Lad Eventyret Begynde

>Et billede siger mere end 1000 ord.<

Jeg drejede nøglen, og hoppede ind i lejligheden. Jeg nynnede, og gik mod badeværelset med min ABC pose.
Smed et hurtigt blik på den tomme kasse, og...
Vent.
Tomme kasse?
Jeg løb febrielsk hen til kassen.
Tom.
Helt Tom.
Ingen billeder, overhovedet.
Jeg sank sammen. Det var det ENESTE jeg havde, fra min mor og min bror. Uden at lægge mærke til det, sad jeg på knæ. Tårerne pressede sig sammen, inden de lavede et kapløb ned af mine kinder. Hvor var billederne?
------------
Jeg havde ledt hele lejligheden igennem, men der var ingen billeder. Jeg havde efterhånden ikke flere hulk eller tårer tilbage, så der kom bare et par lydløse tårer.
Jeg kiggede på mit håndled, som var fuld af ar. Jeg havde cuttet mig selv, meget, og gik for det meste i langærmede bluser.
Selv om sommeren.
Ingen skulle se mine lidelser, ingen skulle få ondt af mig.. Jeg hadede medlidenhed.. Når jeg selv fik det, og når andre fik det.
Uden at kunne styre dem, rejste mine ben sig op, og gik ud på badeværelset. Guud, jeg lignede en dæmon.. Jeg startede med at tørre alt min makeup af.
..
..
..
Hvad havde jeg egentlig tænkt mig?
Jeg kiggede på barberbladet, der lå så fint på vasken.
Jeg rakte ud mod den.
Nej, AB, stop.
Jeg tog den med rystende fingre.
STOP, AB!
Satte den mod håndleddet.
Det er ikke godt for dig, AB!
Men e gjorde det, og det begyndte straks at bløde.
Jeg skreg.
Og alt blev sort.
~~~~~~~~~~~~
Sorry, for virkelig korte kapitel.
Syntes bare lige at det her var det perfekte tidspunkt at stoppe et kapitel på.💗
~~~~~~~~~~~~