Hvem er den rette for mig?

Kapitel 6

( undskyld at jeg ikke har skrevet et kapitel i lang tid men her er det)

Efter timen tog jeg min cykel og cyklede hjem til Nicklas. Jeg glædet mig rimelig meget til at mødes med ham. Jeg bankede på døren, og efter 3 sekunder åbnede Nicklas døren. Nicklas smilede til mig, og sagde at jeg bare kunne komme ind. Jeg smilede tilbage, sagde tak, og gik ind i hans hus. Hvad skal vi så lave? Spurgte jeg Nicklas om. Hvad vil du lave smukke? Hvad havde Nicklas lige kaldt MIG for smukke? Var det et tegn på han kunne lide mig? Æhhh j- jeg ved d-det ikke h-helt. Får jeg fremstrammet. Hvorfor stammer du? Spurgte Nicklas. Ikke for noget, kan vi ikke bare se en film? For jeg sagt, gad ikke rigtig at snakke om hvorfor jeg stammede. Jeg vidste det ikke engang selv? Joooo det kan vi da godt. Sagde Nicklas. Lad os se den der. Sagde jeg. Den er altså pisse kedelig Clara. Jeg har mindst set den 25 gange. Sagde Nicklas. Så kan den jo heller ikke være så dårlig siden du har set den så mange gange vel? Svarede jeg meget flabet. Okay okay så kun fordi jeg er så sød. Sagde Nicklas. Tro på det. Sagde jeg grinende, Nicklas grinede med og vi havde det mega sjovt. Filmen var mega kedelig. Det var ikke særlig godt at Nicklas havde ret men det havde han altså. Jeg gad bare ikke sige det til ham, så jeg lades bare som om jeg syndes den var god og spændene. Efter filmen spurgte Nicklas mig om jeg syndes den var god. Da kom bare et lille nik fra mig. Jo den var super god. Sagde jeg så. Nicklas så ikke særlig overbevist ud og det kunne jeg faktisk godt forstå for det ville jeg nok heller ikke selv havde været. Clara jeg ved godt du ikke kunne lide den. Så dum er jeg altså heller ikke. Sagde Nicklas. Så siger vi det. Svarede jeg. Clara jeg tænkte på noget. Kom det fra Nicklas. Hvad? Spurgte jeg. Han begyndte at fortælle en hel roman. Nu har vi kendt hinanden ret lang tid, og jeg har føelser for dig. Vær gang du er i nærheden af mig kan jeg næsten ikke lade vær med at tænke på sig som min "kæreste" Jeg kan virkelig godt lide dig, og sådan har jeg det altså ikke med ret mange piger, grinte han. Vil du komme sammen med mig? Spurgte han. Havde Nicklas lige spurgt om vi skulle være kærester? Var det en joke? Kunne han virkelig godt lide mig? Hvad skulle jeg svare? Var det hele bare en drøm? Hvad ville de andre sige? Hvad med min mor? Hende havde jeg næsten slet ikke talt med, så hvad vil hun dog sige til det? Skulle jeg så bare holde det hemmeligt for hende? Nej, det skulle jeg ikke. Jeg tog modet til mig og svarede så Nicklas.....

Hey alle sammen
Håber i kan lide min bog
Undskyld for at der ikke
Har været noget oppe i lang tid
Håber i glæder jer til næste kapitel
Tusind tak for alle jer der læser
Og stemmer og kommentere
Min bog
Det betyder rigtig meget for mig
K.H Freja