Favorit (afsluttet)

Kap 12-Morder!

(Næste dag)

Jeg vågner ved at solens stråler skærer sig igennem de tynde gardiner på det store vindue.
Jeg kan høre en del snakken ude bag den store hvide træ dør.
Drengene er her.
Jeg kigger på min mobil.
Klokken er 10.23.
Jeg sætter mig op i sengen og begynder at tage mit tøj på fra igår.
Jeg retter min make up fra igår og sætter mit hår op i en rodet knold.

Jeg åbner døren og øjenene pibler frem og samles på mig.
Jeg går akavet derhen og sætter mig på en af de to ledige stole der står tomt tilbage.
"Sovet godt?" Starter Niall ud med
"Godt som altid" svarede jeg.

•••

Jeg trækker mine fødder i mine hvide nike Air.
En kulde spredte sig i min krop. Men hvorfor?
"Farvel Niall" sagde jeg og gik ud af døren.
Jeg tog bussen og den kørte.
Jeg kiggede bagud og fik øje på Mark.
Han så mig. Pis i satan!
Jeg drejede mit hoved så hurtig jeg kunne.
Jeg kiggede ud af vinduet og kunne se i vinduet at Mark havde sat sig ved siden af mig. Satans!
"Du kan ikke gemme dig fra mig for altid Zoe!"
"Mark gå!"
"Hvorfor hører du aldrig på mig?"
"Gå!" Græd jeg
"Det var dig der tog fejl!"
"Gå! NU!"
"Du tog fejl! Du stoler ikke på mig! Du stolede heller aldrig på din far! Han var jo også en nar! Det vi jo enige om, ik'?"
"Gå så Mark!" Skreg jeg
Tårerne væltede. Hvorfor? Hvorfor skulle han blande min far ind i det!?

Jeg skubbede Mark ned af sædet og løb over til chaufføren og sagde han skulle stoppe bussen og lade mig komme ud.
Og han gjorde det jeg bad ham om.

Jeg løb ud af bussen. Men hvor var jeg?
Jeg kan jo ikke bare tage hjem? Mark bor der?

Jeg stoppede bræt op og tænkte mig grundigt om.
Jeg hånd blev hårdt placeret for min mund og den anden om min mave.
Jeg blev presset om bag en hæk.
"Er du færdig?"
Det var..

Mark.

Fede svin!

Han fjernede sin hånd fra min mund så jeg kunne tale.

"Du syg i hovedet! Jeg fucking anmelder dig!" Skreg jeg.

"Shh skatter! Anmelder du mig, gør jeg bare mere skade på din familie!" Hviskede han i mit øre.

"Vent! Var du ham der kørte min søster over?" græd jeg
"Altid, jeg var der altid! Dag og nat! Det var mig der gjorde så netop du fik skylden for alt! Jeg ødelagde din familie" sagde han.

Hvordan kunne han?

Dag og nat.

Han var der altid!
Det var ham der altid var udenfor mit vindue, men hvem lyttede? Nemlig... Ingen.

Han var ham der stod og gloede da min far og søster skulle begaves.

Jeg var der altid! Dag og nat!

"Hvordan kunne du?" Skreg jeg
"Nemt nok, det er bare at gøre tingene også se dig lide af smerte og græde dig i søvne!" Sagde han.

Han gav slip om sit greb på min mave.
Jeg fald direkte ned på græsset. En smerte skød gennem min mave.

"Hvis du holder kæft om mig, så gør jeg ingen ondt du holder af! Er du med"

Jeg skød ham et par dræber øjne.

"ER DU MED?" Råbte han.
Han sparkede mig i maven flere gange og stak mig en lussing, ellers var han løbet.

Jeg fiskede min mobil op af lommen og tastede et nummer ind.

Niall!

Niall: N- Zoe: Z

N: Hej Zoe
Z: Hjælp mig!
N: Zoe hvad sker der?
Z: Hjælp mig!
N: Hvor er du?
Z: På ******vej i en H...hæk
N: Jeg kommer!

Jeg smed min mobil. Jeg skreg af smerte!
En blæst kølede min krop af, men jeg frøs nu.

•••

Niall pov:

Regnen silede ned.
"ZOE!" Råbte jeg
"Drenge hjælp mig!" Sagde jeg
En lille skrøbelig pigestemme kom bag en hæk kunne høres.
"Niall" sagde personen igen.
"Zoe!" Sagde jeg og løb bag hækken.
Der lagde hun! Helt krøllet sammen i fosterstilling!
"DRENGE HUN ER HER!" Råbte jeg.
"Niall" hviskede hun
"Ja?" Hviskede jeg
"Hjælp m..mig"

Zoe's pov:

"Hjælp m..mig"
Mit syn blev utydeligt.
Jeg kunne kun skimte Niall der ringede til nogen.
De andre drenge der gik i panik.

Blå og røde sirener kom til syne.
Mine øjne lukkede i, Niall råbte mit navn flere gange og jeg fald i søvn.