Favorit (afsluttet)

Kap 6- Fyffer Dyffer!

**STADIG FLASHBACK**

Utrolig mange folk strømme til for at hjælpe min livløse søster og jeg.
Jeg når ikke rigtig at reagerer da de blå lys bliver tydeligere i mine øjenkroge. Lyden fra ambulance bliver højere og højere. Flere mænd kommer styrtende over til os og bære Mille op på en bore og ind i ambulancen.
Jeg bliver tilbudt at komme med, men jeg takker nej og ringer efter min mor og forklare alt.
Inden jeg når at ligge ordentlig på er ambulancen kørt fuld afsted.
Blå sirener der bevæger sig længere og længere væk!
Kulden har over ud som altid.
Det tænder en flamme, som kun betyder du og jeg.
Den brænder kun for dig!
Du tænder en ild inde i mig, er der hjælp på vej?
Brandalarm?
Jeg fjerner mig fra krydset da der bliver spærret af.
Jeg går traskende hen af de kolde aften fliser. Regnen der kommer dryppende stille ned fra den skyede himmel.
Tårerne der presser på og falder en efter en ned af mine kinder.
"Hey er du okay?" Råbte en dreng.
Jeg vendte mig rund og opdagede en gruppe drenge på 5.
"Har aldrig haft det bedre end nu" løj jeg og gik videre.
Det sidste jeg har løst til lige nu er at der er 5 nysgerrige drenge som vil hjælpe mig.
"Vi så alt, vi vil gerne hjælpe dig!" Råbte en lyshåret som man kunne skimte.
"Bare lad mig være i kender mig ikke, og det kommer i aldrig til" sagde jeg og gik hastig videre.
Jeg bliver stoppet da en hænder rammer min skylder.
En ubehagelig kulde løber ned af min ryg.
"Må vi ikke godt hjælpe dig?" Spørg den lyshåret.

**FLASHBACK SLUT**

Min tanke om min søster der døde og dengang jeg mødte Niall.
Der bliver banket hårdt på min dør.
Jeg giver en spjæld fra mig og løber ud til døren for at åbne.
"Zoe! Du har grædt?"
"Ja, og? Du kan være så fuldstændig ligeglad" sagde jeg lidt hårdt
"Undskyld"
"Du skal ikke undskylde Niall. Du ikke min familie, du ikke min bror, du er bare en ven, en ven jeg har tvivlet alt for meget på" sagde jeg
"Du tænkte på din søster ikke?" Spurgte Niall
Jeg nikkede og fældede flere tårer
"Kom her!"
Han åbnede armene som jeg blev grebet fat om. Jeg lukker hårdt mine øjne i og lader de sidste tårer løbe med af mine våde kinder.
Det var utrolig rart at have det Horan kram tilbage!
Jeg har savnet dette kram!
Jeg trækker mig fra krammet og opdager de andre bag os.
"Smil Zoe, det klær dig!" Sagde Liam.
"Hvor ynkeligt, hvorfor fuck tude en roman over noget så latterligt som at ens idiotiske søster er død?" Spurgte Maiken og snorrede sit hår rundt og tyggede heftigt på sig tyggegummi.
"Maiken hold så din kæft, jeg er så pisse træt af dig! Hvad ville du gøre hvis din mor døde?" Spurgte jeg og kiggede hende i øjnene.
"Grine!" Grinte hun
"Så du ville altså grine hvis du aldrig kom i kontakt til din mor fordi hun ville ligge i jorden, du ser hende aldrig igen! Den er fandme en syg verden du lever i!" Sagde jeg
"Ej okay hvor er du tarvelig! Fyffer Dyffer!" Sagde hun og lød en hel del barnlig!