde ikke noget til at jeg havde været væk. Jeg gik ind til hende og sagde "hej mor i går blev jeg næsten dræbt af en masse varulve og i dag fandt jeg ud af at jeg åbenbart ikke er helt normal" hun havde ikke taget øjnene fra fjermsynet en eneste gang og hun svarede bare "det var da godt". Jeg gik ud i køkkenet og kogte noget pasta. Og efter jeg havde spist gik jeg op på mit værelse og lige pludselig sov jeg.