Kapitel 1

136 0 0
                                    

Han fejede mig op fra gulvet og trak mig ind til sig, inden vores læber mødtes som om, at det var en refleks.
Den kærlighed, som jeg havde skubbet fra mig, blev straks sat ind i kroppen på mig igen, hvor den blev buret inde.
Jeg klynkede mod hans læber og borede neglene ind i hans kinder, imens kysset tog til i styrke. Hans læber bevægede sig ivrigt imod mine, inden han forsigtigt satte mig ned på gulvet og bøjede sig i ryggen.
Han slap mine læber og så på mig med det smagradfarvede blik, som jeg havde prøvet at glemme og fluks havde erstattet med et blåt, der langsomt forsvandt, men stadig lå og ulmede i hovedet på mig.
Hans læber formede de tre ord, som jeg ville høre fra hans læber, de tre ord, der ville vende hele min verden.
"Jeg elsker dig."

"Lambert Marketing & Enterprises, du snakker med Sophie Coyster" sagde jeg henkastet, imens jeg nød udsigten fra min nye kontorbygning, der lå i hjertet af Chicago. Travle folk susede op og ned af vejene, på vej på arbejde.
"Ja, Miss Coyster, du snakker med Phillip Cross.. Jeg ringer angående beliggenheden, som dit firma efter sigende har i Wales..?" sagde han.
Ha. Det kunne han godt glemme. Men nu kunne vi lige så godt lege lidt!
"Ja. De ligger centralt i hovedstaden, med en fantastisk kilde til vindenergi" sagde jeg. Det var egentlig ikke mit område, det var i en helt anden afdeling, men jeg havde belæst mig lidt på opgaven.
"Fantastisk. Hvad vil prisen være på den?" spurgte han.
Jeg kvalte et fnys og regnede i hovedet. "Jeg stiller dig om til lederen i denne afdeling, Miles. Han kan finde en fair pris" sagde jeg, uden at nævne, at vi ikke ville sælge den.
Miles var en stjerne, og jeg kunne græde over, at det var mig og ikke Lance, der fik fingrene i ham, da vi startede vores nye afdelinger inden for energikilder og miljø.
"Tak" sagde Phillip.
Jeg smilede lumsk, inden jeg satte ham på mute og ringede til Miles, der straks tog den.
"Miss Coyster" sagde han.
Nogle gange kvalte alle de formelle udtalelser mig virkelig, men jeg måtte leve med det. Folk havde det ikke godt med bare at kalde mig 'Sophie', når jeg var CEO.
"Jeg har en Phillip Cross på linjen, der fisker efter en pris på grunden i Wales" sagde jeg. En bekræftende lyd.
"Vi skal ikke sælge den, der er alt for mange penge i den" sagde jeg.
"Ja. Tak for beskeden, jeg tager imod hans opkald" sagde han, inden han lagde på.
Jeg stillede Phillip om, inden jeg fortsatte med det, som jeg var bedst til - finans.
Det gjorde mig rolig, at jeg var god til lidt af det, jeg arbejdede med.
Efter en times tid slog klokken tolv, og en mail tikkede ind på min konto.

Til: Sophie S. Coyster
Fra: Damen A. Lambert
Emne: Frokost
Dato: 12. januar 2013, kl. 12:00
----
Godformiddag!
Hvad ønsker min yndige chef til frokost?
Jeg sætter snuden mod Pret A Manger.
Vælg det rigtige - du skal ikke være sur senere, ellers kan du godt glemme alt om den middag ;)

Damen A. Lambert
COO, Lambert Marketing & Enterprises, Inc.

Jeg smilede. Selv om han havde været lidt rystet over hans to uger på vildmarken i Afghanistan, så havde han ikke mistet sine humor.
Det var helt simpelt.
Han havde mistet Joseph og ledte efter ham, men endte i den forkerte ende og løb ud fra basen.
Med få forsyninger og sit gevær farede han vild og endte ude på fjendens side, hvor han fandt deres forsyninger og fandt noget vand.
Undervejs var der blevet sat fælder op - en bjørnefælde, han var blevet fanget med tyndt reb om benene og meget mere.
Det undrede mig, at han ikke var kommet mere til skade end det han var, både fysisk og psykisk, og hvor hurtigt han krævede at komme i gang i firmaet.
Jeg havde uden en tøven givet ham COO stillingen - jeg turde ikke at dele CEO stillingen med ham. Helt ærligt, så var jeg bange for at føle mig dum. Jeg svarede hurtigt.

Til: Damen A. Lambert
Fra: Sophie S. Coyster
Emne: Suppe
Dato: 13. januar 2013, kl. 12:03
----
Ja, du har sagt godformiddag, så behøver jeg det ikke! Jeg har dårlige manerer..
Det må vi måske se på i aften..?
Jeg vil gerne have en af deres små bakker med sushi, samt en kylling/nudel suppe.
Åh, og en vand med granatæble og hibiscus.
Tak! Og vi tager middagen.

Dobbeltliv 2Where stories live. Discover now