Lad Eventyret Begynde

>Hvem er du?<

Fredag den 4 september, var ENDELIG kommet. Nu havde jeg altså også ventet på den i 100 år. Ej, måske kun i to uger, men er det ikke ligemeget? Jeg var i gang med at hænge den sidste indrammede tegning op, inde på mit nye værelse. Jeg gik par skridt tilbage, for derefter at gå hen og rette billedet lidt til højre.

Det tog mig en evighed at få hængt billedet lige, men jeg blev endelig tilfreds til sidst. Det bankede på.
Clair!
Jeg løb ud for at åbne for hende, og hun omfavnede mig straks; ,,AB!" udbrød hun og trak sig fra krammet. AB, var en forkortelse for mit rigtige navn, AnnaBell, som jeg syntes lød alt for piget. AB udtales som først bogstavet A og så bogstavet B. Så man altså siger de to bogstaver fra hinanden. ,,Clair!" hvinede jeg tilbage. Clair, hed ikke rigtig Clair, men Clarissa. Hun kunne til gengæld godt lide navnet Clair, fordi at det lød mere piget.
,,Vil du ind? Jeg er lige blevet færdig.." smilte jeg, hvorefter jeg trådte til side så hun kunne komme ind. Hun tog et par skridt og kiggede så rundt. ,,Gud!" udbrød hun pludseligt; ,, Hvorfor, fuck, har du taget Albert med?" hun pegede på en gummimand, som stod henne i hjørnet af min stue. Eller, det var kun hans overkrop og hoved. Det var en karate/bokse dukke som mig og Clairs underlige hovedet havde kaldt Albert, siden vi var 15. ,,Fordi, Clair, jeg har gået til karate og boksning i 10 år. Og jeg vil ikke stoppe med det." svarede jeg, med en 'daarh' stemme. Hun grinte, kort, af mig. ,,For helvede, AB.." grinte hun, men tilføjede pludseligt: ,,Nå, klar til nyhederne?" lige siden jeg havde fortalt hvilken lejlighed jeg skulle bo i, havde Clair sagt at hun havde en stor nyhed til mig.
Jeg nikkede voldsomt.
,,Du bor ved siden af skolens hottie!" hvinede hun, højt. Jeg sukkede, ret skuffet. Clair havde altid gået op i drenge, hvor jeg derimod, ikke gik så meget op i det.
,,OG," tilføjede Clair; ,,han læser op til det samme som dig." Jeg levede pludseligt lidt op.
,,Skal han være dyrelæge?" spurgte jeg. Lige siden jeg var 10 havde jeg vidst at jeg skulle være dyrelæge, så jeg en dag kunne redde nogle dyr.
Clair rystede på hovedet.
,,Minus dyre.." sagde hun.
,,Nå, bare almindelig læge.." det lød mere som et spørgsmål, end en konklusion.
,,Nå, AB. Jeg skal til time nu." sukkede Clair, efter hun havde kastet et blik på sit ur.
,,Ses, babe." sagde jeg og krammede hende.
,,Ha. Ha." svarede hun ironisk, og gik ud af døren. Hun lukkede den ikke.
Skulle jeg virkelig gå 5 meter for at lukke en dør?
For helvede Clair.
Jeg smuttede dog hurtigt hen til døren og råbte ud af den: ,,Luk døren næste gang, Clair!" hvorefter jeg kunne høre et svagt 'NEJ!'.
------------------
Gud.
Hvor.
Kedeligt.
Udbrød jeg inde i mig selv, efter at jeg havde zappet rundt i mindst 10 minutter. Jeg skulle først starte i klassen på mandag. Jeg kiggede hen på terrassedøren.
,,Jeg skal have købt nogle gardiner til dig, fister." sagde jeg til den, og pegede på døren.
,,Men nu, henter jeg nogle popcorn." tilføjede jeg bagefter, og gik ud i køkkenet. Jeg tog en pakke popcornkerner op, og puttede dem i microovnen.
Der var gået et minut.
,,BLIV NU FÆRDIG!" råbte jeg til den konstant poppende popcornpose, inde i microovnen. Jeg skulede til microovnen.
Okay, jeg er ikke et tålmodigt menneske..
Der var, fucking, 4 minutter til at popcornene var færdige. Jeg besluttede mig for at gå ind i stuen igen, og gik langsomt hen mod døren. Moonwalk, var et af mine store talenter, og jeg var sygt god til det. (Mærk ironien.) Derfor, valgte jeg ar moonwalke ind i stuen.
,,Hey." kunne jeg pludselig høre en hæs stemme bag mig sige. Stemmen kom tydeligvis fra en dreng, for den lød ret charmerende.
Uden at tænke over det, satte mit første instinkt automatisk til, og jeg vendte mig om, og sparkede drengen i siden. Han krympede sig sammen.
,,Åh, Gud. Undskyld!" udbrød jeg da jeg kiggede på den nittenårige dreng, der stod foran mig, og tog sig til siden. Han sundede sig kort, men kiggede så op på mig.
Åh.
Min.
Gud.
Han var pæn.
Brunt hår, som var sat naturlig perfekt.
Chokolade brune øjne, som skindede.
En flot muskuløs krop, som havde denne gyldne farve.
Han havde en mørkerød T-shirt, med teksten: >Call Me< på, og et par mørkeblå jeans. Han sko var et par sorte lave converse.
,,Av!" udbrød han, et minut efter jeg havde sparket ham. Hvem fanden var han? Jeg kiggede hen mod terrassedøren som stod åben. Drengen kiggede stadig på mig, da jeg pludselig hørte nogen grine. Jeg kiggede hen mod terrassedøren, hvorefter jeg vendte mig om mod drengen, og satte en finger til læben, for at fortælle ham, at han skulle tie stille. Jeg listede hen til døren og hoppede ud, hvorefter jeg så 3 drenge stå og var ved at dø af grin derude. De havde tydeligvis ikke set mig før jeg udbrød: ,,Så stop dog det der, shit." og de farede sammen. Drengen jeg havde sparket kom ud til os, på terrassen.
Han kiggede kort, tydeligvis chokeret, på drengene og så på mig. Så kiggede de bare allesammen på mig.
Jeg havde lyst til at tage et billede af det. 4 pæne drenge, stod og stirrede på mig.
,,Altså, har i tænkt mig at fortælle jer hvem i er, og hvad fanden i laver her, eller vil i bare stå og stirre på mig?" spurgte jeg lidt flabet, men stadig en smule grinende.