Rebet.

Troen.

Det der med at tro på noget kan være svært, især hvis man af sine forældre har fået at vide, at man skal tro på gud fordi at man er døbt i guds navn, jaja. Tænker jeg bare.. Jeg tror ikke på gud. Jeg tror på liv efter døden og ikke gud og jesus. Det kan godt være at jeg er døbt, men det betyder ikke at mine forældre skal tvinge mig til at tro på dem, for det kan de ikke..

En dag efter skole, kom jeg hjem til mit hus og så at min mor havde gjort rent i køkkenet, der var ikke længere klamt der hvor den mad jeg spiser kommer fra.. Dejligt. Jeg roste min mor og gik op på mit klamme værelse, der havde hun ikke gjort rent.. Hun sagde at hun ikke turde gå op på mit værelse, på grund af hun havde hørt sært hvisken heroppe fra. Det forstod jeg ikke, der er jo ingen heroppe. Så jeg troede ikke på hende. Jeg satte mig bare igang til at lave mine lektier. 

Med et brag, smækkede min dør i, "Søde hvad sker der?" Råbte min mor bekymret. Ikke noget mor, det var bare vinden, svarede jeg og skrev videre i mit hæfte. Jeg nåede aldrig at blive færdig med mine lektier, da mit hæfte blev smidt med et lyn ned på gulvet, hvor fik jeg dog et chok. Jeg sad helt alene på mit værelse. Da jeg kom til at kigge hen på rebet der svingede frem og tilbage. Mine vinduer var ikke åbent da de ikke kunne åbnes. Jeg tænkte, det var da mærkeligt, det var sikkert nok bare ved et tilfælde at det røg ned. Så jeg gik i seng og sov trygt.

Næste dag... "Fortsættelse følger"