Er det stadig voldtægt?

Line's historie

Jeg sad på mit værelse, og skrev på opgaven til i morgen. Jeg ville få flået hovedet af, hvis ikke jeg blev færdig. Det var ved at være sent, men jeg skulle lige have den sidste side færdig. Da jeg endelig var færdig var klokken 11. Jeg gik ud i køkkenet og tog noget at drikke, før jeg forsatte mod min seng.

♧

Jeg vågnede op, ved noget puslede i nærheden af mig. Jeg blev forskrækket, men dén forskrækkelse var lille, da jeg så hvor jeg var. Jeg sad på en træstol, i et kæmpe mørkt rum. At tyde af smerterne på håndledene, måtte jeg være bagbundet. Jeg skreg, da det kom fra mørket. "Shh, du vækker naboerne. Det er bestemt ikke rart, sidste gang skældte han mig ud, så jeg troede han ville vække hele byen." Det undrede mig måden han talte på, som om jeg besøgte ham? "H-hvad vil du?" Han grinte kort, på en sjov måde. "Sidst jeg så dig var du ikke blondine?" "Har du set mig?!" Han grinte. "Ja det sg ikke nemt at slæbe en pige gennem byen uden at se hende" Jeg sad og underede mig hvorfor ingen reagerede. Da han rejste sig, og kom hen mod mig. På en sær måde rystede jeg af skræk, og samtidig var jeg slet ikke bange. Han lagde en hånd på min kind. "Er du tørstig?" Nu han sagde det, var min hals vildt tør. Jeg nikkede kort, derefter gik han. Jeg gætter på han gik ud i køkkenet, da han kom tilbage med vand. "Nu skal jeg hjælpe dig" Han lagde en hånd på min kæbe, og lagde glasset mod mine læber. Jeg drak ivrig, da jeg kom i tanke om han måtte have puttet noget i min drik i går. Jeg spyttede det hele ud ham, og lidt over mig selv. "Hvad er der galt? Hvorfor vil du ikke drikke"   "Det var dig! Du kom noget i mit vand i går!" Igen kom han med det korte grin. "Ja, det må jeg indrømme, men der er ikke noget i det her. Nu har jeg jo taget dig ik?" "Hvorfor holder du mig så stadig bundet? Nu har du jo mig. Hvorfor knepper du mig ikke bare? Nu har du jo mig. Hvorfor..." "Stop! Sådan er jo ikke!" Han lænede sig ind over mig, og begyndte at binde mig op. Jeg rejste mig op, og sprang hen til fordøren, jeg konkluderede ret hurtigt den var låst. Jeg løb videre tilbage til den anden ende, der var to døre. "slap af, hvor skal du hen?" "Væk! Jeg skal væk!" Jeg valgte døren til højre, og kom ind i et soveværelse, her galte det om at ikke være lang tid. Jeg valgte døren i enden af værelset. Jeg endte på badeværelset, jeg låste begge døre. Jeg var træt, jeg var bange. Jeg satte mig, og græd. Han kom hen til døren, og bankede på. "Luk nu op, du er vel ikke Lorte Line? Så luk nu op" "Jeg behøver ikke at gøre en skid at hvad du siger! Hvad tror du din mor ville sige hvis hun vidste det her!" Der var stille lidt tid, så kunne han lære det. "Hmm, det ved jeg ikke. Jeg har aldrig kendt hende, hun døde ved min fødsel" Jeg gjorde ondt på mig, det irriterede mig jeg følte med ham! "D-det er jeg ked af" Han fnøs "Det tror jeg ikke på er din skyld" Jeg kunne høre han tippede lidt rundt derude "Når du er færdig med det shit, så i rummet herude" Han bankede på døren, for at gøre sig opmærksom på hvor han var. "Der har jeg redt op til dig, jeg er træt og går i seng nu" Jeg kunne høre hvordan, han nærmest slæbte fødderne hen over gulvet. Da der havde været stille lidt tid gik jeg ud, og hen mod sengen. Jeg stod et øjeblik, og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg gik ind på toilettet igen, og låste den anden dør op. Jeg stod et øjeblik, før jeg tog fat i håndtaget. Turde jeg? Jeg trak det ned, og skubbede den op. Jeg blev mødt af de omsluttende mørke, der gemte de få møbler i det lille lokale. Jeg trådte længere ind i rummet, og var tæt på at gå ind i et tv, der hang i loftet. Jeg dukkede mig og gik længere ind, denne gang mærkede jeg efter hvor jeg gik. Der var noget stort foran mig, jeg mærkede efter og kom frem til det måtte være en sofa, sov han på den? Jeg mærkede forsigtigt om der lå nogen på den, jeg mærkede nogle varme bare ben. Jeg fik et chok, og sprang tilbage. Jeg hørte han gryntede i søvne, og skyndte mig tilbage til sengen.

♧

Jeg vågnede op, lyset strømmede ind fra et vindue over min seng. Jeg skubbede dynen af mig, og rejste mig. Jeg var i et stort soveværelse, bestående af et kvadratisk rum. I det der så ud til at være den eneste yder væg, var et kæmpe vindue, med sengen nedenunder. Til højre fra ydermure var en dør i siden, og ved siden af var det et sminkebord -uden sminke. Til venstre stod en komode, på den var en ramme med en pige. Der var også en dør. I enden af værelset, var der en tredje dør, resten bestod af skabe. Jeg tog døren til højre, og kom ud på det lille toilet. I enden var et badekar, med bruser. På hver sin side, stod vasken og toilettet på kryds. I den anden væg var endnu en dør. Jeg tog fat i håndtaget, det var der jeg havde været inde i går. Jeg trådte ind i et smalt lokale, hvor nogle havde mast en sofa ned i enden. Et tv hang halvanden meter derfra -i hovede højde. Til venstre for mig var en dør mere, jeg trådte ind, det var køkkenet. Til venstre for mig var en sidegruppe, ligesom i en campingvogn. For enden af side gruppen var en dør, ved siden af stod et stort vitrine skab. Ned af hele højre side var køkkenet, med køleskabet for enden. I midten af køkkenet var et vindue, jeg forsøgte at få øje på noget, men der var bare højhuse. På køkkenbordet stod noget mad, og en lille seddel "Jeg er ked af jeg måtte forlade dig, men jeg må passe mit arbejde hvis jeg skal have råd til lejligheden. Jeg er hjemme i aften, nyd morgenmaden, der er mere i køleren." Ked af? Jeg nød han ikke var her. Jeg tog maden, og satte mig til at spise det. Det smagte overraskende godt, han var ikke en ægte ungkarl. Jeg tog den sidste dør, og endte ud i et kæmpe rum. Der var søjler ned af hele midten, og vinduer i begge sider. Gulvene var stadig beton, og væggene af gips. Nede i hjørnet stod et kæmpe anlæg, og i midten var fordøren. Jeg løb ned, og prøvede at åbne, men uden held. Jeg kom i tanke om min telefon, jeg tog den frem. Det var underligt han ikke havde taget den? Jeg skrev til min mor, at jeg blevet bortført. Der var ingen signal, så SMS'en ville ikke sende. Jeg lagde mig på gulvet, og sang min barndoms vuggevise om, og om igen.